nd af Regjeringen 1872 paa Grund af Uenighed med fine Kolleger i Spørgsmaalet om Statsraa- dernes Adgang til Storthingets Forhandlinger, og overtog igjen sin Professorpost ved Universi tetet. Dr. Professor Broch er en af vort Lands dygtigste og mest fortjente Borgere og har ogsaa vundet Anseelse udenfor Norges Grændser. Han er saaledes Medlem af flere udenlandske videnska- belige Selskaber, og for nærværende (Aug. 1879) har han det ærefulde Hverv at være Direktør for det internationale Bureau for Maal og Vegt i Paris, hvilken Stilling han gjentagne Gange ind- trængende har været tilbudt at overtage som fast eller for et Tidsrum af tre Aar. Paa Anmod- ning indtraadte han i den i Paris 1879 afholdte Kommission angaaende Anlæg af en Kanal gjen nem Panamaeidet.
Broch, Johan Jørgen, norff Officer, f. 1791, d. 1860 som Krigskommissær, siden 1839 Oberst- løitnant og Chef for Valderske Korps, var i mange Aar Bestyrer af det militære Diftrift-Regulerings- Kontor i Kristiania og deltog som Medlem af flere fongelige Kommissioner i Behandlingen af for- stjellige vigtige Lovarbeider. I Bladpressen le- verede han hyppig Artikler, væsentlig angaaende politiske, Administrations- og Lovgivningsspørgs- maal.
Broch, Theodor Kristian Anton, Foregaaendes Broder, norsk Militær og Forfatter, f. 1796, d. 1863, blev Løitnant ved Akershusske Skarpffytterregiment 1811, deltog i Felttoget 1814 og faaredes haardt ved Matrand, var i flere Aar ansat ved den topografiske Opmaaling og som Lærer ved den militære Høiffole og udnævntes 1853 til Oberst og 1ste Officer i Generalstaben og 1861 til Generalmajor i Ingeniør- brigaden. Han udgav,,Lærebog i Bygningskunsten" (1848) famt forskjellige militære og naturvidenskabe- lige Afhandlinger og redigerede 1821-27 Ugebladet "Hermoder", hvori han bl. a. ogsaa leverede en Del poetiske Bidrag.
Broche (udt. Braasi), en kunstig forarbeidet Brystnaal.
Brochering, Indvævning i Tøi af Mønstre i Silfe- eller Guldtraad; ogsaa Indheftning af Bøger.
Brochmand, Jesper Rasmussen, danst Geistlig og Lærd, f. 1585, d. 1652, blev 1613 Professor ved Kjøbenhavns Universitet og 1638 Bisp i Sjæl= lands Stift, i hvilken Stilling han ved sin Dygtig- hed og Iver øvede stor Indflydelse i den danske Kirke. Han udgav en meget yndet Huspostil (Sabbathens Helliggjørelse) og desuden dogmatiske og polemiste Skrifter.
Brock, Andreas Lind, Adjunkt ved Kristiania lærde Stole, f. 1802, spillede en mere fremtrædende Rolle ved de folkelige Bevægelser omkring 1830 og leverede flere Bidrag til den Tids Oppositions- blade, især Statsborgeren".
Brock, Ludvig Frederik, danst Militær og Po- fitifer, f. 1774 i Birid i Gudbrandsdalen, d. 1853, fulgte Prins Kristian Fredrik som Stabschef til Norge 1813 og havde stor Indflydelse paa Prinsen, hvem han raadede til at samtykke i en frisindet Forfat- ning for Norge, afsluttede 14de Aug. 1814 Kon- ventionen til Moss med den svenste Kronprins og virkede efter sin Tilbagevenden til Danmark som Medlem af den nordjydske Stænderforsamling for almindelig Værnepligt og andre Reformer.
Brocken (Bloksbjerg), Fieldtop i det nordlige
Tyskland, Harzbjergenes høiefte Punkt, 3,500 Fod
over Havet.
Brockenhuus, dansk Adelsslægt, af hvilken de mest bekjendte Medlemmer er Admiral Jakob Brockenhuus (d. 1577), som 1563 blev slagen og tagen til Fange ved Bornholm, og hans Broder Rigsmarst Frans Brockenhuus, der 1565 ud- mærkede sig i Slaget ved Svarteraa og 1569 dødelig saaredes under Beleiringen af Varberg.
Brockhaus, F. A., tyst Boghandlerfirma i Leipzig, den mest omfattende Forlagsanstalt i Tysk- land, grundlagt 1814 af Friedrich Arnold Brockhaus, f. 1772, d. 1823. Hans Søn Hermann Brodhaus, f. 1806, d. 1877 som Professor i oldindiske Sprog i Leipzig, udgav flere af den gamle indiske Literaturs Verker.
Brod, Fæstning i Østerrige nær den bosniske Grændse ved Floden Save.
Broder Jonathan, etØgenavn paa det nord- amerikanske Folk.
Brodere, udsmykke Tøi ved at sy Figurer deri. Broderi, udsyet eller stukket Arbeide.
Broderkysset, en Hilfen, som verledes mellem de ældste Kristne under Gudstjenesten.
Broderlod kaldtes tidligere i Norge de mandlige Frænders Arvelod i et Bo, hvilken var dobbelt saa stor som lige nære kvindelige Arvingers Lod (Søsterlod). Denne Forstjel mellem Mands og Kvindes Arveret ophævedes ved den nye Arvelov af 31te Juli 1854.
Broderskab, religiøst, Forening i velgjørende Diemed, hvis Medlemmer ei er bundne af Kloster= løfte.
Brodfeld, Slette i Siebenbürgen, ved Floden Maros, bekjendt ved den afgjørende Seier, som Voivoden af Transsylvanien Stephan Bathori her vandt over Tyrkerne 1479.
Brody, By i Galicien, nær den russiske Grændse, med 19,000 Jndb. Livlig Handel.
Brodzinski, Kazimierz, polff Digter, f. 1791, d. 1835, deltog i Napoleons Felttog 1812-13, udnævntes senere til Professor i Esthetik i War- schau, bidrog baade som Kritiker og som Digter til Romantikens Seier i den polffe Literatur.
Brofferio, Angelo, italienst Politiker og Digter, f. 1802, b. 1866, virkede som Journalist, Digter og indflydelsesrig Parlamentstaler for Italiens af- hængighed. Fra 1848 var han det folkelige Partis Fører. Han udgav en Piemonts Historie, lyriske Digte paa piemontesist Folkemaal og talrige Dra- maer. Mod Cavour skrev han den politiske Satire: Il tartufo politico".
Brog, paa Orlogssfibe et svært Toug, som er fæftet til Skibsfiden og tjener til at surre Kano- nerne med for at forhindre dem fra at reculere (springe tilbage) under Affyringen; ogsaa den Sur- ring, som slaaes om Hæks- og Laaringsbaadene, efterat de er opheisede i Daviderne, forat de ikke stal beskadige Skibsfiden under Stibets Slingring i Sjøgangen.
Broglie (udt. Braalji), gammel piemontesist Adelsslægt, som i Midten af det 17de Aarh. ned- satte sig i Frankrige. François Marie, Hertug af Broglie, fransk Marstal, f. 1671, d. 1745, deltog med hæder i Ludvig den fjortendes og Ludvig den femtendes Krige. Hans Søn Victor Fran- çois, Hertug af Broglie, franff Marstal, f. 1718, d. 1804, blev krigsminister ved Revolutionens Ud-
