Bolivia, Republik i Sydamerika, mellem Bra- filien i Nord og Øst, Paraguay, Argentina og Chili i Syd og Stillehavet og Peru i Vest, 23,000 kv.mil stor med 2 Mill. Indb. Den vest- lige og mellemste Del af Landet opfyldes af Andes- bjergene, som i Bolivia deler sig i to Hovedkjeder, af hvilke den vestlige, Kystfjeden, har en Middel- høide af ca. 12,500 Fod med flere Bjergtoppe paa ca. 18,000 Fod eller derover; den østlige, Cor- dillera Real, har omtrent samme Middelhøide og har flere Bjergtoppe, som naar en Høide af ca. 20,000 Fod. Mellem disse Kjeder udbreder sig ca. 12,000 Fod over Havet Oruros Høiflette med Indsigerne Titicaca (150 kv.mil stor) og Pampa de Aullaga. Fra Cordillera Real udgaar mod Øst den lavere Bjergkjede Cordilleras de Cocha- bamba, som tilslut sænker sig i det Lavland, der danner den nordlige og østlige Del af Bolivia. De betydeligste Floder i det nordlige er Purus samt Veni og Mamore, hvilke to sidste falder i Amazonflodens Biflod Madeira, og i det sydlige Tucubaca, Pilcomayo og Vermejo, hvilke falder i Grændsefloden Paraguay. Klimatet er hedt og tørt, især i Lavlandet og de dybere Fielddale. Landet er rigt paa Mineralier: Guld, Sølv, Tin, Bly og Kobber, og frembringer Korn, forskjellige Slags Frugter, Tobak, Bomuld og Kaffe. Ager- brug og Fædrift staar ligesom Industrien paa et lavt Trin. Handelen besværliggjøres paa Grund af Bolivias uveisomme Beskaffenhed og ufuldkomne Samfærdselsmidler. Befolkningen beftaar af Kre- oler, Mestizzer og Indianere (4 Mill.). Den herskende Religion er den romersk-katholste. Det har et Erkebispedømme og tre Bispedømmer og inddeles i administrativ Henseende i 9 Kredse eller Departementer. Saavel den høiere som den lavere Undervisning er meget forsømt. Bolivia, tidligere Øvre-Peru, hørte, før det 1538 blev erobret af Spanierne, til Infaernes mægtige Rige. Efter Erobringen stod det under Vicekongen i Peru ind- til 1780, da det henlagdes til La Platas Vicekonge- dømme. 1809 begyndte Uafhængighedskrigen, som endelig efter det afgiørende Slag ved Tamasla 1825 førte til Provinsens Selvstændighed. August 1825 erklærede den fin Uafhængighed og antog derefter Navnet Bolivia efter sin Befrier Simon Bolivar. Uafladelige indre Rystelser og Partikampe har imidlertid lige til den allerfidste Tid hindret en fredelig og frugtbringende ud- vikling. Den sidste Forfatning, af 1868, blev alle- rede ophævet det følgende Aar. Diktatorer, Præ- fidenter eller Eftertragtere af disse Værdigheder har nafladelig myrdet eller styrtet hverandre med nogen- lunde Regelmæssighed. 1876 opkastede General Daza ved en Soldaterrevolution fig til Statens Overhoved. 1879 udbrød en krig mellem Chili paa den ene og Bolivia og Peru paa den anden Side.
Boll, Reinholdt Frederik, norst Maler, f. i Fredriksværn 1826, begyndte sin første kunstneriske Uddannelse i Kjøbenhavn 1847, hvor han under Melbyes Veiledning et Par Aar malede Land- skaber, hvorefter han gif over til Marinemaleriet. 1855-57 opholdt han sig i Düsseldorf. Han har foretaget udstrakte Studiereiser langs Norges Kyst og med Marinens Stibe tillige i Middelhavet og Orienten. I flere Aar har han udstillet Billeder saavel i Norge som ved større Udstillinger i Ud- landet.
Bollandister, et Selskab af Jesuiter i Belgien.
fom 1643-1794 udgav en Samling af alle Helgen-
legender (Acta Sanctorum).
Bollærene, en gruppe i Kristianiafjorden, tilhører Notero Prestegjeld. Paa en af de sydligste Holmer ligger Fuglehuk Fyr.
Bolmen, en 5 Mil lang Indsjø i Smaaland i Sverige. Den i Sjøen liggende Bolmsø antages at være den i Hervararsaga omtalte Bolm.
Bologna (udt. Bolonnja): 1) Provins i Ita- lien i Landskabet Emilia, ca. 65 Kv.mil stor med 440,000 Jndb. 2) Hovedstad i Provinsen, mellem Floderne Reno og Savena, med 116,000 Indb. Den er Sæde for en Erkebisp og har betydelig Handel og Industri og flere storartede Bygverker, blandt hvilke Kirkerne San Pedronio og San Domenico med herlige Kunstskatte, Podestaens Balads og de bekjendte to stjæve Taarne (Asinelli og Garisenda.) Dens Universitet, Italiens og maaste Verdens ældste, blev grundlagt 1119 og var i Middelalderen Hovedsædet for juridisk Viden- ftabelighed. Dets berømte Bibliothek tæller for Tiden 105,000 Bind og 6000 Haandskrifter. Bo- logna blev anlagt af Etrufferne og foloniseret af Romerne, som gav Byen Navnet Bononia. Under Karl den store blev den en Fristad og naaede i det 11te og 12te Aarh. en saadan Rigdom og Magt, at den gjentagende kunde byde de tyske Keiseres Hære Spidsen. 1513 kom den i Pavens Besiddelse og indlemmedes 1859 i Kongeriget Ita lien. I det 15de og 16de Aarh. blomstrede i Bologna en berømt Mialerstole, hvis mest frem- ragende Repræsentanter var Carraccierne, Guido Reni, Guercino og Domenichino.
Bologna, Giovanni da, fremragende italienst Billedhugger, den dygtigste og selvstændigste af Michel Angelos Elever, f. 1524, d. 1608. Hans Mesterverker den springende Mercurius. Foruden dette udførte han talrige andre Verker, af hvilke de mest bekjendte findes i Florens.
Bolor (Belur) Tagh, en bred fra Nord mod Syd løbende ca. 19,000 Fod høi Fieldstræk- ning, som danner Vestgrændsen for det asiatiske Høiland og Vandstillet mellem Amu-Darjas og Sarkands Flodgebeter.
Bolsena, Lago di Bolsena, Oldtidens Lacus Volsiniensis, malerist Indsjø i den nordlige Del af den italienske Provins Rom.
Bolsø, Prestegjeld i Romsdals Amt, bestaar af Sognene Bolsø og Kleve.
Bolt, Nagle af Jern, i den ene Ende forsynet med et Hoved, i den anden i Regelen med Skrue= giænger og Møtrik, som paaskrues. Bolt, Aslak Harniktsson, af Bolteætten, blev 1407 Bisp i Oslo, næste Aar i Bergen og 1430 Erkebisp i Nidaros. Han var en virksom Mand, der søgte at bringe Orden i forskjellige Forhold. Saaledes lod han omkring 1440 forfatte en For- tegnelse over Erkebispestolens Jordegods, hvilken blev udgiven 1852 (Aslak Bolts Jordebog)., I politist Henseende var han en af Landets mest fremtrædende Mænd. Han deltog i Mødet i Kal- mar 1436 og arbeidede ivrig for Karl Knutssøn, som han ogsaa 1449 fronede til norst Konge. Han døde 1450.
Bolton le Moors (udt. Baalt'n li Mur), betydelig Fabrikby (Bomulds- og Jernindustri) i
