og The. Fabrikdrift og Industri staar endnu paa et lavt Trin; men Handelen er af stor Betydning, skjønt den i det Indre hemmes ved en næsten fuldstændig Mangel paa Samfærdselsmidler. Ud- førselen, hvis aarlige Værdi udgiør ca. 400 Millioner Kroner, omfatter fornemmelig Kaffe, Suffer, To- bat, Ris, Bomuld, Huder, Gummi, Farve- og Bygningstræ, Krydderier m. m. De vigtigste Byer er Hovedstaden Rio Janeiro, Bahia og Pernam bufo. Af Befolkningen udgjør Indianerne ca. 1 Million. Antallet af Hvide, der fornemmelig er Efterkommere af Portugiserne og falder sig Brasilianere, er ca. 2 Millioner, Resten er Negre og Blandingsfolf, hvortil kommer en stor Del Kinesere, der i de senere Aar er indvandrede. Statens Religion er den romersk-katholfke. Saa- vel den høiere som den lavere Undervisning staar endnu paa et lavt Trin. Brasilien er et Keiser- dømme med en meget demokratist Forfatning. Den udøvende Magt er hos Keiseren, den lovstif- tende hos Nationalforsamlingen, som bestaar af et Deputeretkammer paa 122 Medlemmer og et Se- nat, hvis Medlemmer vælges paa Livstid af Keiseren. Denne har kun udsættende (suspensivt) Beto til Natio- nalforsamlingens Beslutninger. I administrativ Henseende inddeles Landet i 21 Provinser. Bra- filien opdagedes i Aaret 1500 af Portugiferen Cabral. Det toges i Besiddelse af Portugiserne, der 1549 anlagde Bahia. Fra 1624 til 1654 indehavde Hol- lænderne store Strækninger af Landet. I 1808 flygtede det portugisiske Kongehus for Napoleon den førstes Hære og tog fin Tilflugt til Brasilien. Da Johan den sjette 1821 forlod Landet for at drage til Portugal, efterlod han sin Søn som Prinsregent; denne antog 1822 Keiserværdigheden. Den nye Keiser, Pedro den første, førte fra 1825 til 1828 en uheldig Krig med La Plata-Staterne. 1831 aftaffede han paa Grund af et Oprør til Gunst for sin Son, den femaarige Pedro den anden, under hvis Regjering Landet har gjort store Frem- ffridt. 1852 fordrev og styrtede han i Forening med Uruguay og Paraguay La Platas Diktator Rosas og hævdede under en Tvist med England 1863-65 med Fasthed Brasiliens Ere overfor den mægtige Modstander. 1864-70 førte han en feierrig Krig med Paraguay i Anledning af Skibs- farten paa Parana, hvorefter Brafilien er aner fjendt som Sydamerikas Stormagt. Brasiliens Striftsprog er det portugisiske, og dets Lite- ratur kan endnu nærmest betragtes som en Gren af Portugals (s. d.)
Brasilietræ (Brissel), et mørkerødt eller rød- brunt Farvetræ af Slægten Casalpinia, forekommer i Mængde i Brasilien, hvor det udgjør en vigtig Udførselsartikel. Det benyttes i stor Maalestok i Farverierne. 1.)
Brast, Hans, svensk Bisp, f. 1464, d. 1538, studerede ved flere tyske Universiteter og blev efter fin Tilbagekomst Biskop i Linkoping 1513. Han stemte i 1517 nødtvungen for Erkebisp Gustav Trolles Afsættelse og undgik ved Forsigtighed det stockholmske Blodbad. Han var en lærd og dyg tig Mand, men konservativ baade i kirkelig og politist Henseende og gjorde derfor skarp Mod- stand mod Gustav Vasa og Reformationen. Da han intet mere kunde udrette, flygtede han efter Rigsdagen i Vesterås (1527) til Polen, hvor han døde i et Kloster.
Brasseur de Bourbourg (udt. Brassør dø
Burbur), Charles Etienne, franst Ethnograf, f.
1814, d. 1874, bereiste i Femtiaarene Nord- og
Mellemamerika og fulgte 1864 med den franske
Expedition til Mexiko, udgav flere Verker ont hi-
storiste, sproglige og ældre Kulturforhold, navnlig
i Mellemamerika, blandt hvilfe Histoire des na-
tions civilisées du Mexique et de l'Amérique
centrale", "Monuments anciens du Mexique",
"Histoire de Canada" m. fl.
Bratiano, Joan, rumænst Statsmand, f. 1822, tog 1848 Del i Revolutionen i Bukarest, gik derpaa i Landflygtighed, men vendte tilbage 1857. 1867 blev han Minister og stræbte i sin Politik at nærme Rumænien til Rusland. 1868 tog han Afsked, men blev i 1876 atter Finans- og kort efter ogsaa Førsteminister. Under den russisk-tyrkiske Krig maatte han gaa af, men kom i Juli 1879 igjen i Spidsen for Statsstyrelsen.
Bratsberg, en betydelig Gaard ved Skien i Bratsberg Amt. Den i Norges Historie bekjendte Gregorius Dagsson boede her.
Bratsberg Amt, i Kristianssands Stift, har et Fladeindhold af 280 Kvadratmil, med 83,570 Indb. (1875). Amtet har sit Navn af den gamle Herregaard Bratsberg ved Skien. Det bestaar af 3 Fogderier: Bamble, Nedre og Øvre Tele- marten. Amtet er et Bjergland, der mod Syd og Sydvest grændser til Nedences Amt, mod Vest fil Stavanger og Søndre Bergenhus Amter, mod Nord til Buskeruds Amt, mod Øst til Jarlsberg og Laur- vigs Amt og i Sydost til Havet. Dets høieste Field, Gausta, er 6,000 Fod hoit. Amtet gjennemstrøm- mes af flere Elve, hvilke samler sig i to større og et mindre Vasdrag: Stienselvens, Drange= dals og Nisser- eller Nidelvens. 1) Stiens- elven er det endelige Udløb for flere Sjøer og Elve fra Nordvest. Fra Hardangerfjeldene kommer Kvænna, der løber ud i Mjøsvandet, hvorfra den under Navn af Maaneelven falder i Tin- fiø. Denne har foruden Maaneelven tre Hovedtilløb fra Nord: Tessungelven, Maarelven og Skjærva- elven, og har sit Afløb gjennem Tinnelven, som falder i Hitterdalsvandet. Fra dette gaar Saudeelven ud i Norsig, og fra Norsjø fom- mer Skien selven, der gaar forbi Skien og ved Porsgrund falder i Frierfjord. Efterat Maane elven er kommen ud af Mjøsvandet, danner den den berømte Rjukanfos. Norsjø optager ogsaa Bøelven, der kommer fra Silgjord og gjennem- løber Silgiordsvandet, samt Lunde elven, der under Navn af Songa kommer fra Hardanger- fieldene og først gaar ud i Totakvandet, derpaa i Bandaksvandet og senere i Hvideseidvandet. 2) Drangedalselvens Basdrag gaar gjennem Drange- dal og Sandøkedal ved Kragerø. 3) Nisser- eller Nidelvens Vasdrag kommer fra Sætersdalens Heier, gaar gjennem Vraavandet og Nisservandet, optager fra Vest Fyriselven, der har gaaet gien- nem Fyrisvandet, og senere, ligeledes fra Vest, Gjevedalselven fra Næsvandet. Nidelven deler sig i to Arme og falder ud ved Arendal. I Bratsberg Amt gaar Langesundsfjorden ind med sine Arme: Eidangerfjorden og Frierfjorden, hvilken sidste gaar ind til Porsgrund. Skienselven er ved en Kanal med flere Sluser forbunden med Norsjø og Hitterdalsvandet. Byerne i Amtet er: Skien, Porsgrund, Brevig, Langesund,
