Borch, Ole, dansk Lærd, f. 1626, d. 1690, blev 1660 Professor i Filologi, Kemi og Botanit ved Kjøbenhavns Universitet, 1675 tillige Univer fitetsbibliothekar og senere ogsaa Assessor i Høieste- ret. Han var paa engang fremragende som Ana- tom, Kemiker, Læge, Filolog og Digter i det la tinske Sprog. 1689 stiftede han Borchs Kolle- gium i Kjøbenhavn som Fribolig for 16 Stu denter og testamenterede dette en Kapital paa 24,700 Rigsdaler samt hele sin Bogsamling og alle sine kemiske Instrumenter.
Borda, Jean Charles, fransk Ingeniør, Astro- nom og Sjøofficer, f. 1733, d. 1799, berigtigede 1771-72 paa en Reise til Amerika Angivelsen af mange Kystpunkters Beliggenhed, udgav 1776 et paa egne Jagttagelser bygget fortræffeligt Kart over Afrikas Vestkyst, deltog i Reguleringen af det fran ste Maal- og Vegtsystem og indførte mange For- bedringer i den franske Skibsbygningskunst og Sjø- taktik. Han bestemte Sekundpendelens Længde efter en ny Methode og opfandt den astronomiste Vinkelmaaler samt Bordas Reflerions- og Nepe- titionsinstrumenter. 1777-78 havde han en væ sentlig Del i de franske Vaabens Fremgang i den amerikanske Krig.
Borddans kaldes en svingende Bevægelse, hvori Borde og andre mindre Gjenstande kan sættes, ved at nogle Personer lægger Hænderne paa dem i en sluttet Kjæde. Efter nogen Tid begynder Bordet at roffe og flytte sig og kan undertiden endog fare henover Gulvet i forskjellige Retninger. Foreteelsen vakte i Begyndelsen af Femtiaarene adskillig Opmærksomhed, men glemtes snart. Borddansen blev først dreven i Amerika og kom derfra til Tyskland og andre Lande.
Bordeaur (udt. Baardaa). By i det sydvest- lige Frankrige, Hovedstad i Departementet Gi ronde, paa venstre Bred af Floden Gironde (Ga- ronne), Frankriges tredie Siphandelsstad, i Vin handel den første, med 194,000 Indb., af hvilke mange Protestanter. Byen har flere seværdige Bygninger, deriblandt tre protestantiske Kirler og en Synagoge, Raadhuset, Justitspaladset, det store prægtige Theater (fuldført 1780), Præfefturbygnin gen, Museet for Malerier, Bibliotheket med mange romerske Oldsager o.fl. Af et Amfitheater fra Romer- tiden staar en Bue igjen. Bordeaux har et Univer- fitet og flere andre Indretninger til Befordring af Videnskab og Kunst, velindrettede Hospitaler m. m. Industrien er betydelig, men Handelen dog af langt større Vigtighed. Stove Skibe, af hvilke Havnen rummer 1,200, kan gaa lige op til Byen. Aarlig ankommer 1,900 ladede Sfibe, og omtr. ligesaa mange løber ud. Af Vin udføres aarlig til Eng- land, Holland, Belgien og Amerika over 55 Mill. Liter i Fade og 5 Mill. paa Flasker, til en samlet Værdi af 70 Mill. Francs. Over Floden gaar en 1,500 Fod lang Stenbro til Forstaden Bastides. Bordeaux er en ældgammel By og kaldtes af No- merne Burdigala.
Bording, Anders, dansk Digter, f. 1619, d. 1677, udgav fra 1666 til sin Død Maaneds- skriftet Den danske Mercurius", Danmarks før- ste politiske Tidende. Han skrev en stor Mængde Digte i lette og flydende Vers, men trættende og tynde i poetist Henseende. Hans Poetiske Skrif ter" udkom 1735 i 2 Bind.
Bordogni (udt. Bordaanji), Marco, udmærket italienst Sanglærer, f. 1789, d. 1856 som Pro- fessor ved Konservatoriet i Paris.
Bordone, Paris, italienst Maler, f. 1500, d. 1570, Elev af Tizian og Giorgione, udmærkede sig især ved sin fuldendte Farvebehandling. Fra 1538 var han bosat i Paris, hvor han især dyrkede Portrætmaleriet.
Borelius, Johan Jakob, svensk Filosof, f. 1823, fiden 1866 Professor i Filosofi ved Lunds Universitet, har udgivet et stort Antal Skrifter, hvori han slutter sig nær til Hegel.
Borelli, Giovanni Alfonso, italienst Natur forster, f. 1608, d. 1679, grundlagde i Lægeviden- staben den iatro-mathematiske Skole og paaviste i fit ypperlige Verk,,De motu animalium" at Dyrenes Bevægelser foregaar i Overensstemmelse med Lovene om Vegtstangen.
Boremusling, en Muslingslægt, der dels graver fig ned i Sand og Ler, dels borer sig Gange t Træ, hvorved den fan blive ødelæggende for Skibe og Pælebygninger.
Borg, Per Aron, f. 1776, d. 1839, oprettede 1809 Allmänna institutet för döfstumma och blinda" ved Stockholm. Efter hans Død blev hans Son Ossian Edmund Borg, f. 1812, Institutets Forstander til 1875.
Borg, et fælles germanist Ord (tysk Burg, engelst borough, nordist Borg), som oprindelig betyder et Hegn, Indelukke, eller hvad der stjær mer, omhegner; deraf afledet: 1) et befæstet Sted, en Fæstning, og 2) paa Island og i Norge en Gaard, som ligger ved eller under en vold- eller stanselignende Haug. Saadanne Borge anlagdes allerede tidlig i de fleste Lande enten af Kongerne eller mægtige Høvdinger. Olav den hellige lod saaledes 1016 paa en nordenfor Sarpsfossen frem- stiffende Halvø opføre en Borg, som blev omgiven af en høi Jordvold og en Grav; indenfor Fæst- ningen eller i Borgen selv opførtes en Kongsgaard, og desuden blev Tomter uddelte til Bebyggelse, og snart dannede sig om den oprindelige Fæstning Staden Borg eller Sarpsborg. Paa den østre Side af Vaagen i Bergen lod Sverre 1184 opføre en Borg, som efter ham kaldtes Sverresborg. Under Kong Haakon Haakonssøn byggedes flere Borge, hvori Kongen underholdt en stadig Besætning. Borg synes at have været et blandt de gamle Nord- mænd almindelig brugt Gaardnavn. Kveldulvs Søn Skallagrim byggede ved Guf-Aaen paa Js- land Gaarden Borg, efter hvilken Borgar- fjorden fik Navn, og i Sverres Saga omtales en Gaard Borg ved Nidaros. Hyppigst betegner Ordet Borg de med Volde, Grave og Pallisader omgivne større Bygninger, som Adelen i Middel- alderen opførte, forat de skulde tjene Eieren (Borg- herren) til Bopæl og som befæstet Tilflugtssted mod Fiender. Ved Siden af Borgmuren hævede sig sædvanlig et Vagttaarn, hvorfra Borgvægteren funde overse Egnen i vid Omkreds. Under dette Taarn fandtes almindelig Borgfængslet. Over Graven, som omgav Borgen, førte en Vindebro. Borgene anlagdes paa saadanne Steder, at de var vanskelige at indtage; de største bestod af flere Bygninger indenfor Borgmuren. I Syd- og Mellemeuropa, hvor Krigeradelen opnaaede stor Magt og Anseelse, blev Landene næsten over- saaede med saadanne Borge, af hvilke interessante
