Hopp til innhold

Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 1.djvu/505

Fra Wikikilden
Det oppsto et problem da denne siden skulle korrekturleses
Ferskentræet
Fétis
497

Ferskentræet (Persica vulgaris), Slægt af Stenfrugtfamilien, med smale, lancétformede Blade, der smager omtrent som bitre Mandler. Det har hjemme i det Indre af Asien, dyrkes alminde- fig i Syd- og Mellem-Europa; i Norge modnes Frugten til Bredderne af Sognefjorden. Frug- ten, Fersken, er bedækket med en tyk, fløiels- agtig ud med en Fure paalangs paa den ene Side. Den har en behagelig, syrlig, aromatist Smag og hører til de sundeste Frugter. Den bruges til Konfektyrer, Kompoter osv. Af Kjer- nerne, der har en Smag som af bitre Mandler, tilberedes Ferskenvand, Persiko m. m.

Ferskvandspolyp, se Polyper.

Ferskvandsnegle, se Snegle.

Ferstl, Heinrich von, tyst Arkitekt, f. 1828, uddannede sig i Wien som Tekniker, blev derpaa Elev af Akademiet og foretog senere Studiereiser i flere europæiske Lande. 1855 antoges hans Plan for Bygningen af Votivkirken i Wien, som fuld- førtes 1873. Desuden har han bygget Banken, det keiserlige Museum og Observatoriet m. m. sammesteds. 1866 blev han Professor ved det polytekniffe Institut.

Ferula Asa foetida, se Dyvelsdræt.

Fes eller Fez, Sultanat i Marokko, paa Nord- vestsiden af Atlas, 41,500 kv.mil stort, med 3,200,000 Indb. Hovedstaden, Fes, med 150,000 Indb. og livlig Handel, grundedes ca. 800 og var længe en af den muhamedanske Verdens største, rigeste og prægtigste Byer. nod

Fes eller Fez, en oprindelig fra Fes stam- mende Hovedbedækning, bestaaende af en rød Hue af Uld uden Skygge, udgjør en karakteristist Del af Tyrkernes Dragt.

Fescenniner ell. fescenninske Vers, hos Romerne enflags Follesange i saturnist Metrum, ofte improviserede og i Regelen temmelig løsslupne. I Kunstpoesten git Navnet over paa Spottedigte og Bryllupssange; saadanne af Catull og Claudian er endnu opbevarede.uné moi agirdd

Fesch, Josef, Kardinal og Erkebiskop af Lyon, f.1763, d. 1839, var en halvbroder af Napoleon Bona partes Moder Lætitia. Han bestemtes til Geistlig, men forlod denne Stand ved den franske Revolu tions Udbrud og blev 1795 Krigskommissær ved Alpe- arméen. 1801 indtraadte han igjen i den geistlige Stand, blev 1802 Erkebiskop af Lyon og 1803 Kardinal. 1810 førte han Forsædet i et Konci lium af den franske Geistlighed og paadrog fig ved de Anskuelser, han i den Anledning udtalte, Keiserens Unaade. Han forvistes til fit Bispe- dømme, hvor han senere førte et glimrende Liv. 1814 gif han med sin Søster Lætitia til Rom, vendte under de 100 Dage tilbage og blev Pair, men maatte efter Slaget ved Waterloo atter flygte til Rom, hvor han senere opholdt sig sammen med sin Søster. Et Forsøg paa at gjenindsætte ham paa hans Bispestol 1837 mislykkedes. Hans Malerisamling, som var verdensberømt, solgtes efter hans Død ved Auktion. po in

Fessan, Fezzan eller Fesan, den sydligste Provins i Tripolis, bestaar af en Række Daser mellem 23° 40 og 30° 20' n. Br. og 29° og 36° p. 2., er 7,340 Kv.mil stor og har 54,000 Indb., for det meste af en eiendommelig blandet Race. Det vigtigste Naturprodukt er Salt; desuden ud- føres ogsaa Slaver. Den betydeligste Handels-


plads er Mursuk eller Murzut med ca. 4,000 Indb.

Fest, Høitideligholdelsen af en glædelig Be- givenhed af større Betydning, særlig Begiven- heder, som har havt indgribende Betydning for et enfelt eller alle Folk. Fest og høitidsdage betegner derfor de til minde om saadanne Be- givenheder bestemte Dage, paa hvilke i Regelen alt legemligt Arbeide hviler, medens Dagens Be- tydning fremhæves ved særlige religiøse Ceremonier (Ofringer, Bønner), Festoptog, Festlege osv. Old- tidens Folkeslag, som betragtede næsten enhver Begivenhed som en Følge af Guddommens direkte eller umiddelbare Indgriben, havde et for- holdsvis større Antal Fest og Høitidsdage end Nutidens Folk, bortset fra, at Hedningefoltene i Regelen havde særlige Fester for hver enkelt af fine mange Guder. Hos Egypterne var Osiris Aabenbarelsesfest og hos Perferne Mithras Fest den vigtigste Fest. For Jøderne var i Mose Lov følgende Fester foreskrevne: Baaste, Pinse, Løv- salernes Fest, den store Forsoningsfest, Sabbats- aaret og Jubelaaret samt hver syvende Dag som ugentlig Fest. Muhamedanerne hellighol- der Fredagen som ugentlig Festdag; deres vig- tigste aarlige Festdage er Beiram- og Ramadan- festen. De gamle Nordboere havde tre store aar- lige Fester, forbundne med Ofringer til Guderne, nemlig Høstblot, Vinternatsblot og Sommerblot, samt desuden Gilder og Idrætsøvelser. Hos flere af Nutidens Folk feires enkelte Dage som Mærkedage for en eller anden glædelig Begivenhed i Folkets Historie ved Folkefester, uden at disse Festdage derfor altid er officielle Festdage, saaledes 1ste Mai i Sverige og 14de Juli i Frankrige. I Norge har 17de Mai i Regelen været feiret som Folfe- fest; men siden 1879 fan denne Dag betragtes som officiel Festdag. Angaaende den kristelige Festrække, som forøvrigt er fremkommen ved en fri Udvikling af den jødiske og med denne som For- billede, se Art. Kirkeaaret.

Festina lente, lat., ffynd dig med Maade"-

Feston, Krans af naturlige Blade og Blomster eller en i Sten, Træ eller ved Malning fremstillet Efterligning af en saadan, anvendt til Udsmykning af større arkitektoniste Masser.

Festus, Sextus Pompeius, romerst Gramma- tiker, levede sandsynligvis i det 4de Aarh. e. Kr., forfattede et Udtog af Verrius Flaccus's Ordbog, som baade i sproglig og antikvarist Henseende har stort Bærd. dom sladido a nod Ismet

Fet, Prestegjeld is Akershus Amt, paa begge Sider af Glommen, bestaar af Sognene Fet og Relingen. giu Jund

Fétere, feire, høitideligholde; ogsaa vise Ere, giøre Stas af. stojali szaun sm

Fetiales, hos Romerne et Prestekollegium, som havde det Hverv at paase Folkerettens Over- holdelse i Krigstid, indvie Fredsslutninger og For- bund osv.

Fétis (udt. Fetis), François Joseph, belgist Komponist og fremragende musikalst Forfatter, f. 1784, b. 1871, studerede fra 1800 ved konserva toriet i Paris bl. a. under Boieldieu, gik derefter paa Reiser og blev 1813 Organist og Professor i Douai. 1818 blev han Professor ved Pariser- konservatoriet og grundede 1827 det anséte Tids- ffrift Revue musicale".1833 blev han Kapel-