Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 1.djvu/260

Bygningskunsten

Bygningskunsten

252

Jern. Stenene fan enten lægges paa hverandre utilhugne uden noget Bindemiddel (kyklopiske Mure) eller tilhugne og forenede ved et Bindemiddel (i Al- mindelighed Kalk). Bibeholdes i Kvadermuren der- siden raa, for at give Bygningen et kraftigere ud- seende, kaldes dette Rustika. Teglene fan enten fremtræde i det ydre eller overklædes med Stucco (Puds). Træet fan enten lægges horisontalt (Lafteverk) eller vertikalt (Reisvert, Stavebygning). Er Skelettet af Træ og fyldes i Mellemrummene med Tegl eller Ler, fremkommer Bindingsverket. Jern er først i vore Dage- og altid i Forbin- delse med Glas kommet til Anvendelse. En Bygnings Bestemmelse kan enten være væ- fentlig ideel eller væsentlig praktisk. Det første er Tilfældet med Templer, Kirker og Monu menter (Gravmonumenter, Triumfbuer osv.). De Bygninger, som har en væsentlig praktisk Bestem- melse, deles i offentlige Bygninger og Privat- bygninger. Kun forsaavidt en Bygning har en monumental Karaktér, vedkommer den Bygnings- kunsten. En Bygnings Formbehandling be- ror især paa dens Tagform. Man stjelner mel- lem Bjelketag (Arkitravbygning, Horisontalbyg- ning) og Hvelvtag. I Arkitravbygningens Tag frem- træder tre Partier: Arkitraven (Hovedbjelken), derover Frisen (Tverbjelkerne) samt den derover liggende Gesims (Geison). Hvelvtagene er enten Tønde- hvelv, hvilende paa to parallele Mure, eller Kors- hvelv, som dannes af to hinanden stjærende Tønde hvelv og kan hvile paa fire Piller (Underinddelinger: Speilhvelv, Stjernehvelv, Klosterhvelv), og endelig Kupler, der dannes af en Halvkugle og først spendtes over cylindriske Vægge, men senere ved hjelp af de saakaldte Pendentiver ogsaa over kvadratiske Vægge og over Piller. Hvelvene dannes af Buer, konstruerede efter Kilesnit; de deles i Rundbuer og Spidsbuer. Uægte Hvelv er enten de udfragede, der fremkommer ved at lade Stenene horisontalt lagte paa hverandre nærme sig hverandre uden Kilesnit, eller monolithe, udhugne i én Sten. Arfitravtagene bæres af Spiler, Hvelvtagene af Piller; begge Arter kan ogsaa bæres af hele Vægge. Saavel Spiler som Piller bestaar af Fod (Basis), Skaft (Legeme) og Kapital. Spilens Staft er cylindrist-dog smalnende noget opad- og dens Diameter ved Foden forholder sig til Høiden som 1: 42 indtil 1:10. Rapitalets forskjellige Form er væsentlig det, som betegner de forskjellige Stilarter. Pillerne er cylindriske, firkantede eller mangesidige og ofte forenede med Halvsøiler for at kunne optage Hvelvets forskjellige Buer. Væggene (Murene) maa have en til Tagets Tyngde svarende Styrke. Ved Hvelv danner Væggene "Vederlag" saavel for Vertikaltryk (Tyngde) som for Horisontaltryk (Sidetryk) og maa som Følge deraf ofte forstærkes ved Stræbepiller og Stræbe buer. Af disse Grundformer vorer nu Dekora- tionen og Ornamentet ud som Konstruktionens kunstneriske Udtryk, idet de fremhæver dens Hoved- punkter og Hovedlinier og giver Verket den frit stabende Fantasis Præg. Historie. A. Den gamle Tids Bygningskunst. 1) Ori- enten. a. Egyptens (og Verdens) ældste Byg- ninger er Pyramiderne (Aar 3000-2000 f. Kr.) ved Memfis i Nedre Egypten, Faraonernes Grav- famre. Obeliskerne er vertikale Monumenter, ud- førte af én Sten. Klippegrave findes ved Beni- hassan (ca. 1900 f. Kr.) i Mellem-Egypten. Templerne findes især i Øvre-2Egypten (ca. 1500 f. Kr.) ved Thebe (Luror, Karnat). De er Arki- travbygninger med indre Gaarde og Søilesale udad faste Mure med Indgang mellem to Taarne med straa Vægge (Pyloner). Spilernes Kapitaler danner oftest en fri Efterligning af Papyrus- blomstens aabne eller lukkede Kalk. Yngre er Templerne ved Edfu, Abydos, Denderah (med Kapitaler, som forestiller Gudinden Hathors Hoved). Disse Bygningers Materiale var Kalksten, Pyra- midernes tildels Tegl. b. J Babylon og As- syrien byggedes, næsten blot af Tegl, Terasse- bygninger, mest Kongepaladser, tildels Tempel- terasser. Spiler forekom sjelden, og da med Ka- pitæler dannede af to over hinanden liggende flade, i Spiraler (Voluter) endende Baand. Det gamle Ninive er i vor Tid delvis gjenfundet Kujundschik og Korsabad af Englænderen Lay- ard, Franskmændene Botta, Place o. fl. Ved Hillah har man fundet Ruiner af Babylon. c. I Persien har man ved det gamle Pa- sargada troet at finde Ruiner af Kyros's Grav, et Gavlhus paa 7 Terasser; ved Persepolis har man fundet Ruiner af Darius's og Xerres's Pa- ladser, fri Kolonnader, hvis Søilekapitæler har Formen af dobbelte Enhjørninghoveder eller af Li- lier med derpaa satte vertikale Voluter. Ved Tschil- minar findes ogsaa bag Paladsterasserne Klippe- grave med falske Façader. d. Jndiens Byg- ninger var dels Stupas eller Toper, runde Grav- høie paa cylindrisk Underbygning, som gjemte de forskjellige Dele af Buddhas Legeme, dels Templer, der igjen var enten i Klipperne indhugne Klippe- templer (i Ellora, Ajunta o. fl. St.) eller frit- staaende Templer, Pagoder med høie Portalbygninger paa indtil 14 Etager. Især berømt er Jaggernaut pagoden. Denne Bygningskunst blomstrede fra 250 f. Kr. til 1000 e. Kr. Spilerne, hvis Lafis er høi og firkantet, har forøvrigt en Form, som minder om Paddehatte: Stammen er lav, tyk og rund, og over den udbreder sig den runde Kapi- tel. Den finesiske Bygningskunst er beslægtet med den indiske. e. Fønikernes Bygnings- kunst er os næsten ubekjendt; den synes at have været beslægtet med Jødernes, som vi kun fjender gjennem Beskrivelser af Jerusalems Tempel, hvilke antyder et Slægtskab baade med ægyptisk og assyrist Kunst. f. Lilleasien viser os interes sante Gravformer, dels cylindriske med derover opkastede Jordhøie (Tantalosgraven, Halyattes- graven) i Lydien, dels Gravfaçader med Teppe- mønstre i Klipperne i Frygien, dels endelig Efter- dannelse i Sten efter Træbygninger, de lykiske Grave ved Telmissos, Myra og Xanthos osv. 2) Grækenlands ældste Monumenter er de raa kyklopiske Mure i Argos og Mykene (Atreus- graven, Borgen), Levninger fra Pelasgertiden. I den helleniske Tid stiller sig den doriske Stil snart fra den ioniske. Det doriske Tempel er et Gavlhus, bag hvis Kolonnade faste Vægge indeflutter Tempelcellen. De doriske Spiler har ingen Basis, en fort, riflet (canelleret) Stamme og en Kapital, der bestaar af en rund, ligesom elastist sammen trykket Vulft (Echinus), og derpaa en firkantet Blade (Abakus). Taget bestaar af en Arkitrav, hvorover Frisen viser sine Bjelkehoveder (Triglyfer) hvis Mellemrum (Metoperne) bedækkedes med smyk-