indien og ligeledes som Husdyr.-Kafferbøffelen i Sydafrika findes kun i vild Tilstand. Den amerikanske Bøffel eller Bison, se Bisonore.
Bog, Slægt af de Staalfrugtedes Familie. Almindelig Bøg eller Rødbøg forekommer udbredt over hele Europa, især i Danmark og det nordlige Tyskland. I Norge gaar den som vildtvorende Træ lidt nordenfor Bergen, men holder sig som plantet Træ lige til Stegen i Nordland (68°). Det indtil 100 Fod høie Træ har en rank, glat Stamme; Hanblomsterne sidder i Nakler, og Frugten (Olden) er to trekantede Nødder, som ved udpres- ning afgiver en fed Olie, men i hvis ydre Hud der findes et meget giftigt Stof, hvorfor Olie- fagerne alene kan bruges som Gjødning. Veden er haard og bruges af Snedkere og Bødkere samt som Byggematerial under Vand. Som Brændsel overgaar Bøgen de fleste andre Træsorter. - Hvid- bøg eller Avnbøg, af de Skaalfrugtedes Familie, ligner Bøgen; men Nødderne er omgivne af et stort Dækblad istedenfor en Skaal. Den forekommer i Europa og Lilleasien (plantet i det sydlige Norge) og ansees som bedre Brændsel end Bøgen.
Bøgh, Erik, dansk Forfatter, f. 1822 i Kjø- benhavn, blev efter at have gjennemgaaet et Se- minarium ansat som Lærer og Klokker paa Sjæl land, men forlod snart denne Post og drog paa Lytte og Fromme ud i Verden. Han forsøgte fig i Sverige som Skuespiller og Portrætmaler, besøgte 1848 Kristiania og skrev her Farcen,,Nytaarsaften 1848-49". Senere har han for det meste været bosat i Kjøbenhavn, bestieftiget med literære Ar- beider og desuden i længere Perioder virksom som Theaterdirektør og Redaktør. Han har skrevet en Mængde Vaudeviller og Folkekomedier, dels originale og dels bearbeidede, hvoriblandt: „Egte- mandens Repræsentant", "Et enfoldigt Pigebarn", ,,Kalifen paa Eventyr", "Kabinetssekretæren", "Paa den anden Side", "Fra Sorento", "Jomfru sel- skind", m. fl. Blandt hans øvrige talrige Arbeider paa Vers og Prosa kan nævnes: Hundrede Viser", ,Tredive Biser til de Hundrede", "Syv Forelæs ninger", "Otte nyere Forelæsninger", "Jonas Tvær- moses Ergrelser", "Udvalgte Fortællinger", 2 Bind, ,,Udvalgte Feuilletoner" (,,Dit og Dat"), 19 Bind, "Mester Oles Præken" og „En liden Hverdags- postille". Bøgh er en i alle standinaviske Lande meget læst Forfatter, hvilket væsentlig skyldes hans altid gode Lune og flydende og lette Stil. Karl Henrik Bøgh, Foregaaendes Broder, dansk Maler, f. 1827, siden 1873 titulær Professor, har sfildret Scener af Dyrenes, især Husdyrenes Liv paa en original og humoristist Maade.
Böhme, 1) Jakob, bekjendt tyst Theosof og Mystiker, f. 1575, d. 1624, blev 1594 Skomager- mester i Gørlig. Han beskjeftigede sig meget med religiøse Grublerier og udgav 1612 Aurora, eller Morgenrøden i Opgang", som paadrog ham Prester- nes Forfølgelse. Senere udgav han flere Skrifter, bl. a.,,Mysterium magnum", en Fortolkning af 1ste Mosebog. Bøhme behandlede flere religiøs-filosofiffe Problemer, f. Er. Guds Væsen, Kristi Menneste- vorden osv., men især Spørgsmaalet om det Ondes og Ufuldkomnes Oprindelse fra en god og evig Gud. Dette søger han at forklare ved at sætte Gud som alle Modsætningers Enhed, fra hvilken Verden ud- stiller sig gjennem en Proces, hvori ogsaa det Onde er et nødvendigt Overgangsstandpunkt. Fra
Formens Side er hans System mangelfuldt; men
mange af hans Tanker har gaaet igjen hos senere
Filosofer, f. Ex. hos Schelling. 2) Johan Fried-
rich Bøhme, tyst Historiker, f. 1795, d. 1863,
har ved Studier og Undersøgelser i tyske og frem
mede Arkiver bragt for Dagen mange vigtige
Kildeskrifter til Tysklands Historie i Middelalderen.
Bøhmen, østerrigst Kronland med Titel af Kongerige, udgjør den nordvestlige Del af Keiser- dømmet Østerrige, mellem Baiern i Vest, Konge- riget Sachsen og den preussiske Provins Schlesien i Nord, Mähren i Sydost og det egentlige Øster- rige i Syd, ca. 940 Kv.mil stort, med 5,360,000 Indb., af hvilke ca. 60 % er Slaver (Czeker) og 37 % Tystere. Bøhmen er et Bjergland, som i Afsatser helder mod Nordost og paa næsten alle Sider omgives af Fieldkjeder af indtil ca. 5,000 Fods Høide: Bøhmerwald, Erzgebirge, Riesenge- birge, Sudeterne og de bøhmist-mähriste Bjerge. Landets Hovedflod, Elben, som i en Bue gjennem strømmer Bøhmens nordlige Del, optager flere Bifloder, af hvilke de betydeligste er: Iser, Adler, Moldau og Eger. Bøhmen er et af de frugt- bareste Lande i Europa; omtrent Halvparten af dets Fladeindhold er veldyrket Agerland, og fun en ubetydelig Del er uimodtagelig for Dyrkning. Af Mineralier findes Sølv, Tin, Bly, Jern og Grafit i stor og Guld, Brunkul, Nikkel m. fl. i ringere Mængde. Bøhmen har ogsaa en usædvanlig stor Rigdom paa mineralske kilder med berømte Bade: Karlsbad, Marienbad, Püllna, Teplitz, Franzensbad m. fl. De vigtigste Næringsveie er Agerbrug, Bergverksdrift, Fabrikdrift og Industri (Uld-, Bomulds- og Linmanufakturer, ypperlige Glasverker m. m.) samt Handel. Oplysningen er god. Den høiere Undervisning fremmes ved et Üniversitet i Prag, flere høiere Fag- og Almen- stoler, og Almuens Undervisning ved ca. 4,500 Folkeskoler. J Spidsen for Landets civile For- valtning staar en Statholder (i Prag). Den Høieste Myndighed i Landets indre Anliggender udøves af Landdagen, som ialt tæller 241 Med- lemmer. Til Deputeretkammeret i Østerriges (cisleithanske) Rigsraad sender Bøhmen 92 Med- lemmer. I administrativ Henseende inddeles Lan- det i 89 Distrikter. I Spidsen for den kirkelige Styrelse staar en fatholst Erkebisp i Prag med 3 Bisper under sig. Bøhmen var oprindelig beboet af de keltiste Bojer (f. d.), som paa Kristi Tid blev overvundne af Markomannerne, og be- sattes i det 6te Aarh. af indtrængende slaviske Stammer (Czeker eller Tscheker). Samo gjorde i den første Halvdel af det 7de Aarh. Bøhmen til Midtpunkt i et stort slavist Rige, som imidlertid splittedes ved hans Død 662. I det 9de Aarh. blev Kristendommen indført. Karolingerne for- søgte forgjeves at undertvinge Landet, som imid- lertid 871-894 maatte anerkjende den mähriske Fyrste Svatopluks Overhøihed og 895 den øst- frankiste Konge Arnulfs. Spithiniew den første af Przemyslidernes Et, som regjerede til 906, forenede i Begyndelsen af det 10de Aarh. de splittede slaviske Stammer til Kamp mod de indtrængende Tyskere og mod Kristendommen. Under Boleslaw den første (936-67) og den anden (967-99) fit atter Kristendommen Fod- fæste, ligesom Nigets Størrelse og Magt øgedes. I de følgende 200 Aar, som danner en næsten
