law den niende, d. 1448, er bekjendt ved, at hans Fætter Erik af Pommern forgjeves stræbte at faa ham udnævnt til sin Eftermand paa de skandinaviske Rigers Troner. goals
Bugsere, at slæbe et større Fartøi eller et tunglastet mindre frem ved hjelp af en Baad enten ved Roning eller Damp.
Bugt, en Indsfjæring af Havet; efter Formen sfjelner man mellem Havbugt (Golf): en vid og aaben Bugt, Indhav: en vid Bugt med smal Indseiling, og Fjord: en lang og smal Bugt.
Bugtale, en særegen Maade at forandre Stem- men paa, saaledes at Lyden synes at komme fra et ganske andet Sted end fra den Talende. To- nerne frembringes iffe, som Navnet antyder, og som man før antog, i Bughulheden, men ved fær egne Modifikationer i Strubens-, Svælgets og Mundhulens Bevægelser.
Buhl, Peter, dansk Sjøofficer, f. 1789, faldt i Træfningen ved Lyngør 1812.
Bujalance, By i Provinsen Cordova i Spa- nien, med ca. 9,000 Indb.
Bujukdere (den store Dal"), Landsby ved Bosporus, nær ved Konstantinopel, berømt for sin Naturskjønhed, er Sommeropholdssted for de euro- pæiske Gesandter i Konstantinopel
Buk, Underlag til at bære Stilladser og lign., bestaar af en liggende Bjelke med to straatstillede Ben under hver Ende.
Bukarest, Hovedstad i Fyrstendømmet Rumæ- nien, ligger paa en Slette ved Floden Dumbro- wita og har 200,000 Indb. Den har et Uni- versitet, et theologist Seminarium og flere andre høiere Undervisningsanstalter. Fabrikdriften er ube- tydelig, men Handelen saameget livligere, da Byen er Stapelplads for omtrent alle Landets Indførsels- artikler. Den udfører især Vin og Huder.
Bukephalos (egentlig Orehoved), Alexander, den stores Yndlingsheft.
Bukkeblad, Art af Gentianernes Familie, har rødlighvide Blomster og vorer i Moser og Sumpe overalt i Norge. Et bittert Stof, der indeholdes i Bladene, bruges i Medicinen.
Bukken, store og lille, to Der i Bukkenfjordens Munding, paa stsiden af Karmøen, 4 Mil nord for Stavanger.
Bukkenfjord eller Stavangerfjord, en stor Havbugt, der stjærer sig ind mellem Studesnæs og Tungenæs i Stavanger Amt og deler sig i flere Grene; den mærkeligste af disse er Lysefjorden, der gaar ret ind i en Længde af 5 Mil, omgiven af lodrette Fjeldsider af indtil 3,000 Fods Høide. Af dens andre Arme kan nævnes Hølefjord, Søvde- fjord og Hjelmelandsfjord.
Bukolist Poesi, se Hyrdedigtning.
Bukovina, Hertugdømme, et af de østerrigsfe Kronlande, begrændses i Nord og Vest af Gali- zien, Ungarn og Siebenbürgen, i Syd og Øst af Rumænien og Bessarabien, 190 Kv.mil stort med 514,000 Indb. Landet er særdeles frugtbart og har desuden Salt og Jerngruber samt udbredte Skove. Af Befolkningen hører den største Del enten til den rutheniste (41 pEt.) eller den ru- mænste (38 pCt.) Nationalitet. Religionen er for det meste græst-katholft. De vigtigste Nærings- veie er Agerbrug og Fædrift; Handelen er ube- tydelig og indskrænker sig mest til Naaprodukter. Bukovina hørte indtil 1482 til Transsylvanien
(Siebenbürgen), kom siden under Moldau og 1776 under Østerrige; indtil 1849 var det forenet med Galizien, men blev da fraskilt dette og organiseret som eget Kronland.
Buksnæs, Prestegjeld i Vestlofoten, Nordlands Amt, bestaar af Sognene Butsnæs og Hol.
Bukstenen, Field i Søgne Prestegjeld, 3/4 Mil vest for Kristianssand, et vigtigt Sjømærke.
Bulak, Forstad til Kairo, ligger paa en liden i Nilen. Den har et Museum, som indeholder en fortrinlig Samling af ægyptiske Oldsager og bestyres af den berømte franste Egyptolog Mariette. 4,000 Jndb.
Bule, Blodansamling under Huden som Følge af Stød eller Slag. Blodet opsuges i Regelen igjen i Blodkarrene; men undertiden kan Bulen betændes og gaa over til Byld.
Bulgarien, Fyrstendømme paa Halvøen Bal- fan, grændser i Nord til Numænien, i Øst til det Sorte Hav, i Syd til Rumelien og Makedonien (Grændse: Balkan) og mod Vest til Serbien, er 3,000 kv.mil stort og har 22 Mill. Indb. Landet er i det nordlige temmelig fladt, men i det sydlige opfyldt med Udløbere fra Balkan. Det er i det hele taget frugtbart, og Agerdyrkningen giver et betydeligt udbytte; ligeledes staar Fædriften høit. De vigtigste Udførselsartikler er Korn, Vin, Træ- last, Honning, Vor, Vildt og levende Kvæg. Han- delen er ved Donau og det Sorte Hav ganske livlig, men i det Indre ubetydelig. Industrien strætter sig fun til Landets egen Forsyning. Bulgarien kaldtes af de gamle Nomere Nedre- Möften og beboedes i Oldtiden af Mösterne; disse maatte i det 7de Aarh. e. Kr. vige for Bul- garerne, en Stamme af ugrist Herkomst, som op- rindelig havde boet ved Volga. Da disse var blevne Landets Herrer, blandede de sig med de oprindelige Indbyggere og antog lidt efter lidt deres Sprog; i det 9de Aarh. indførtes Kristen- dommen. Begyndelsen af det 11te Aarh. kom Landet under Byzantinerne; men omtr. 70 Aar efter gjorde det Opstand, og et bulgarist-valakist Rige stiftedes; dette blev 1375 erobret af Tyrkerne og 1392 gjort til tyrkisk Provins. 1870 fit Bul- garerne sin egen Patriark. 1876 gjorde de Op- stand, men denne blev undertrykt paa den blodigste Maade; efter den sidste russisk-tyrkiske Krig blev Bulgarien et til Tyrkiet statsfyldigt Fyrstendømme. 1879 vedtog en til Tirnova indkaldt National- forsamling en konstitutionel Forfatning, hvorefter Prins Alexander af Battenberg valgtes til Fyrste, hvilket Valg anerkjendtes af Sultanen og de euro- pæiske Stormagter.
Bulgarin, Thaddeus, russisk Forfatter f. 1789, d. 1859, har skrevet flere Romaner, der skildrer Liv og Forhold i Rusland. Han optraadte som Puschkins og Romantikens Modstander og som Tilhænger af det absolutistiske System i Politiken.
Bulgaris, Demetrius, græst Statsmand, f. 1801, 5. 1878, deltog i Frihedskrigen og be- fattede sig siden med mange politiske Intriger; under Kong Otto var han en Tid Førsteminister og efter hans Fordrivelse Medlem af Regent- stabet, senere under Kong Georg flere Gange Mi- nister, senest 1874-75. Han stod i Spidsen for det konstitutionelt-liberale Parti og virkede ivrig for sit Fædrelands Opkomst baade i aandelig og
materiel Henseende.
16*
