brud 1789, men udvandrede, da Tropperne i Paris gjorde Frafald, stillede sig derefter 1792 i Spidsen for et Korps Emigranter og gif senere i russist Tjeneste. Sidstnævntes Son Claude Victor, Hertug af Broglie, f. 1757, sluttede sig først til Revolutionen og blev General, men henrettedes 1794, da han ei vilde anerkjende Dekretet om Kongens Afsættelse. Foregaaendes Søn Achille Charles Léonce Victor, Hertug af Broglie, Pair af Frankrige f. 1785, b. 1870, beklædte for- stjellige diplomatiste Stillinger under Napoleon den første, viste sig efter Restaurationen afgjort liberal og blev efter Julirevolutionen 1830 gien- tagne Gange Minister. I Nationalforsamlingen 1849 var han en af Høires Ledere. Efter Statskupet 1851 traf han sig tilbage til Privatlivet og be- stjeftigede sig siden væsentlig med literære Sysler. Hans Søn Jacques Victor Albert, Hertug af Broglie, franst Statsmand, f. 1821, optraadte i en ung Alder som politist Forfatter uden faste Grundsætninger og blev 1871 Medlem af National- forsamlingen, hvor han, som udpræget Høiremand og Orleanist, fik megen Indflydelse og 23de Mai 1873 drev igjennem et Mistillidsvotum mod Re- gjeringen, hvorefter Thiers den følgende Dag op- Løste sit Kabinet og nedlagde sin Præsidentværdig- hed. Mac Mahon valgtes til Præsident, og Broglie dannede et nyt Kabinet, i hvilket han selv overtog først Udenrigs- og senere Indenrigsministeriet. Han søgte at forene alle konservative Partier mod Republikanerne og styrede i afgjort klerikal Aand. Fratraadt 1874 blev han igjen Førsteminister efter den 16de Mai 1877, da Ministeriet Jules Simon afgif, men fratraadte allerede i November s. A., da de nye Valg ikke havde forandret Partiernes Stilling i Deputeretkammeret, som han med Se- natets Samtykke havde opløst. Han har udgivet forskjellige historiste, filosofiste og literære Verker.
Brohoved, et Batteri eller en Skanse, anlagt ved den ene Ende af en Bro for at hindre Fienden i at passere denne.
Brok, Udkrængning af indre Organer (eller Dele af saadanne) gjennem abnorme eller abnormt udvidede Aabninger i de omgivende Bedækninger. Hyppigst forekommer Tarmbrok, hvorved en Tarm- slynge glider ud gjennem en Aabning i den nedre Del af Bugvæggen (Brokporten). Brokbind tjener til at forhindre Tarmstykket fra at glide ud igjen, efterat det er bragt tilbage paa sin natur- lige Plads.
Brokade, tykt Silketoi med indvævede Guld- eller Sølvmønstre.
Brokfugle, Slægt af Vadefuglenes Orden, udmærker sig ved sit lige Næb, fin korte Hals samt ved at Bagtaaen mangler. De opholder sig ved Flodbredder, og Insekter og Orme er deres fornemste Næring. Hertil hører Heiloen, Pomerans- fuglen, Kjelden, Viben m. fl.
Brokmanner, frisist Stamme i Amtet Aurich i Hannover. Deres 1840 af Richthoven udgivne Love er en af de vigtigste Kilder til Kundskaben om frisist Ret og Sprog.
Brok og Sindre, se Gudelære, den nordiske.
Brolægning anvendes paa Gader, Veie osv. for at give Overfladen den nødvendige Fasthed; det benyttede Materiale bestaar i Regelen af runde eller tilhugne Kampesten, undertiden ogsaa af brændt Sten, Asfalt, sjeldnere af nedrammede Træstykker. Dette
sidste Materiale anvendes især paa Broer, samt
hvor man vil undgaa den Støi, som foraarsages
ved Kjørsel paa Stenbrolægning.
Brom, Metaloid af Halogenernes Gruppe, fore- fommer iffe frit i Naturen, men i Forbindelse med Natrium og Magnesium i Havvand, i enkelte Mi- neralfilder samt i Sjøplanter og Sigdyr. Man vin- der det ved Behandling af den Moderlud, som er holdes efter Kogsalts Udstilning af Sigvand, med Brunsten og Svovlsyre. Brom er ved almindelig Temperatur en brunrød Vædske af en ubehagelig stikkende Lugt. Kogepunktet er ca. 58°. Ved 170 stivner det til en blygraa frystallinst Masse. Brom er en stærk Gift, der som Desinfektionsmiddel i fortrinlig Grad er ffiffet til at ødelægge Smitte- stoffer og Lugtestoffer i Luften. Dets Forbindelser anvendes i Medicinen og Fotografien.
Bromberg, By i den preussiste Provins Posen, ved Brombergerkanalens Udmunding i Brahefloden; 31,000 Judb. Vigtig Fabrikdrift.
Bromme, Karl Rudolf, f. 1804, d. 1860, tjente som Sjømand, deltog derpaa i den græste Friheds- frig, traadte senere i tyst Tjeneste og grundlagde den tyske Flaade.
Bromwich, se West-Bromwich.
Bronce (udt. Braangse), en Metallegering (Metalblanding), bestaaende af Kobber og Tin, undertiden med en Tilsætning af lidt Zink og Bly. Den lader sig let file og dreie, er iffe meget sprød og anvendes til Støbning af Sta- tuer og Byster samt til Mynter og Lurusgien- stande. Ved Luftens Paavirkning antager Broncen efterhaanden en grønfort Farve.-Broncering, at give Billedstøtter, Byfter og andre Gjenstande et broncelignende Overtræk ved hjelp af et finrevet Pulver, som kan bestaa af forskjellige Metalblandinger.
Broncealderen betegner det Tidsrum i Kultur- historien, som følger umiddelbart paa Stenalderen og afsluttes, idet Fernalderen begynder. denne Tid forfærdigede Menneskene sine Vaaben og Redskaber og tildels fine Smykker af Bronce, lige- som ogsaa Kobber, Tin og Guld anvendtes, fornem- melig til Smykker og lettere Redskaber. Antage- lig er Asten det oprindelige Hjem for Bronce- alderens Kultur, som Indogermanerne derpaa har ført med sig under sin Indvandring til Europa. Tidsgrændserne for denne Kulturperiode lader sig iffe bestemme; den har af enkelte Forskere været henlagt: i Aften til det 3die, i det sydlige Europa til det 2det og i det skandinaviske Norden til det 1ste Aartusen f. Kr. Ogsaa i Mellem- og Syd- amerika vil man have fundet Spor af en Bronce- alder, og nogle har søgt at paavise en mærkelig Overensstemmelse i Udsmykningen paa Bronce redskaberne fra Amerikas Vestkyst og Afrikas Øst- fyft samt mellem Oldsager af Bronce fra Peru og fra Egypten. I Norden er de fleste Old- sager fra Broncealderen fundne i Danmark og det sydlige Sverige. Saavel de forskjellige Slags Vaaben som Redskaber og Smykker er forarbeidede med megen Kunstfærdighed og indlagte med smukke spiralformede Forfiringer. I Gravene fra denne Tid har man fundet Tøier af Uld, og de saakaldte Helleristninger viser, at Agerbrug var fjendt, at Heste benyttedes baade til Ridning og Kjørsel, ligesom Baade uden Seil var i Brug. Ligene blev brændte og Affen lagt i en Krukke, som sattes ind i Graven.
