ringer, foranledigede ved Efterretningen om den franske Revolutions Udbrud, forspildte han fine Foresattes Gunst. Han plagedes af Sygdom og sank stedse dybere i Nød og Fortvivlelse, indtil en tidlig Død endelig befriede ham. Burns's Digt- ning har havt en stor og forfriskende Virkning paa den engelske Literatur, idet den, folkelig i Sprog og Tone og baaren af en sjelden dyb og inderlig Følelse, opponerede mod den stive og kunstlede Net- ning, som hidtil havde været herskende i den en gelske Lyrik.
Burnside (udt. Bornseid), Ambrosius Everett, amerikanst Officer, f. 1824, var i den amerikanske Borgerkrig General i Nordstaternes Hær og (1862) Øverstbefalende over Potomakarméen. Efter at have tabt det blodige Slag ved Fredericksburg (13de Decbr. 1862) nedlagde han Overkommandoen. Senere fjæmpede han under Grant og blev 1874 Unionssenator.
Burnus falder Beduinerne en Slængkappe med Hætte af fordetmeste hvidt Uldtøi, som bæres over den øvrige Klædning.
Burre eller Borre, Planteflægt af Tidsel- gruppen, med store, hjerteformede Blade og rund- agtige Blomsterkurve. Svøbbladene har en kroget Od og hænger derfor let i Klæder. Roden anvendes i Medicinen.
Burrit, Elihu, amerikanst Smed, f. 1811, d. 1879, erhvervede sig, paa samme Tid som han drev sin Profession, omfattende Kundskaber, navnlig i Sprog, virkede i Tale og Skrift for Slaveriets Ophævelse, Krigens Afskaffelse, for Indførelse af Voldgiftsretter, som skulde afgjøre Tvistigheder mellem Staterne, og for en ensartet Brevporto over hele Verden. Fra 1853 udgav han de be- fjendte,,Olieblade", et Slags Traktater for Freds- bevægelsen. Han var ogsaa med at stifte de saa- faldte Fredskongresser".
Burschenschaft, et Studenterforbund, som i 1816 og 1817 dannedes ved de fleste tyske Universiteter og 1818 forenedes til et almindeligt tysk Bur- schenschaft", der strakte sig til alle tyske Universiteter undtagen de østerrigste. Formaalet var at virke for Fædrelandsfind og Enighed inden det i mange Smaastater delte Tyskland. Ophævet og forbudt 1819 vedblev Burschenschaft dog at eristere i Hem- melighed og delte sig i to Partier, Germaner, med mere praktisk Retning mod Tysklands Enhed, og Arminer, der arbeidede for en mere ideel Enhed mellem de tyske Studerende. Siden 1848 er Burschenschaft tilladt, men har opløst sig i flere særstilte Foreninger.
Burslem, engelst By i Staffordshire, med 25,500 Indb. Byen er Centrum i Fabrikdistriktet The Potteries", der er Hovedsædet for Stentøi- og Porcellanfabrikationen i England.
Bursprog kaldtes i Middelalderen i Danmark og Sverige Borgernes aarlige Forsamlinger for at raadslaa om Forandringer i Byens Love.
Burstaborg, det gammelnordiske Navn paa Stettin.
Burton (udt. Børtn), Richard Francis, berømt irst Reisende, f. 1821, tjente under Napier i In- dien, bereiste derpaa det indre Arabien og Somali- landet i Østafrifa, foretog 1857 sammen med Speke en Reise i det sydostlige Afrika, paa hvilken Nilsjøerne opdagedes, og bereiste senere ogsaa flere
Egne i Amerika. Over fine Reiser har han ud-
givet talrige Verker og Afhandlinger.
Burton upon Trent, engelsk By i Stafford- shire, med 20,500 Indb., bekjendt for sine Ale- bryggerier.
Burtscheid, Badested i den preussiske Rhin- provins, tæt ved Aachen; 10,000 Indb.
Bury (udt. Børri), engelsk By i Lancashire, 1 Mil nordenfor Manchester, med 38,500 Indb. og Uld og Bomuldsindustri.
Buræter eller Burjæter, et mongolsk No- madefolk i den sydlige Del af det sibiriste Gu vernement Irkutsk, i Antal omtr. 250,000. Deres Religion er en særegen udpræget Form af Buddh- ismen.
Busbecq, Augier Guislen de, hollandsk Stats- mand og Lærd, f. 1522, d. 1592, keiserlig tysk Ge- sandt i Tyrkiet og Frankrige, samlede græske Ind- skrifter og Manuskripter og udgav Beskrivelser over fiue Reiser.
Busca, By ved Floden Maira i Norditalien, med 10,000 Indb., Silke- og Vinhandel samt Marmorbrud.
Busch, Vilhelm, bekjendt tysk humoristisk Tegner, f. 1832.
Busembaum, Hermann, tyst Jesuit, f. 1600, d. 1668, udgav „Medulla theologiae moralis", en Oversigt over Jesuiternes Moral, som har oplevet halvhundre Oplag.
Busento, Elv i Nedreitalien, udmunder ved Cosenza, bekjendt som Vestgotherkongen Alarichs Begravelsessted.
Bushel (udt. Busi'), engelsk Hulmaal for tørre Varer, omtr. 37 Pot (=36,35 Liter). Den gamle saakaldte Winchester Bushel, som bru ges i de Forenede Stater og Vestindien, er 36 Pot eller 35,24 Liter.
Buskeruds Amt ligger i Kristiania Stift og grændser mod Nord og Nordost til Kristians Amt, mod Øst til Akershus Amt og Kristianiafjorden, mod Syd til Jarlsberg og Laurvigs Amt og mod Vest til Bratsberg og Søndre Bergenhus Amter. Det er 264 kv.mil. stort med 102,000 Indb. Amtets sydøstlige og lavere liggende Del er for det meste Sletteland; den nordlige og nordvest- lige Del derimod bestaar i Regelen af trange Dale, indesluttede af høie Fielde. Dets tre Hoveddal- fører, Aadalen, Hallingdal og Numedal, strækker sig jevnsides fra Nordvest mod Sydost; gjennem disse flyder Amtets største Vasdrag: Aadalselven eller Begna med dens Fortsættelse Dramselven, Hallingdalselven, der ved sit Udløb af Krøderen ogsaa kaldes Snarum 8- elven, samt Numedalslaagen. Af mindre Elve kan nævnes: Sogndalselven, Simoa, Lierelven, Grøndola, Mørkedøla, Smaa- døla og Opdalselven. J Amtet findes flere Ind- sjøer, af hvilke Spirillen, Krøderen, Ekeren, Tunhovdsjøen, Usta og Djupvand er de vigtigste. Buskeruds Amt inddeles i 4 Fogderier (Hallingdal, Numedal og Sandsvær, Ringerike, Buskerud), 5 Sorenskriverier, 16 Herreder og 3 Bykommuner: Drammen, Kongsberg og Hønefos. De vigtigste Næringsveie er Fædrift, Skovdrift, Agerbrug og Bergverksdrift. Desuden findes ad= stillige industrielle Anlæg, især langs Dramselven. Amtets sydøstlige Del, Ringerike og de nærmest Drammen liggende Bygder, er et af Norges rigeste
