lig, eftersom Stedet ligger paa den nordlige eller sydlige Halvkugle.
Bredflab eller Havtaske, se Marulf. Bredfok, se Seil.
Brednebsfugle, brogede Fugle af Strige- fuglenes Orden; Mundvigerne naar hen til Diet, Ydertaaen er sammenvoret med Mellemtaaen.
Bredsund, en fra Havet indgaaende Fjord mellem Sulen og Hareidlandet, i Syd for Aalesund.
Brée, 1) Matthias Ignatius van, fremtrædende nederlandst Maler, f. 1773, d. 1839 som Direktør ved Kunstakademiet i Antwerpen. 2) Filip Jakob van, nederlandsk Maler, f. 1786, d. 1871.
Bregentved, Grevstab paa Sjælland i Dan- mart, oprettet 1750.
Bregenz, By i Tyrol, ved den østlige Ende af Bodensjøen, med 3,500 Indb. Bregenz (Bri gantia) var allerede Aar 14 f. Kr. besat af Romerne; talrige romerske Oldsager findes i Byens Museum. -Lidt nordlig for Bregenz ligger Bregenzer Klause, fordum et fast Pas, og i Sydost hæver sig det bekjendte Gotthardsbjerg.
Bregner, Familie af Lonboplanternes Roffe. En stor Del er Urter, som i Norge opnaar en Længde fra nogle Tommer til 5-6 Fod. Andre er Træer, som i Australien fan naa en Høide af 70 Fod, med en Stamme, der holder indtil 2 Fod i Tvermaal. Frugthobene er regelmæssig an bragte paa Bladenes Underside. Bregnerne er ud- bredte over hele Jorden, men i størst Mængde i de varme Lande, hvor Jordbunden er fugtig. Flere Arter dyrkes 10m Prydplanter, andre anvendes som Lægemidler. Af denne Familie fjender man nu omtrent 5,000 Arter.
Breguet (udt. Brege), Abraham Louis, franst Uhrmager og Mekaniker, f. 1747, d. 1823, for- bedrede Telegrafien, opfandt Bréguets Metal- thermometer, dobbelte Kronometre og dobbelte astronomiste Uhre m. m.-Hans Sønnesøn Louis Francois Clément Bréguet, Mekaniker, f. 1804, forfærdiger de bedste Kronometre og Pendler i Frankrige.
Brehm, Kristian Ludvig, tyst Ornitholog, f. 1787, d. 1864, udgav fortrinlige Skrifter om Eu- ropas Fugle. Hans Søn Alfred Edmund Brehm, ligeledes Ornitholog, f. 1829, har fore- taget vidtstrakte videnskabelige Reiser i Afrika, Spanien, Norge, Lapland og Abessinien og foruden Reiseskildringer udgivet "Illustrirtes Thierleben" (Pattedyrenes Liv), Leben der Vögel" (Fuglenes Liv) m. fl., hvilke er oversatte til flere Sprog, saa- ledes Danst og Svenst.
Breiðablik, i den nordiske Gudelære Balders Borg. Breidafjord, en 16 Mil lang Fiord paa Is- lands Vestkyst.
Breisach, gammel By og tidligere en stærk Fæstning i Storhertugdømmet Baden, ved Rhinen, 3 Mil Vest for Freiburg, med en gammel se værdig Kirke, som indeflutter flere berømte Felt- herrers Gravmæler; 3,300 Jndb.
Breisgau, Landskab i den sydlige del af Stor- hertugdømmet Baden, tilfaldt i det 12te Aarh. Hertugerne af Zähringen, 1367 Østerrige og 1805 Baden.
Breislak, Scipio, italienst Geolog, f. 1748, d. 1826, en af det 18de Aarh.s dygtigste Natur- forskere, var den første, som grundig undersøgte
og beskrev Vesuv. Af Napoleon den første ud- nævntes han til Jnspektør over Italiens Salpeter- og Krudtfabriker.
Breitenfeld, en liden Landsby i Sachsen, 1 Mil fra Leipzig, historist mærkelig ved to her i Trediveaarskrigen holdte Slag, 7de Septbr. 1631, da Svensterne under Gustav Adolf slog Tilly, og 2den Novbr. 1642, da den svenske General Tor- stenson flog Østerrigerne under Erkehertug Leopold og General Piccolomini.
Breithaupt, Johan August Friederich, en af Tysklands mest fremragende Mineraloger, f. 1791, d. 1873 som Professor ved Bergakademiet i Frei- berg, har, foruden en Mængde Afhandlinger i for skjellige Blade og Tidsskrifter, skrevet flere Verker af høit videnskabeligt Værd, blandt hvilke kan nævnes: „Vollständiges Karakteristik des Mineral- systems" og „Vollständiges Handbuch der Minera- logi".
Breitinger, Joh. Jakob, schweizisk sthetiker, f. 1701, d. 1776 som Professor i Zürich, arbeidede for en renere Smag i den tyske Literatur og var Schweizerskolens Leder i den literære Feide mod Gottsched og hans Meningsfæller.
Breitkopf, Joh. Gottlob Immanuel, tyst Bog- tryffer, f. 1719, d. 1794, forbedrede de gothiske Typer, opfandt Nodetryk med bevægelige Typer og grundlagde det bekjendte Forlæggerfirma,,Breit- topf und Härtel" i Leipzig.
Bremanger, Prestegjeld i Nordre Bergenhus Amt, for Størstedelen beliggende paa Bremanger- landet, en større i Nordfjords Fogderi.
Bremen, 1) tyst Fristat ved Floden Wesers nedre Løb, indbefattende Byen Bremen samt Land- distrikterne Vegesach og Bremerhafen med Byerne af samme Navn, i det hele ca. 42 kv.mil ſtor, med 143,000 Jndb. Den lovgivende Myndighed udøves af Senatet (paa 18 Medlemmer) og Borger- sfabet, som bestaar af 150 paa 6 Aar valgte Re- præsentanter. 2) By i Nordtyskland, ved Floden Wefer, 10 Mil fra dens Udløb i Nordsjøen, med 102,000 Indb., bestaar af 3 Dele: Gamle- byen paa den høire Flodbred, den betydelig min- dre nye By paa venstre Bred samt den bagen- for Gamlebyen liggende Forstad. Over Weser gaar en stor Bro samt en mindre over en Arm af Floden, foruden en Jernbanebro. Bremen har for Størstedelen et gammeldags Præg; i Forstaden er dog i de senere Aar mange nye Bygninger i Nutidens Smag blevne opførte. Byens mærke- ligste Bygninger er: Domkirken, grundet 790, ny opført omtr. 1050, men først fuldendt efter 1500, med et pragtfuldt Orgel, stjønne Glas- malerier og et 254 Fod hoit Taarn, Ansgarikirken fra det 13de Aarh. med et 324 Fod hoit Taarn, Raadhuset, en storartet Bygning i gothist Stil fra det 15de Aarh. med den saakaldte Raadstjælder, den nye Børs, aabnet 1864, Børsenhalle, Theatret m. fl. 1856 reistes paa Domshaide et Monument af Gustav Adolf. Bremen har mange Anstalter for Videnskab og Kunst, hvoriblandt den berømte Læge og Astronom Olbers Observatorium, og en Mængde Fabriker, hvorhos en betydelig Del af dens Fabrikata tilvirkes i nærliggende Landsbyer. Næst Hamburg er Bremen Tysklands vigtigste By for Varehandel. Den underholder en livlig For- bindelse med Nordamerika, Storbritannien og Ir- land, med Vestindien, Sydamerika og Ostindien, for-
