mefter og Direktør for Konservatoriet i Bryssel. Han har blandt flere fortjenstfulde Skrifter udgivet ,,Almindelig Musikhistorie" og et biografist Lexikon over alle Tiders og Landes Musikere, som udmær fer fig ved en sjelden Grundighed og Nøiagtighed.
Fetisch eller Fetish, efter nogles Mening af det portugisiske feitiçao, Trolddom, kaldes forskjel lige vilde, især afrikanske Folks Tryllemidler, som er Gjenstand for guddommelig Dyrkelse. Fetisch- dyrkelsen er den laveste Form for en Gudstjeneste, da den tilbeder vilfaarlige Gjenstande uden derved at tænke fig noget høiere Væsen.
Feu (udt. Fø), fr., egentl. Ild, Fyr; Extraløn, som Skuespillerne foruden sin Gage modtager for hver Gang, de optræder.
Feudalvæsen, se Lensvæsen.
Feuerbach (udt. Føierbak), Paul Josef Anselm, fremragende tyst Retslærd, f. 1775, d. 1833, stu derede i Jena Filosofi og Retsvidenskab og lagde fig derpaa særlig efter Strafferet, blev 1801 Bro- fessor i Jena, 1802 i Riel og 1804 i Landshut, gif 1805 til München, hvor han fik det Hverv at ndarbeide Udkast til en Straffelov for Baiern, blev 1814 Præfident ved Appellationsretten i Bamberg og 1817 første Præsident ved Appellationsretten i Ansbach. Feuerbach indtager en meget frem- trædende Plads i Strafferetsvidenskabens Historie, idet han er Grundlægger af en ny Straffetheori, den saakaldte psykologiffe Tvangs- eller Afskrækkelses- theori. (Se Straffetheorier.) Den første udfør- lige videnskabelige Fremstilling af denne Theori leverede han i fit berømte Verk: „Lærebog i den almindelige i Tyskland gjeldende Strafferet" (1801); praktisk gjennemførte han den i „Straffelov for Kongeriget Baiern" (1813), som han udarbeidede. Denne Straffelov blev, med adskillige Modifika- tioner i Enkelthederne, Mønster- og Moderlov til en Række af Straffelovbøger i Tyskland og er saaledes tillige Forbilledet for den norske Kriminal- lov af 1842, ligesom Feuerbachs Anskuelser i længere Tid var de herskende i Videnskaben og endnu hyldes af mange Lovkyndige. Feuerbach udgav ogsaa flere fremragende Arbeider over Rettergangsordningen i Straffesager og banede i fine,,Mærkelige Kriminal- tilfælde" (1808-11) Veien for en dybere psyko- logist Behandling af Forbrydelserne. Hans levende Interesse for Frihed paa ethvert Omraade bragte ham i Kamp jaavel med det katholste som det protestantiske Hierarti. Stor Opsigt vafte et Skrift, han udgav i fine sidste Aar: Kaspar Hauser, et Exempel paa en Forbrydelse en Forbrydelse mod Sjelelivet" (1822). En værdifuld Fremstilling af hans Liv og Virken er leveret af hans Søn Ludvig Feuer- bach. Foregaaendes Søn Ludvig Andreas Feuerbach, f. 1804, d. 1872, er en af Tysklands mest fremragende nyere Filosofer. Han studerede 1822-24 Theologi i Heidelberg, git sidstnævnte Aar til Berlin for at høre Hegel og bestemte fig snart til at giøre Filosofien til fit Studium. 1828 nedsatte han sig som Privatdocent i Erlangen, men traf fig snart tilbage fra denne Virksomhed, da hans Strift „Tanker om Død og udødelighed" (1830) udsatte ham for Ubehageligheder og betog ham Haabet om Forfremmelse. Senere levede han som Privatmand; fun en enkelt Gang, Vinteren 1848-49, optraadte han i Heidelberg paa Stu- denternes og Borgernes Anmodning med en Række Forelæsninger. Feuerbach er især fremragende som
Religionsfilosof og repræsenterer som saadan et
konsekvent gjennemført anthropologist Standpunkt.
Han gaar ud fra, at Mennesket i sine Fore-
stillinger om Guddommen kun anskuer og tror
paa fit eget idealiserede Artsbegreb; det kan iffe
blive sig noget andet, høierestaaende Væsen bevidst,
og de Egenskaber, som tillægges Guddommen, er
derfor i Grunden menneskelige Egenskaber. Reli-
gionen er en helt igjennem praktist Sag, som fun
angaar Hjertet, iffe Fornuften. I sine senere
Skrifter omdannede han betydelig sin kære og ind-
tog stedse mere et afgjort sensualistist Standpunkt.
Han har bl. a. skrevet Den nyere Filosofie Hi-
storie fra Bacon af Verulam til Spinoza", "Frem-
stilling, Udvikling og Kritik af Leibnitz's Filosofi",
"Pierre Bayle", "Filosofi og Kristendom", "Kristen-
dommens Vasen", "Fremtidens Filosoft" og "Re-
ligionens Væsen". Anselm Feuerbach, Fore-
gaaendes Brodersøn, f. 1829, d. 1880, fremragende
og original Historiemaler, var fra 1873 Professor
i Wien.
Feuillet (udt. Føije), Octave, fransk Digter, f. 1822, optraadte 1846 med Dramaet Den fore budne Frugt," paa hvilket fulgte en Ræffe Pro- verber, Komedier, Noveller og Romaner, for det meste offentliggjorte i,,Revue des deux mondes." Flere af fine Romaner har han bearbeidet til Dramaer. I den første Periode af sit Forfatter- stab var han stærkt paavirket af Romantifen og nærmede sig i flere Henseender Alfred de Musset; senere har han slaaet ind paa en mere realistist Retning, noget som for hans Vedkommende dog neppe kan betragtes som et Fremskridt, da han derved har givet Slip paa flere af fine oprinde lige fordelagtige Egenskaber, især en egen Finhed og Ynde i Tegningen af Situationerne. Af hans Arbeider kan især fremhæves: "En fattig ung Mands Historie," "Den lille Grevinde," "Det hvide Haar," "Hr. de Camors," "Sfingen" m. fl.
Feuilleton (udt. Føijetaang), egentlig et lidet Blad, bruges som Navn paa en særskilt Afdeling i en Avis, i Regelen trykt paa Foden af denne og adskilt fra dens øvrige Indhold ved en Streg. Feuilletoner kom først i Brug i den franske Presse i Begyndelsen af dette Aarhundrede og indeholdt oprindelig fun Theaterkritiker; senere udvidedes deres Indhold til ogsaa at omfatte Boganmeldelser, Modeefterretninger, Dagsnyt osv., alt behandlet i en let og pikant Tone. Ca. 1830 begyndte man at optage Romaner i Feuilletonen.
Féval, Paul Henri Corentin, franst Roman- forfatter, f. 1817, studerede Jus og blev Advokat, men forlod snart denne Praris, blev ansat hos en Bankier og begyndte derpaa at forsøge sig som Forfatter. Nogle Vaudeviller og Feuilleton- romaner gjorde ham fjendt og yndet; 1845 udgav han under Navnet Francis Trollope „Londons Mysterier," som gjorde stormende Lykke ved sine nerverystende Skildringer. Senere har han leveret en lang Ræffe Romaner, som vidner om en levende Fantasi og er skrevne i en livlig, men stiødesløs Stil. Hans bedste Egenskab er, at han stadig har vidst at holde sit Publikum i Aande og vedlige holde dets Interesse.
Feydeau (udt. Fadaa), Ernest, franst For fatter, f. 1821, d. 1873, debuterede 1844 med en Samling Digte, men vakte liden Opmærksomhed, førend han 1858 udgav Romanen "Fanny," som
