det nærmeste havde fuld kommunal Selvstyrelse og enkelte endog hævede sig til selvstændige Stater, var de norske Byers Styrelse næsten udelukkende lagt i Kongens Hænder. Da de nordtyske Stæder i det 13de Aarh. bemægtigede sig Handelen i Nord- europa, og Tyskerne hos de norske Konger opnaaede den ene Begunstigelse efter den anden, ved Over- enskomster i Aarene 1250 og 1264, Byloven 1276, Fribrevene i 1278, 1279 og 1294 samt Forliget af 1285, døde Norges selvstændige Handel mere og mere hen, indtil den i det 14de Aarh. omtrent gif tilgrunde. At den norske Borgerstand fulgte med i Faldet, følger af sig selv. Klarest viste dette Forhold sig i Rigets betydeligste Handelsstad, Bergen, hvor Tyskerne fik størst Magt, og hvor de ofte endog trodsede Landets Regjeringsmyndig- heder. De kommunale Forhold i Byerne udviklede fig i den følgende Tid i det væsentlige paa den ved Byloven af 1276 lagte Grundvold, som dog i det enkelte undergik nogle Endringer gjennem tilkommende Vedtægter. Kong Kristoffers danske ,,Stadsret" af 1444 fit ingen Betydning for de norske Byer, om den overhoved nogensinde blev anseet for gjeldende i disse. Borgerne, som fra det 14de Aarh. fun bestod af dem, der havde taget Borger- skab som Handelsmænd eller Haandverkere i Byen og var indførte i dennes Borger- bog, antog lidt efter lidt et mere ensartet og sluttet Præg end tidligere. Deres Indflydelse paa de fommunale Anliggender var dog ligesaa ringe som før, idet den største Myndighed nu laa hos Lens- Herren, Borgermester og Raad, hvilke efterhaanden overgik til kongelige Embedsmænd. Den tidligere Gjaldkeri afløftes af en Byfoged, der nærmest maatte betragtes som Lensherrens Betjent. Efterat Hansestædernes Magt var knækket, gjenoplivedes den norske Handel efterhaanden, idet paa Østlandet især Trælasthandelen blev af stor Betydning, og samtidig hævede den norske Borgerstand sig til større økonomist og social Selvstændighed. Dens Indflydelse paa Byens Anliggender vedblev om- trent at være den samme som før, naar undtages, at den i enkelte mindre væsentlige Henseender modi- ficeredes noget ved Forordning af 1619. Efter Enevældets Judførelse blev den kommunale Myn- dighed udelukkende henlagt til kongelige Embeds- mænd, og Borgerskabet berøvet al Indflydelse paa de kommunale Spørgsmaal. Grundlaget for den nye Ordning danner Privilegierne for Kjøbstæderne og deres Indbyggere udi Norge, af 30te Juli 1662, tilligemed de under samme Dato udstedte specielle Privilegier for de enkelte Byer. Disses Øvrighed dannedes af Magistraten, hvis første Medlem kaldtes Præsident. Borgerskabet repræsenteredes ved 16 eligerede (udvalgte) Mænd, af hvilke den første, der sammenkaldte de øvrige til møde, fik Titel af Stadshauptmand. Borgerrepræsentanternes Myndighed var væsentlig kun en raadgivende; de sfulde fremføre Borgernes Ønsker og Begjæringer for Magistraten og med denne konferere om, hvad Byen og Borgerskabet til Gavn kunde gelinge". Ved Restript af 20de April 1791 bestemtes, at enhver af Borgerskabet, som indkaldtes til Borgerforsam linger, som de eligerede Mænd i vigtige Sager paalagdes at sammenkalde, var forpligtet til at møde for mundtlig eller skriftlig at indgive sit Votum. Men Beslutninger, fattede af disse For samlinger, havde ingen Gyldighed uden Approba- tion af Magistraten eller i Tilfælde Stiftamt- manden, der var traadt isteden for den tidligere Lensmand, eller Kancelliet. Grundloven af 1814 medførte, at Kommunerne maatte styres efter andre væsentlig forskjellige Grundsætninger; men dens Bud blev iffe gjennemført før ved Formandskabs- lovene af 1837, der gav dem en selvstændig af de Stemmeberettigede valgt Styrelse for deres indre Anliggender (Formandskab og Repræsentantskab) med virkelig Myndighed og fuld Raadighed over deres Økonomi. Til Formandskabet overflyttedes saaledes Tyngdepunktet i den kommunale Forvalt- ning, og Magistratens Myndighed indskrænkedes til det rent administrative. -Akademisk Borger, se Akademiker. Borgerbrev, et Dokument, der mod en vis Godtgjørelse af Magistraten ud- stedes til enhver, som vil erhverve Borgerskab i en By, d. e. Net til at drive Handel eller et vist Haandverk. Borgermester, Magistratsembeds- mand i de af Norges Byer, hvor Magistratsforret- ningerne iffe henligger under Byfogden; i de største Byer, hvor Magistraten bestaar af to eller flere Medlemmer, kaldes første Magistratsperson Borger- mester og enhver af de øvrige Medlemmer Naad- mand. Se forøvrigt Magiftrat. Borgerret, den Ret, som en Person nyder i kraft af sin Stil- ling som Borger i en Stat. Borgerretten har et mindre eller større Omfang, eftersom Statsborger opfattes i den ovenfor angivne videre eller snevrere Betydning. I sidste Fald kaldes Borgerretten aktiv og er omtrent enstydig med, hvad der betegnes ved Udtrykket statsborgerlige Rettigheder". I alle Stater er enhver, som er født i Landet og frem- deles opholder sig der, Borger af vedkommende Stat, i hvilken han altsaa har Borgerret. Adgangen for Udlændinger til at erhverve Borgerret er derimod i de enkelte Lande knyttet til forskjellige Betingelser. I Frankrige erhverves Borgerret ved Naturalisa- tion, der i Almindelighed kan meddeles dem, som med Regjeringens Tilladelse har opholdt sig i Lan- det i 10 Aar. Efter samme Grundtanke er Sagen ordnet i de fleste andre Lande, saaledes i Sverige, Preussen, Italien og England. I de Forenede Sta- ter bliver enhver Fremmed, som flytter ind, Borger, naar han bosætter sig der, afgiver Erklæring for Øv- righeden om, at han ønsker at erhverve Borgerret og derpaa har sin Bolig i Landet i 5 Aar samt aflægger Ed til Unionen og afsværger det under- faatlige Forhold til fit Fædreland. I Norge er holder enhver, som tager fast Bolig i Landet, Borgerret, uden at nogen særskilt Bevilling ud- fordres, og uden at han engang behøver at være løft fra sit undersaatlige Forhold til sit Fædreland. Aktiv Borgerret og Stemmeret er- hverver han derimod først, naar han, efter at have opholdt sig 5 Aar i Riget, aflægger Ed til Kon- stitutionen. For at funne vælges til Storthings- mand eller udnævnes til Embedsmand udfordres et 10aarigt Ophold i Niget. Norst Borgerret taber saavel den fødte som den indvandrede Under- saat, naar han for bestandig forlader Riget.
Borgerhout, By i Belgien, i Nærheden af Antwerpen, med 16,000 Indb.
Borgerlig Død, en efter den ældre franske Lov- givning indtrædende Virkning af visse grove For- brydelser og Straffe, hvilken bestod deri, at den paa gjeldende Forbryder i retlig Henseende betragtedes,
