Tilhængere ved den Varme og glødende Veltalen- hed, hvormed han foredrog sin kære. 1592 drog han til Padua, men blev her 1598 greben af Inkvisitionen og derefter ført til Nom, hvor han efter at have afvist mange fristende Tilbud om Udmærkelse, dersom han vilde underkaste sig Kirkens Lære, 1600 blev levende brændt som Kjætter. Gior- dano Bruno er Forløberen for den nyere Filosofi. Han opstillede Kjærligheden som Livets Princip og Menneskets Maal og var den første, som gav det Kopernikanske Verdenssystem en filosofist Begrundelse. Hans Angreb paa den middelalderste Skolastik fit varige Følger.
Bruno, faldet den store, Søn af Keiser Henrik den første, Erkebisp i Köln, f. 925, d. 965, ar- beidede meget for at fremme Lærdom og Sæde- lighed inden Prestestanden.
Bruno,' Preussernes Apostel, Domherre i Magdeburg, f. ca. 970, levede som Hofmand hos Keiser Otto den tredie, drog som Missionær til Preusserne, blandt hvilke han led Martyrdøden 1009.
Bruno den hellige, f. i Köln 1040, d. 1101, stiftede Kartheusermunkeordenen.
Brunrødt (Caput mortuum), bestaar af rødt Jernoryd og benyttes som Malerfarve og til Po- lering.
Brunsmand, Johan, f. 1637 i Trondhjem, d. som Prest i Kjøbenhavn 1707, en for sin Tid lærd Mand baade som Theolog og Filolog, udgav 1654 under Navn af,,Kjøge Husfors" en Beretning om en Djævlebesættelse, som skulde have tildraget sig i Kjøge, og som hos Samtiden vakte stor Op- mærksomhed.
Brunst, en eiendommelig Tilstand, hvori For- plantningsdriften til visse Tider sætter Dyrene, især Pattedyrene og Fuglene; de er da vildere og modigere end ellers, og Hannerne kjæmper ofte indbyrdes paa Liv og Død.
Brunsten eller Pyrolusit, en Forbindelse af Mangan og Surstof, forekommer i Naturen (især ved Ilmenau og Giesen, hvor den vindes berg- mæssig) i Form af sorte, metalglinsende Prismer; har størst Betydning paa Grund af sin Anven delse til Fremstilling af Chlor.
Brunsvig (Braunschweig), Hertugdømme i det nordlige Tyskland, omgivet af Hannover, preussisk Sachsen og Westfalen, 66 Kv.mil stort, med 328,000 Judb., for det meste Lutheranere. I Syd hæver Hartzbjergene sig til henved 3,000 Fod; i Nord gaar Landet over i den nordtyske Slette. Agerbrug, Fædrift (fornemmelig Faareavl), Berg- verksdrift, især af Brunkul og Jern, samt Handel er de vigtigste Næringsveie. Oplysningen staar paa et høit Trin og fremmes ved talrige lavere og høiere Skoler. J Wolfenbüttel findes et berømt Bibliothek med 300,000 Bind Bøger og 10,000 Haandskrifter. Forfatningen er indskrænket mo- narkist; Landdagen, som sammentræder hvert 3die Aar, tæller 46 Medlemmer. I det tyske Riges Forbundsraad har Brunsvig 2 Stemmer og sen- der til Rigsdagen 3 Udkaarne. De bruns- vigste Lande dannede en Del af de welfiske Arve- lande, som Henrik Løve 1194 fik tilbage, efterat han havde mistet Hertugdømmet Sachsen, med hvilket de var forenede. Henriks Sønnesøn, Otto Barn (1213-52), ophøiedes af Keiser Fredrik den anden til Hertug af Brunsvig og Lüneburg. 1267
deltes Landene mellem to Linier og senere mellem flere. 1569 grundedes den nyere brunsvigste og den nyere lüneburgste Linie, hvilken første erholdt Kurværdigheden og 1815-66 re- gjerede i Kongeriget Hannover. 1735 tilfaldt Hertugdømmet Linien Brunsvig-Bevern og indlemmedes 1807 i det ny oprettede Kongerige Westfalen. 1813 fit Fredrik Vilhelm sin Fædre- arv tilbage, men faldt allerede 1815 i Slaget ved Quairebras. For hans umyndige Søn Karl sty- rede Prinsregenten af England (den senere Georg den fjerde) Landet til 1823, hvorefter Karl regje= rede som tyst Smaatyran, indtil en Revolution 1830 jog ham væk. Hans Broder Vilhelm overtog Regjeringen og enedes med Folket om en konstitutionel Forfatning. Siden er Landet blevet styret i moderat frisindet Aand og har gjort gode Fremskridt paa alle Omraader. Brunsvig indtraadte 1844 i den tyske Toldforening, 1866 i det nordtyske Forbund og 1870 i det Tyske Rige. Mellem Fyrste og Folk har der hersket langvarig Tvist angaaende Tronfølgen efter den barnløse Her- tugs Død. Hertugen vil, at Landet skal tilfalde det af Preussen 1866 forjagede welfiffe Hus i Hannover, medens Folket vil forenes med Preussen.
Brunsvig, Hovedstad i Hertugdømmet af samme Navn, med 50,000 Jndb. Byen har flere prægtige Bygninger fra den ældre Tid, hvoriblandt kan nævnes Slottet, Raadhuset, Domkirken (opført 1173) og Andreaskirken. Livlig Handel og Fabrik- drift.
Brunsvig, Ny, en England tilhørende Koloni i Nordamerika paa Sydsiden af Lorensflodens Munding. Størrelsen er 1275 kv.mil, og Ind- byggerantallet 275,000, hvoraf 1600 Negre og 1200 Indianere. Landet er temmelig bjergfuldt, da Alleghanybjergenes Forgreninger gjennemftryger det i forskjellige Retninger. De vigtigste Floder er St. John og Miramichi. Hovednæringsveie er Skovdrift, Fistevi, Kvægavl og Jagt. - Ny-Bruns- vig fom 1743 i Englands Besiddelse og har siden 1867 tilhørt det kanadiske Forbund. Hovedstaden er Fredriktown.
Brurskanken, et over 4,000 Fod høit Field i Beffens Prestegjeld, Nordlands Amt.
Brushons, Vadefugle af Sneppernes Familie, med langt, lige og blødt Neb, høie og tynde Ben samt spidse Vinger. Om Foraaret faar Hannerne en stor Fierkrave om Halsen samt Smaavorter i Ansigtet. I Parringstiden leverer de hinanden Kampe i Hunnernes Paasyn.
Brust, en fast, hvid eller blaahvid og elastisk Masse, der enten tjener som Bindemiddel mellemt enkelte af de ubevægelige Knokler (Ribbenene og Brystbenet) eller som Mellemlag mellem de for- stjellige Knoflers Ender, forat disse ikke skal tage Skade ved Gnidningen.
Bruskfiske, Fiste, hvis Skelet har en brusket Sammensætning. For Tiden findes kun faa Arter af Brustfiske; men i de fleste Jordlag har man truffet forstenede Levninger af denne Afdeling, og man slutter heraf, at de i tidligere Jordperioder har spillet en langt større Rolle end nu. Herhen regnes Størene, Haierne, Rofferne, Sagfiftene, Lampretterne og fl.
Bruskigle, se Igle.
Bruspulver, surt Natriumkarbonat og Vin- syre, benyttes ved Tilberedning af en musserende
