Korndistrikter og frembringer adskillig mere, end Befolkningen tiltrænger. I Numedal og Hal- lingdal, hvor der findes betydelige Skove og vidtstrakte Fieldbeiter, er Fædrift og Skovbrug Hovednæringsveiene. Af Bergverker kan, foruden Kongsberg Sølvverk, nævnes Modums Blaafarve- verk. Af Buskeruds Amt hørte i de ældste Tider en mindre Del (Lier, Eker, Sandsvær) til det gamle Vestfold; dets øvre Distrikter tilhørte Op- landene (Upplønd). Den vigtigste Del af disse var Ringerike (Hringariki), som tidlig stod under egne Konger. En af disse var Sigurd Hjort, hvis Datter Ragnhild blev gift med Halfdan Svarte og ved ham blev Moder til Harald haar- fager, der først samlede Norge. I Slutningen af det 10de Aarh. var Olaf den helliges Stedfader, Sigurd Syr, Konge paa Ringerike. I det 16de Aarh. tilhørte den største Del af Amtet Akershus Len, medens Sandsvær laa under Tønsberg Len og Numedal under Brunlaug Len. Paa Fredrik den tredies Tid (ca. 1660) fif Amtet sit nuværende Navn efter Hovedgaarden Buskerud paa Modum.
Buskgjellede, Fiske, hvis Gjeller er delte i smaa, runde Buste; Kroppen er langstrakt og be- klædt med Plader. De opholder sig især i Tang, hvor de lever af Krebsdyr og Orme. Eggene udklækkes under Hannernes Bug. Herhen hører Sjønaalene, Naalefiskene, Nebsnogene o. fl.
Buskmænd, et med Hottentotterne beslægtet Folk i Sydafrika, bebor Sletterne i det indre Høi- land mellem Hottentotterne og Betsjuanerne; de er smaa og stygge, staar paa det laveste Kulturtrin og lever af Jagt og Rov.
Buskskvet, Art af Stensmutterne, oventil sort- brun, nedentil hvidgul. Opholder sig helst paa Enge og Myrer.
Bussuluk, By i det russiske Guvernement Samara, med 15,000 Jndb. Handel med Trælast.
Buste eller Byste, se Billedhuggerkunst. Busto Arsizio, By i Norditalien, nær Mai- land, med 12,000 Jndb. og Bomuldsfabriker.
Butan, en liden uafhængig Stat i Forindien mellem Thibet, Assam, Bengalen og Siffim, ca. 900 Kv.mil stor, med 200,000 Jndb.
Bute (udt. Bjut), Grevstab i det vestlige Skot- land, ca. 10% Kv.mil stort, med 17,000 Jndb.
Bute (udt. Bjut), John Stuart, Jarl af, engelst Statsmand, f. 1713, d. 1792, sluttede sig til Opposi tionen i Overhuset, men vandt siden Prinsen af Wales's Gunst og blev Opfostrer for hans Søn, den senere Kong Georg den tredie. Efterat denne var kommen paa Tronen, blev Bute næsten al= mægtig Styrer; men paa Grund af den Misfor nøielse, han vakte ved sine Sympathier for Toryerne, blev han nødt til at tage sin Afsted 1763. Han dyrkede Botaniken og skrev et Pragtverk over Eng- lands Planter.
Butler (udt. Bøtler), Benjamin Franklin, ameri- kanst Politiker og Militær, f. 1818, blev flere Gange valgt til Medlem af Massachusetts lovgivende For- samling, hvor han optraadte som afgjort Demo- frat; ved Slavestaternes Opstand holdt han imid- lertid paa Unionen, drog 1861 som Brigadegeneral i Unionsarméen til Maryland og ledede Aaret efter Toget til Kap Hatteras i Nordkarolina. Under Krigen besatte han ogsaa Byerne Baltimore og Neworleans, hvor han frigav alle Slaver, der tog fin Tilflugt til ham, og optraadte med Kraft mod
Unionens Modstandere. Efter Krigens Slutning
var han en af Præsident Johnsons ivrigste Mod=
standere.
Butler, Samuel, engelsk Digter, f. 1612, d. 1680, berømt ved sit komiske Heltedigt Hudibras, hvori han skarpt angriber og gjør Nar af Puri- tanernes Særheder og Latterligheder baade i reli- giøs og politist Henseende. Af Verket udkom tre Bind fra 1663 til 1678; men det blev ikke fuldendt. Formen er en Efterligning af Cervantes's "Don Quixote"; men Personerne og Begivenhederne er lyslevende, om end karrikerede Billeder, fra den en- gelske Samtid og vakte som saadanne overordent lig Opsigt, da Bogen udkom. Butlers øvrige Skrifter er af mindre Betydning.
Butler, Walther, irst Officer, tjente under Wallenstein og var Hovedmanden i Sammen sværgelsen, der ledede til dennes Mord 1634; han blev til Belønning derfor af Keiseren udnævnt til Greve og Generalmajor, men døde allerede samme Aar.
Buton eller Butong, ostindist i Sydost for Celebes, 86 Kv.mil stor og rig paa tropiske Produkter. Indbyggerne er Malayer; deres Fyrste er afhængig af Holland.
Burbom, Træ af Vortemeltfamilien, med altid grønne Blade. Den vorer vildt i Sydeuropa, Nordafrika og Lilleasien og bliver 9-18 Fod høi; dens haarde og tætte Træ er fortrinlig stiffet til Blæseinstrumenter og lign., men benyttes fornem- melig af Xylografer til Træsnit. Dverg- burbomen bruges overalt i Europa til Hæk, ogsaa i Norge, hvor Vinterkulden ikke er for starp.
Burhöwden, Friedrich Wilhelm von, russist General, f. 1750, d. 1811, var en Tid Guvernør i Warschau og 1808 Øverstbefalende mod Sven- fferne i Finland.
Burtehude, Dietrich, dansk Komponist, f. 1637, d. 1707, sattes af sin Samtid særdeles høit som Orgelspiller. Hans udmærkede Kompositioner for Orgel tør have været blandt J. S. Bachs For- billeder.
Burton (udt. Boksten), Thomas Fowell, en- gelsk Filantrop, f. 1786, d. 1845, virkede for Fattig- pleiens Fremme, for Reformer i Fængselsvæsenet og for Dødsstraffens Indskrænkning. I Parlamentet, hvor han blev indvalgt 1818, blev han Wilberforces Efterfølger som ivrig Bekjæmper af Negerslaveriet. Burtorf, Johan, tyst Orientalist, f. 1564, d. 1629, berømt ved fit Kjendskab til det hebraiske Sprog og Rabbinernes Skrifter, over hvilke han udgav flere lærde Verker.
Buzot (udt. Bysaa), François Leonard Nico- las, fransk Advokat og Politifer, f. 1760, blev Deputeret 1789 og sluttede sig i Konventet til Girondisterne; efter disses Udstødelse omkom han 1793 paa Flugten til Bretagne.
Büchner, Friedrich Karl Kristian Ludvig, tysk Naturfilosof, f. 1824, virkede først som Læge og derefter som Privatdocent i Tübingen. Her udgav han 1855 sit berømte Hovedverk,,Kraft og Stof", der til 1876 oplevede 14 Oplag, blev oversat paa de fleste europæiske Sprog, vakte uhyre Opsigt og endog nødte Forfatteren til at opgive fin Stilling. Han forsøger i dette Verk at opstille en materiali- stist Verdensanskuelse paa Basis af den nyere Tids Erfjendelse af Naturen. Dette Princip har han forfulgt videre i Natur og Aand" (1857), Fra Naturen og Videnskaben" (1862) og flere Skrifter. "
