norske Byer har langsomt udviklet sig fra en ube- tydelig Samling Huse. De er blevne til, fordi de havde en god Havn, fordi Fisket der var godt, Oplandet rigt, eller fordi de frembød god Anled ning til Fæstningsanlæg; ofte knytter deres Ud- vikling sig til Bygning af Kirker. Den første norste By, som omtales, er Stiringfal (i Tjød- ling Prestegjeld paa Vestfold), der nævnes i ent Beretning, som af Nordmanden Ottar afgaves til den engelske Konge Alfred den store. Her oprettedes allerede under Halfdan hvitbein et Tempel og en Helligdom, hvilket snart knyttede sig til en i hele Norden ansét Handelsplads; men denne tabte fin Betydning, da det vestfoldske Kongesæde paa Harald haarfagers Tid flyttedes til Tunsberg, Norges ældste nuværende By, der som den eneste By ved Kristianiafjorden drev en udstrakt Handel paa Sverige, Danmark, Østersjøhavnene, Frisland og England og langt ned i Sagatiden bevarede sin Magt og Anseelse. 997 anlagde Olav Tryggves- son Nidaros, Nigets Hovedstad i Sagatiden. Dens Anseelse beroede paa, at den laa i Landets mægtigste Del, og at den blev Olav den helliges Gravsted. Dens store Domkirke, Rigets største Helligdom, trak Pilegrime fra alle Lande til Byent. Olav den hellige byggede 1016 Borg eller Sarps= borg ved Glommen. Borg naaede aldrig i Saga- tiden nogen stor Betydning som Handelsby. I Syvaarskrigen blev den ødelagt af Svenskerne, og i dens Sted anlagdes 1570 Fredriksstad; men 1839 blev det gamle Sarpsborg gjenopbygget. Ca. 1060 oprettede Harald haardraade Kjøbstaden D810, fom han byggede, fordi den havde en god Havn, og fordi det derfra var let at anfalde Danmark". Delo blev under Syvaarskrigen brændt af Sven- sferne, men gjenopførtes paa famme Sted. Efter en ny Brand 1624 under Kristian den fjerde flyt- tedes Byen fil Vestsiden af Akerselven, og han gav den Navnet Kristiania. Bergen, det varigste Minde om Olav fyrres Regjering, blev anlagt mellem Aarene 1070-75. Den var ved Siden af Nidaros og Oslo de norske Kongers Residens og allerede i Sagatiden Norges mægtigste Handelsby. Under Sigurd Jorsalafare grundlagdes Bispesædet i Stavanger, hvor snart ved St. Svithuns Kirke en By opstod; herfra flyttedes Bispestolen til det 1644 anlagte Kristianssand. Omtrent fra samme Tid eller maaske lidt ældre er Konghelle (nu Kongelf), som under Sigurd naaede sin høieste Blomstring, men snart forfaldt efter at være plyndret af Benderne 1135. Jffe meget yngre er Kaupang eller Lusakaupang i Indre Sogn, Vep i Romsdalen, Stidan eller Stien i Grønafylke, Hamar paa Oplandene, hvilken sidste skylder den prægtige Kirke og det der oprettede Bispesæde sin Opkomst. Paa Søndmøre fandtes i Sagatiden Kjøbstaden Borg und; denne saavelsom Kaupang og Veg er for længst forsvundne som kjøbstæder, og nye Byanlæg, Aalesund, Molde og Kristianssund, er op- staaede, tildels i deres Sted. Hanseaternes Overmagt i Norden satte de norske Byer meget tilbage, og mange ødelagdes, helt eller delvis, under Krigene med Sverige, navnlig Oslo og Sarpsborg. Det 17de Aarh. er rigt paa nye Byanlæg: Kristiania, Kristianssand, Kongsberg, Røraas, lige- som Halden i dette Aarh. fik Kjøbstadret og kaldtes Fredrikshald; ikke ældre end Slutten af det 18de Aarh. er de nordligste Byer, Tromsø, Hammer-
fest og Vadsø. Mere af sig selv opstod Byerne
Strømsø og Bragernæs, som først 1805 forenedes
til Kjøbstaden Drammen. Se forøvrigt Artiklerne
Borger og hver enkelt af de norske Byer.
Byam-Martin Strædet (udt. Bejam -), Sundet mellem Derne Melville og Bathurst ved Amerikas Nordkyst.
Byblos (nu Dschebel), det græske Navn paa en fønitist By nær Havet mellem Tripolis og Berytos. Den faldtes af Jøderne Gebal og var Hovedsædet for Adonis's Dyrkelse.
Byfoged, en Embedsmand, som i de norske Kjøbstæder udfører de under en Underdommer, Retsskriver og Foged hørende Forretninger (her- under de almindelige Politi- og Exekutionsforret- ninger) og tillige forretter som Magistrat. I mange Byer har dog Byfogden ikke alle disse Forret ninger, idet der dels er særskilt Magistrat (Borger- mester), dels særskilt Byskriver, dels og især sær- stilt Politimester; i Kristiania udfører Byfogden fun de almindelige Exekutionsforretninger og fun- gerer tillige som Notarius publicus.Bystriver, Titel paa Retsskriveren i de Byer, hvor Netsskriver- forretningerne er henlagte under en egen Embeds= mand. Bything, den almindelige Underret i Byerne.
Byg, Slægt af Græsarternes Familie, meget udbredt, saavel i de tropiske som i de kolde Egne. Byg bruges i de sydlige Lande især som Heste- foder og til Ølbrygning, længere mod Nord til Brød. De almindeligste Sorter er to- og fireradet Byg, Ris og Himalaya-Byg. Det fireradede Byg er den Sort, som almindeligst dyrkes i Norge. Nord- grændsen for Skandinaviens Bygavl er 70° n. Br. Bygdo, det gamle Navn paa den senere saakaldte Ladegaardsø, en Halvø strax vestenfor Kristiania. Den var i længere Tid kongelig Eiendom, arvedes efter Haakon Magnussons Død af hans Datter Hertuginde Ingeborg (Magnus Smeks Moder), som 1352 testamenterede den til Hovedgens Kloster. Efter Reformationen tilfaldt den Kronen og lagdes under Oslo Ladegaard; senere blev den Avlsgaard for Statholderne. I den nyere Tid er den bleven delt i flere Eiendomme, som er solgte særskilt; Hovedgaarden fjøbtes 1837 af Kongen. 1866 blev den atter Statseiendom og drives nu som Mønster- brug. I den senere Tid er den bleven prydet med flere smukke Anlæg. 1847-52 lod Oskar den første her opføre den kongelige Villa Oskarshal.
Bygdin, Indsiø i Jotunheimen (s. d.), omtr. 3,300 Fod over Havet, er 22 Mil lang og har gjennem Vinstra Udløb i Gudbrandsdalslaagen. Den omgives af flere høie Fieldtinder: Svartdals= piggene, Kalvaahøgda, Bitihorn m. fl.
Bygland, Prestegjeld i Sætersdalen, Nedenæs Amt, bestaar af Sognene Bygland, Sandnæs, Dsstad og Aardal.-Byglandsfjord, en 4 Mil lang Indsjø i Prestegjeldet.
Bygningskunsten er den af de bildende Kun- ster, der har til Opgave uden Naturefterligning at bringe til Forklaring den Skjønhed, som er stjult i den uorganiske Natur, ved at ordne det døde Stof efter statiske og mathematiske Forholdslove for at omslutte et Rum. Bygningens Stil bestemmes dels af det Materiale, hvoraf den op føres, dels af den Bestemmelse, den har, - af hvilke to Faktorer Bygningens Form afhænger. Byg- ningskunstens Materiale er Sten, Træ, Tegl og
