antænde med eller til at oplyse med om Natten. - Brandpil eller Brandraket, en Jernstang omtrent i Form af en Pil, forsynet med brænd- bare Sager i et hult Nør; brugtes tidligere i Krig og kastedes som Raket. Brandrør, Fængrør i Bomber og Granater. S
Brandsfjord, en fra Havet indgaaende Fiord i Bjørnør Prestegjeld, Søndre Trondhjems Amt.
Brandsprøite, en større Sprøite til Slut- ning af Vaadeild. Brandsprøiten drives dels ved Haandkraft, dels ved Damp (Dampsprøite) og bringer Vandet ind i en af Seildug forarbeidet Slange af 3-4 Tommers Tykkelse, hvorved det føres til Brandstedet.
Brandstiftelse, forsætlig eller uagtsom Frem- kaldelse af Vaadeild. Forsætlig Brandstiftelse er en af de groveste Forbrydelser.
Brandt, Fredrik Peter, Professor i Lovkyndig- hed ved Kristiania Universitet, f. 24de Juli 1825 i Omlid Prestegjeld i Robygdelaget, blev Student 1842, juridist Kandidat 1846 og 1849 Stipendiat i Lovkyndighed, hvoraf han særlig studerede den ældre Net, hvis Historie han foredrog ved Univer- fitetet i Aarene 1853 og 1856. 1851 vandt han Kronprinsens Prismedalje for en Afhandling,,Om de Forandringer, som Norges dømmende Institu- tioner i ældre Tid have undergaaet". 1856-58 foretog han med offentligt Stipendium en viden- stabelig Reise til Danmark og Tyskland og blev 1862 udnævnt til Leftor og 1866 til Professor i Lovkyndighed ved Kristiania Universitet. Som Formand i det akademiske Kollegium repræsenterede han Norges Universitet ved Lunds Universitets 200aarige Jubelfest 1868, ved det norske Riges Tusenaarsfest i Haugesund 1872 og ved Mün- chens Universitets 400aarige Jubelfest s. A., ved hvilken sidste Anledning han erholdt Diplom som Eresdoktor i Lovkyndighed (de juris Norvegici veterisque germanici historia et doctrina egregie meritus"). Høstsemestret 1867 holdt han et Kursus Forelæsninger ved Upsala Universitet over den norste Civilproces og enkelte andre Emner. 1863-76 var han Medlem af Kristiania Kom- munebestyrelse. Som Medlem af de til at re- videre Lovgivningen om Bestyrelsen af Kristi- ania Bys fommunale Anliggender (1866) og Lov- givningen om Vasdragenes Benyttelse (1876) ned- fatte kongelige Kommissioner har han den væ sentligste Andel i Udarbeidelsen af de af disse af- givne Lovforslag. Ved Universitetet har han holdt Forelæsninger over den ældre norske Net, Tings- retten, Familieretten, Sjøretten og Strafferetten. Navnlig har hans systematiske Forelæsninger over Strafferettens almindelige Del været stærkt be- søgte. Af hans Skrifter mærkes: Om Odels- og Aafædesretten (1850), Grundrids af den norske Retshistorie (1853), Brudstykker af Forelæsninger over den norske Retshistorie (1866-70), Trælernes Retsstilling efter Norges gamle Love (1871), Nord- mændenes gamle Strafferet (1877), Tingsretten, fremstillet efter den norske Lovgivning (2den Udg. 1878), Om Sjøforsikring (1877) foruden flere særskilt udgivne Konkurranceforelæsninger. Des- uden har han udgivet Repertorium for praktist Lovkyndighed, første Samling for Aarene 1815-42. Til en af ham i Forening med Professor Fr. Hallager i 1855 besørget Udgave af Kristian den fjerdes norfte Lov af 1604 har han knyttet en fortrinlig retshistorist Indledning. Brandt har desuden i Tidsskrifter og i Bladpressen taget Del i Behandlingen af for- stjellige af Dagens Spørgsmaal.
Brandt, Enevold, Struensees Ven, f. 1736, var Forlystelsesraad hos Kristian den syvende, blev 1771 Greve, men henrettedes ved Struensees Fald næste Aar som Majestætsforbryder, fordi han i en Leg havde bidt Kong Kristian den syvende i Fin- geren, som Kongen stat ind i hans Mund.
Brandtaage, d. s. s. Solrøg (Disma).
Brandtelegraf kaldes de Telegrafledninger, som i de større Byer staar til Brandvæsenets Raa- dighed. Kristiania Brandvæsen har 3 forskjellige Sy- stemer af Telegrafer, nemlig: en Skrive-Tele- graf, bestemt til at benyttes for Korrespondance mellem de forskjellige Brandstationer m. v., en Signal-Telegraf, bestemt alene til Paakaldelse af Brandvæsenets Assistance fra de forskjellige Steder i Byen, og en Allarm-Telegraf med 14 Allarmkloffer, anbragte hos Bestyrelsesperso- nalet og paa forskjellige andre Steder.
Brandvagt, d. s. 1. Leirvagt; ogsaa Betegnelse for den Afdeling af en større Bys faste Brand- mandskab, som efter Tur har Vagt paa Brand- stationen, beredt til ved Brandsignal stray at rykke ud.
Brandvold, Prestegjeld i Solør, Hedemarkens Amt.
Brandvæsen. Allerede i Middelalderen paa- laa det Indbyggerne i Norges Byer, saavel Mænd som Kvinder, at møde frem med Slukningsredskaber i Tilfælde af Ildebrand, ligesom Byens Vagt særlig havde at føre Opsyn med Ild og Lys". I Bergen paatænktes 1596 et særeget Brandkorps oprettet; men det er uvist, om denne Plan da kom til Ud- førelse. For Trondhjem oprettedes ved Brand- anordning af 1689 et Slutningskorps, bestaaende af 2 Brandmestre, 4 Rodemestre og 64 Brand= svende, hvilke skulde være „bosatte Folk og ed- svorne Borgere", og paa væsentlig samme Maade blev Tingene ordnede i Bergen og Kristiania. Ved den almindelige Forordning af 18de Aug. 1767 angaaende Kjøbstæderne undtagen Kristiania be- stemtes, at i de Byer, i hvilke intet ordnet Brandvæsen fandtes, skulde et Redningskorps op- rettes, bestaaende af Brandinspektør, Brandmestre, Sprøitemestre, Straalemestre, Assistenter og øvrige Brandfolt, som skulde være friske og unge Mænd og Karle"; dette Korps sfulde forsynes med visse Slut- ningsredskaber og mindst 2 Gange aarlig foretage Øvelser med fine Sprøiter og Slanger. Denne Ordning er ved senere Love og Kommunebeslut- ninger efterhaanden bleven ændret og omdannet, og for Tiden er Brandvæsenet i Norges Byer indrettet paa følgende Maade: 3 Kristiania er Brandvæsenet ordnet i 2 Korpser, et hvervet og et udskrevet. Dets øverste Chef er Stadsin- geniøren, der tillige er Branddirektør. Det hvervede Korps, oprettet ifølge en Beslutning af Kommunebestyrelsen af 1860, bestaar af 1 Over- brandmester, 5 Underbrandmestre, 1 Overmaskinist, 2 Maffinister, 18 Formænd, 58 Mandskaber, 4 Taarnvægtere og 1 Staldkarl, tilsammen 90 Mand, hvilke bærer en særegen Uniform. Det ud- skrevne eller borgerlige Brandkorps, hvis nærmere Ordning er bestemt ved Reglement af 19de Mai 1847, tæller ca. 40 Officerer, 160 Under- officerer og 1400 Straalemestre og Mandskaber, der
