laante fra det nyopfundne europæiske Porcellæns Former i Meissen og Sévres, i Dresden og Ver- sailles. Dresdens Zwinger og Versailles med dets Trianon betegner Stilen, der var rig og ele- gant, men usand. c. Pistperioden (3opf) eller Ludvig den sextendes Tid (1760-1792). Da Tiden var bleven træt af Paryftidens vilde deko- rative Galskaber, og den preussiske Armé havde antaget Haarpisten (Zopf) istedenfor Allonge- parykken, samtidig med at Winkelmann og Lessing, Stuart og Revett havde befordret Studiet af den græfte Antik, opstod en tør, nøgter Dekorations- stil med Fordring paa at være græst Renaissance, den saakaldte Zopfstil, der beherskede Fredrik den andens og Ludvig den sextendes Tid. 3) Den moderne Renaissance (1792 vor Tid). Efterat Revolutionsperioden (1792-1804) havde sværmet for den romerske Republiks Former og det første Keiserdømme (1804-1815) for den ro- merfte Imperatorstil, begyndte under dette Keiser- dømme Forsøgene paa en nygræst Renaissance med Percier og Fontaine (Vignons Madeleinekirke i Paris), der optoges af Schinkel i Berlin (Schau- spielhaus) og Klenze i München (Glyptotheket m. m.). Samtidig opstod ogsaa især i Mün- chenen Renaissance af de middelalderste Stil- arter: Gärtner byggede romansk (Ludvigskirken), Ohlmüller gothist (Aukirche). I Frankrige virker den berømte Viollet-le-Duc for Gothikens Gjen- fødelse. I Dresden byggede G. Semper (d. 1879) sit berømte Theater, i Wien virker Dansken Theo- philus Hansen. Af andre Arkitekter i vor Tid nævner vi Stüler i Berlin, Ferstl i Wien, Hittorf i Paris (St. Vincent de Paul), Barry i London (Parlamentshuset), i Danmark Chr. Hansen, Her- holdt, Meldahl og Kornerup, i Sverige Scholander og Zetterwall, i Norge Linstow, der har bygget Slottet, Grosch, som har udført Universitetet (efter Schinkels Revision), Schirmer og C. Christie, der for Tiden paa en fortjenstfuld Maade restaurerer Trondhjems Domkirke, desuden Holtermann, v. Hanno, Nordan, Nebelong (Oskarshal), Bull, Nor- green m. fl.
Bygningsvæsen. Af Hensyn, navnlig til den almindelige Sundhed og Brandsikkerhed, gives der i Byerne og Ladestederne forskjellige lovbe- stemte Indskrænkninger i Eiernes Frihed til at be- bygge sin Eiendom. Bygningsvæsenet i Kristiania, Bergen og Trondhjem er ordnet ved Særlove for hver af disse Byer, medens for Landets øvrige Byer samt for Ladestederne de hidhørende Bestem- melser findes i den almindelige Bygningslov af 6te Septbr. 1845 med senere Tillægslove. Bygnings- lovenes væsentligste Bestemmelser angaar: Kvar- talernes Størrelse, Gadernes Brede, Bygningers Opførelse og Indretning, saasom med Hensyn til Høide, Material, Murtykkelse, Trapper, Ildsteder, Skorstens- og Lodpiber, Afløbsrender, Størrelsen af Gaardsrum, m. v. I Kristiania, Bergen og Trond- hjem gjelder Murtvang, d. e. Husene maa inden- for en vis Grændse bygges af Mur. I Kri- ftiania maa ikke Kjælderleiligheder uden Sund- hedskommissionens særlige Tilladelse indrettes til Beboelsesbekvemmeligheder, forbundne med Natte- ophold. I enhver By er anordnet en Byg= ningskommission, bestaaende af Politimeste= ren, Branddirektøren og Stadskonduktøren eller en af Magistrat og Formandskab udnævnt Mand
(i Kristiania: Politimesteren, Stadskonduktøren,
Stadsingeniøren og Stadsfysikus samt 3 af Ma-
gistrat og Formandskab for 4 Aar beskikkede Med-
lemmer). Ingen ny Bygning maa opføres, for-
inden Anmeldelse derom er steet til Bygnings-
tommissionen, som forøvrigt har at paase Bygnings-
lovenes Overholdelse samt i enkelte Tilfælde at
afgive endelig Bestemmelse angaaende Bygnin-
gernes Indretning. Desuden stal i hver By
være en Reguleringskommission, bestaaende
foruden af Bygningskommissionens Medlemmer
af Magistraten og saa mange af Formændene,
som disse selv bestemmer. Det paaligger denne
Kommission at overveie og i Tilfælde for Kom-
munerepræsentationen at fremsætte Forslag om Ga-
ders Anlæg, Omregulering og Bebyggelse, lige-
som den i enkelte Tilfælde kan fatte endelig Be-
stemmelse angaaende Indretningen af Bygninger,
forsaavidt disse vender mod Gade eller offentlig
Plads. Kristiania, Bergen og Trondhjem er
ansat en Stadskonduktør, der har at føre Til-
syn med Bygningslovenes Overholdelse og fungere
som Sekretær i Bygnings- og Reguleringskommis-
sionerne. Under Stadskonduktøren er i Kristiania
derhos ansat Bygningsinspektører, som hver
inden fit Bygningsdistrikt har at fatte Be-
stemmelser med Hensyn til mindre vigtige Spørgs-
maal.
Bygsel, Leie, sædvanlig paa Livstid, af særskilt matrikuleret Jord, hvoraf Leietageren, Bygsel- manden, Leilændingen, selv svarer Skatter og Afgifter, foruden Bygselsum, Landskyld og Tredie- aarstage til Eieren. Se forøvrigt Art. Leilændings- væsen. Bygselbrev kaldes det paa stemplet Papir til Bygselmanden udstedte Dokument, hvorved Jord- drotten overdrager ham en Gaard til Bygsel. Bygsel- breve maa for at stifte tinglig Ret læses til Thinge. - Bygselgods, fælles Betegnelse for det offent- lige Jordegods, som fra gammel Tid tilhørte Staten, Kirker eller andre offentlige Stiftelser eller var be- stemt til Geistlighedens Underholdning. Bygselgodset sfulde før gjøres frugtbringende ved Bortbygsling og stal nu sælges til Selveiendom. Leilændingen og Hustru har Forkjøbsret og tilstaaes ogsaa for- øvrigt Begunstigelser, f. Ex. med Hensyn til Kjøbe= summens Betaling m. v. Se forøvrigt Art. Be- neficeret Gods.
Byld, Ansamling af Materie under huden, hvorved denne løftes og tilsidst brister.
Byng, George, Viscount Torrington, engelst Admiral, f. 1663, d. 1733, udmærkede sig i den spanske Arvefølgekrig bl. a. ved Gibraltars Erobring.
Bynæsset, Prestegjeld i Søndre Trondhjems Amt, bestaar af Sognene Bynæsset og Buvigen.
Byron (udt. Beir'n), George Gordon Noel, Lord, Englands største Digter i den nyeste Tid, blev født 22de Jan. 1788 i London i en gammel, ind- vandret normannist Adelsfamilie. Sine første Barneaar tilbragte han under Moderens Veiled- ning i Aberdeen i Skotland. Ved en Grandonkels Død arvede han i Tiaarsalderen Lordtitelen og store Eiendomme, blandt hvilke Familiens Residens- gods Newstead Abbedi, og flyttede derefter med Moderen til England, hvor han 1805-8 ſtut= derede ved Universitetet i Cambridge. Han besad en usædvanlig, aandig Skjønhed, men havde en Klumpfod, der fyldte ham med en Bitterhed, som hyppig kommer til Orde i hans Digtning. Ved
