(Domkirken i Aachen) og Frankrige (Saint Front i Perigueur). - Billedhuggerkunsten sant snart ned til et lavt Trin, da man mere lagde Vegten paa Materialets Pragt og kostbarhed end paa Stjønhed og Natursandhed. Under Billed stridighederne blev fritstaaende Statuer i de firfe- fige Fremstillinger forbudne, og den byzantinske Plastik indskrænker sig derfor omtrent udeluffende til Reliefer, især i Elfenben. - Malerkunsten blev efter Billedstridighederne Gjenstand for de nøiagtigste Forskrifter fra Presternes Side og sant saaledes ned til en stematist Fabritation af Billeder uden Liv, Udtryk og Kolorit, faadanne som man endnu kan se dem i Rusland og Græ- fenland. Til Udsmykning af Kirkerne anvendtes mest Mosaiker, som da gjerne fremstilledes af de tostbareste Materialier, men forøvrigt har samme ftive og tørre Karakter som de egentlige Malerier.
Byzants var det gamle græste Navn paa Kon- stantinopel. Byen blev anlagt 658 f. R. fom Koloni fra Megara og fik paa Grund af sin heldige Beliggenhed snart en betydelig Handel. Siden tilhørte den verelvis Athen og Sparta; under Alexander den store var den til en vis Grad selvstændig. Efter den anden puniste Krig sluttede den sig til Rom, blev 196 e. K. ødelagt af Sep- timius Severus, da den havde sluttet sig til Be- fcennius Niger, men hævede sig snart igjen, blev under Konstantin den store Rigets Hovedstad og fif efter ham sit nuværende Navn.
Bädeker, Karl, tysk Boghandler, f. 1801, d. 1859, er bleven bekjendt ved fine fortrinlige Reise- haandbøger over flere europæiske Lande. Hans Sønner har efter hans Død fortsat hans Virk- somhed og leveret flere nye Reisehaandbøger.
Bæger, se Blomst.
Bækken, den Del af Menneskets og Hvirvel- dyrenes Skelet, hvortil Baglemmerne er fæstede. Det beftaar af tre Par sammenvorede Ben, som man benævner Hoftebenet, der er det største, Sæde- benet, den nederfte, og Skambenet, den for- refte Del. Disse tre Par Knokler danner, hvor de støder sammen, Ledgruben for Laarbenets Hoved. I den Hulhed, som Bækkenet danner, har Ind- voldenes nederste Dele, de indvendige Kjønsdele samt Urinblæren fin Plads.
Bændelorm, Orden af Fladormenes Klasse. Det er lange, leddede Orme, som opholder sig i Tarmkanalen hos Mennesker og høiere Dyr. Ved nøie Undersøgelse har man fundet, at hvert Led i en Bændelorm er et enkelt Dyr. Paa Hovedet findes Sugestaaler og en Krans af Kroge, hvormed Dyret hegter sig fast. Mundaabning mangler. Næringen optages ved Indsugning gjennem Huden. Et Stykke bag Hovedet begynder Leddelingen; de bagerste Led er altid de største. Naar der er udviklet 2g i Leddene, rives disse af og føres ud af Legemet, medens nye Led dannes i Stedet. Forinden Bændelormen naar Menneffets Tarm- fanal, opholder den sig som Blæreorm hos for- stjellige Dyr, væsentlig Svinet. Af Arter fan nævnes den smale og den brede Bændelorm hos Mennesket samt Remormen hos Brafen. males
Bændeltang, se Tang.
Bær, Frugt med et blødt Frøgjemme, dækket af en fast Hud, som kan være ganske tynd (Ribs) eller tyk og seig (Apelsin).
Bären-Eiland eller Beeren-Eiland (norsk Bjørnegen), en liden ubeboet mellem Nordkap og Spitsbergen, opdaget 1596 af Villem Barents.
Bærum Verk, før et af Norges vigtigste Jernverker, beliggende i After Prestegjeld, 1/2 Mil vestenfor Kristiania. Verket, hvis Privilegium udstedtes 1641 af Kristian den fjerde, kom efter at være gaaet gjennem flere hænder 1791 i daværende Generalfrigskommissær, senere Statsminister Pe- der Ankers Besiddelse og overtoges efter hans Død af hans Svigersøn, Grev Herman Wedel Jarlsberg, og 1854 af dennes Søn, Baron Harald Wedel-Jarlsberg. Det blev indtil 1874 drevet som Jernverk; Malmen hentedes fra Gruber ved Kragerø og Arendal; Forsmeltningen i Masovnene sfete stadig med Træful. Efter 1874 foregaar Drif- ten i Støberiet ved indkjøbt engelsk Raajern og Koks. Ved Verket drives et mindre metanist Verksted.
Bæver, Familie af Gnavernes Orden, med en stært, fraftig bygget Krop, fort Hals, fladtryft stjældækket Hale, smaa Dren, fraftige Ben og Tæer forbundne ved en Svømmehud. Størrelsen er 2-3 Fod. Dens hjem er Europa, Asien og Amerika. Europa er Bæveren dog saagodtsom udryddet. I Norge findes den paa enkelte Steder og er fredet fra 1ste Novbr. til 1ste Aug. Sin Bolig opfører den ved Flodbredder. Ved hjelp af de skarpe Tænder gjennemgnaver den Træstammerne og slæber dem derpaa hen til det valgte Sted. En Bæver- hytte bestaar af to eller tre Etager og kan være 8-10 Fod høi. Indgangene er anbragte under Vandet og enkelte saa dybt, at de ikke fryser til om Vinteren. Bæverens Føde er frisk Træbark. Det brune Sfind anvendes til Pelsverk og Hatte, Kjødet som Næringsmiddel.
Bæverrotte, Art af Gravemusenes Familie, af Gnavernes Orden, ligner Bæveren meget i Levevis, er brun af Farve og forekommer især i Nordamerika, hvor den ernærer sig af Vandplanter. Sfindet an- vendes meget, og Kjødet spises af Indianerne.
Bodtcher, Ludvig, dansk Digter, f. 1793, d. 1874, tilbragte en lang Tid i Rom, hvor han var en af Thorvaldsens fortroligste Venner, og hentede for en stor Del fra italiensk Natur og Folkeliv Emnerne til sine lyriske Digte, som vidner om et elffværdigt, livsglad Gemyt, et aabent Blik for alt stjønt i Natur og Kunst og en fin Sans for den poetiske Form. Digtene er udkomne i ét Bind, med et senere Supplementbind, „Sidste Digte".
Boe, Frants Diderik, norst Maler, f. 1820, studerede Malerkunsten i Kjøbenhavn og senere i Paris. Hans Stillebensbilleder udmærker sig ved Naturtroskab, heldig Ordning af Gjenstandene og fin Udførelse. Ogsaa levende Dyr, især Fugle, har i ham oftere fundet en talentfuld Fremstiller.
Bøffel, Oreslægt med tyk, buffet Pande, grov og noget tynd Haarbedækning, stærkt Bryst og svære, boiede Horn, som ved Roden er trekantede, men mod Enderne runde. Dens egentlige hjem er de varme Lande, hvor den lever i vandrige Trakter. Den er usædvanlig kraftig og olm og kan ved hjelp af fine frygtelige Horn beseire de stærkeste Rovdyr. Den egentlige, asiatiske eller indiske Bøf- fel, der opnaar en Længde af indtil 4 og en Høide af indtil 21/2 Alen, findes udbredt som Hus- dyr i Indien, Kina, Bestasien, det nordlige Afrika og i Syd og steuropa. En Afart af denne,
Arni eller kjæmpebøffelen, forekommer i Ost-
17
