mod Londonerprotokollen. Han har udgivet en om- fattende Beskrivelse over Nom, samt flere arkæo- logiske, firkehistoriske og theologiste Skrifter. ol
Bunsen, Robert Vilhelm, berømt tysk Ke- mifer, f. 1811, Professor i Marburg og senere i Heidelberg, har beriget Kemien med mange Op- dagelser og konstrueret flere nye Apparater bl. a. den efter ham opkaldte Lampe. Den meste Be- rømmelse vandt han dog, da han i 1860 sammen med Kirchhoff opdagede Spektralanalysen, der siden har spillet en saa vigtig Rolle i Videnskaben.
Bunyan (udt. Bonnien), John, engelsk Præ dikant og Forfatter, f. 1628, d. 1688, var først Kjedelflikker og tjente i Parlamentets Hær; senere hengav han sig til en sværmerist Religiøsitet, ind- traadte i en Baptistmenighed og virkede som om vandrende Prædikant. J 1655 blev han fastet i Fængsel, hvor han tilbragte 12 Aar. Her strev han sit Hovedverk: „Pilegrimens Vandring", hvori han paa en billedlig Maade skildrer de Farer og Vanskeligheder, som den Kristne har at gjennem- gaa. Bogen har vundet uhyre Udbredelse (den er næst Bibelen maaste den mest udbredte Bog i Verden) og er oversat til flere Sprog. Hans øvrige Skrifter er af mindre Betydning.
Bunzlau, By i Schlesien, ved Floden Bober, 6 Mil nordost for Görlitz, med 10,000 Indb.
Buol-Schauenstein, Karl Ferdinand, Greve af, østerrigst Statsmand, f. 1797, d. 1865, var Gesandt hos flere fremmede Magter og blev 1852 Udenrigsminister. Som saadan havde han stor Indflydelse paa Sagernes Gang under Krimkrigen. Han havde 1855 Forsædet ved Konferencerne i Wien og deltog som Østerriges Repræsentant i Fredskongressen i Paris 1856.
Buonarroti, Michel Angelo, almindelig kaldt Michelangelo (udt. Michelandfjelo) eller Michel- agniolo, italienst Bygmester, Maler, Billedhugger og Digter, f. 1475, d. i Rom 1564. Sin første kunstneriske Uddannelse modtog han i Florens, for- nemmelig hos D. Ghirlandajo og senere i Lorenzo de Medicis Haver. 1496 faldtes han til Rom, hvor han 1499 fuldendte fit fornemste Billedhugger- verk: Marmorgruppen Den døde Kristus paa Moderens Knæ", hvilken blev opstillet i Peterskirken. 1503 var han atter i Florens og fuldførte der næste Aar den kolossale Statue "David" foruden andre fremragende Verker, bl. a. Badende flo- rentiffe Soldater overrumples af Fienden" (i Kar tong). 1508-12 udførte han i Rom sit betydeligste Kunstverk: Fresterne i Taget i det Sixtinske Kapel (s. d.) i Vatikanet, og paabegyndte derefter Ju- lius den andens Gravmonument, af hvis 6 Statuer de 3 og blandt disse den berømte Moses statue er af Michelangelo. Under Florens' Beleiring 1529 istandsatte han som Generalfomntis- sær for Fæstningsverkerne disse paa en saadan Maade, at det endog vakte den store Fæstnings- bygger Vaubans Beundring. Fra 1533-41 ud førte han i det Sixtinske Kapel det store Fresko- maleri „Den yderste Dom". I den sidste Del af fin Levetid var han fortrinsvis bestjeftiget med Byg- ningsverker, blandt hvilke flere Paladser og Kirker. 1546 blev han Overbygmester for Peterskirken, hvis hele Indre han skabte, ligesom dens mægtige Kuppel efter hans Død blev udført efter hans Udkast. Af hans øvrige Verfer mærkes: Julius den andens folossale Statue (ødelagt), Gravmindesmærkerne
over Giuliano, Hertug af Nemours, og Lorenzo,
Hertug af Urbino (Medicæernes Gravmale) i Flo-
rens, Madonna, Kristus med Korset, Apollon,
og flere Billedhuggerverker, samt Frestomalerierne
"Petri Korsfæstelse" og "Pauli Omvendelse" (i
Vatikanet). Michelangelo er maaste den største
og mægtigste Kunstnerskikkelse, Historien fjender.
Kraftfuld, lidenskabelig og ophøiet syntes han at
ville sprenge enhver Skranke, som stillede sig mod
hans omfattende Aand. Han betegner den itali-
enste Renaissances Hpidepunkt. Hans nærmeste
Efterfølgere optog hans Former uden at formaa
at fylde dem med hans Aand. Michelangelo var
ogsaa en fremragende Digter. Hans Digte udkom
første Gang 1623 i Florens under Titelen: „Le
rime di Michelangelo".
Buorm, en i Norge forekommende ikke giftig Slangeart, med graabrun Ryg, staalblaa med hvide og sorte Pletter indsprengt Bug og gulhvide Teg-= ninger ved siden af Halsen. Sjællene er i Midten forsynede med en ophøiet Længderibbe. Buormen har fit Tilhold paa fugtige Steder ved Huse og andre Bygninger og gaar gjerne i Vandet. Den lever især af Frost.
Buran, Snestorm fra Nordost, hvilken ofte anretter store. Ødelæggelser paa Stepperne i det østlige Rusland.
Burckhardt, 1) Johan Karl, tyst Astronom, f. 1773, d. i Paris 1825, har udgivet Arbeider bl. a. om Kometer og Solformørkelser samt Maanetabeller, der gjelder for de bedste, som findes. 2) Johan Ludvig Burckhardt, schweizist Reisende, f. 1784, b. 1817, foretog flere Reiser i Orienten, over hvilke han har udgivet fortrinlige Beskri- velser.
Burdach, Karl Friedrich, udmærket tyst Fysio- log, f. 1776, d. som Medicinalraad i Königsberg 1847, har udgivet vigtige videnskabelige Verker, bl. a. om Nervesystemet.
Burdekin, Flod i det østlige Australien, falder i Halifaxbugten efter et Løb af 80 Mil.
Burdett, Sir Francis, bekjendt som radikalt Medlem af det engelske Parlament, f. 1770, d. 1844, virkede bl. a. for almindelig Stemmeret og aarlige Parlamenter, for de irske Katholikers Eman cipation og den Greyske Reformbill. Senere viste han sig mere konservativ.
Bure, Børs Fader, se Gudelære, den nor diffe.
Bureau (udt. Byraa), betyder egentlig Skrive- bord, men bruges sædvanlig som Betegnelse for et offentligt Kontor, især Regjeringskontor. Bu- reau chef, i Norge Titelen paa de Embedsmænd, som bestyrer de forskjellige Kontorer i Regjeringens Departementer. Bureaukrati, Embedsmands- Herredømme. Bureaukratist System, For= valtningssystem, hvorved Sagernes Ledelse ligger i en enkelts Haand (modsat Kollegialsystem).
Buren (udt. Bjuren), Martin van, Præsident i de Forenede Stater 1837-41, f. 1782 af en hollandsk Slægt, d. 1862, tidligere Fører for det demokratiske Parti. Led 3107
Bureus, Johan, svensk Lærd, f. 1568, d. 1652, gjorde sig bekjendt som Gransfer af Nordens gamle Sprog og Antikviteter.
Burg, By i preussist Sachsen, 3 Mil nordost for Magdeburg, med 15,000 Indb. og vigtige Mastin- og Klædefabriker.
