Billedskrift (Hieroglyfer) og Assyrerne Kile= skrift. Bogstavregning, Regning med Bogstaver istedenfor med Sifre, hvilke sidste alene fan anvendes ved enkelte Exempler, medens Bog- stavregningen er almindelig uden at bindes til enfelte Tilfælde. I den høiere Mathematik er Bogstaver uundværlige. Bogstavregningen blev opfunden af Franskmanden Vièta (d. 1603) og forbedret af Englænderen Harriot (d. 1621).
Bogstavrim eller Alliteration bestaar i Al- mindelighed i Gjentagelse af samme Sproglyd i flere særstilte Ord eller Stavelser. I den norrøne Verslære forstaaes ved Bogstavrim, at flere for Meningen betydningsfulde Ord i et Vers begynder enten med samme Konsonant (konsonantist Bog- stavrim) eller med Vokal, men i saa Fald for Vel- Tydens Skyld helst med forskjellig Vokal (vokalist Bogstavrim).
Er. Ganga hér at gardiilpo
gullhyrndar kyr;
— — — — — —
Einn at oxa,
átta laxa,
(Eldre Edda).
hvor Bogstavrimet dannes i første Tilfælde af den udhævede Konsonant g og i andet af Vokalerne ei-o-á. Exempel fra den nyere norske Literatur:
Her ser eg Haralds
Haug fyre Augom.
— — — — — —
Endaa trur eg, Anden, hans alt
Yver oss mun sviva.
(Ivar Aasen).
}
To Verslinier danner i Regelen en Helhed, saa-
ledes at i dem tilsammen to, ofte tre, men al-
drig flere betonede Ord har Rimbogstaver. Den
ene Rimbogstav skal altid begynde den første Fod
i anden Linie og kaldes Hovedstaven (höfvud-
stafr); den eller de andre skal findes i første Linie
og faldes Støtter (stuðlar). Bogstavrim findes
ikke alene i Vers, men ogsaa ofte i Ordsprog og
ordsproglige Talemaader, i Lovregler ligesom og=
saa ellers hvor man søger at give Fremstillingen
en karakteristist Form. En Levning af dette Rim
findes endnu i mange daglige Talemaader, saa-
som: Vind og Veir, Laatt og Logie m. fl.
Bogstavrimet har været anvendt og anvendes endnu
hos flere Folt, især germaniste, men blev for-
nemmelig udviklet til stor Fuldkommenhed i den
gamle norske Literatur.
Bogtrykkeren, se Barkbille.
Bogtrykkerkunst, kunsten at gjengive Tanker ved Tryk med bevægelige Metaltyper i en Presse, hvorved man kan tage saa mange Exemplarer af det trykte Art, man ønsker. Bogtrykkerkunsten i denne Betydning er opfunden af Johan Gutenberg i Mainz omtr. 1440. Det er en af Menneskeaandens største Opfindelser og maaste den, som mest har be- fordret Mennesteslægtens Fremgang i Kultur. I den tidligste Oldtid blev Sætninger og forte Berettelser indgravne i Sten, Erts eller Ler; senere lærte man at strive paa Papyrusblade, som blev rullede sam- men og ombundne. Den righoldige græske og ro- merste Literatur kunde alene spredes ved en lang som og kostbar Afskrivning. Efterhaanden udviklede Afftriveriet sig tilsidst til en betydningsfuld selv- stændig Kunst og foregik ofte paa den Maade, at flere paa én Gang strev efter Diftat. Da den klas
siske Kultur var nedtraadt af Barbarernes Heste-
hove, var det især i Klostrene, at Afskrivning af de
gamle Bøger fandt Sted. I det 11te Aarh. blev
Efterspørgselen efter Bøger saa stor, at Klostrene
ei kunde tilfredsstille Behovet, og Lægmænd be-
gyndte derfor ogsaa at bestjeftige sig med Afskriv-
ning. Bogtrykkerkunstens nærmeste Forløber er
Træftjærerkunsten. Allerede i det 6te Aarh. e. Kr.
forstod Kineserne at trykke med udskaarne Træplader;
men i Europa lærte man iffe at stjære i Metal
eller Træ i dette Øiemed før i det 12te Aarh. De
første Frembringelser af Træstjærerkunsten var
Spillekort og Helgenbilleder. Disse sidste omgaves
efterhaanden med Navne og Sentenser, og endelig
naaede man saavidt, at man ved udstaarne Træ-
plader kunde trykke smaa Bøger. Men Pladens
Bogstaver var faste; de kunde ikke benyttes i andre
Forbindelser end den engang givne, og Pladerne
var derfor unyttige, naar man havde gjengivet
dem i et tilstræffelig stort Antal Aftryk. I det
15de Aarh., da Sansen for den klassiske Literatur
var gjenopvaagnet, og Rigdom og Vindskibelig-
hed var opblomstret i Stæderne, blev endelig den
Kunst funden, der blev saavel Videnskabens som
Reformationens mægtigste Vaaben. Johan(nes)
(Genfleisch) Gutenbergs første Forsøg er ind-
hyllede i Dunkelhed. Efter flere mislykkede An-
strengelser i Strasburg kom han til Mainz, hvor
han 1450 havde forbundet sig med en rig Borger,
Johan Fust, som staffede ham Midler til Anlæg
af det første Bogtrykkeri. Kunsten var i Principet
funden, om den end i mangt og meget endnu var
mangelfuld, og Gutenberg vovede at paabegynde
Trykningen af den Hellige Skrift (den saakaldte
42liniede Bibel). Som tredie Mand i Forbundet op=
toges Peter Schöffer, der afhjalp de væsentligste
Mangler og navnlig opfandt Skriftstøberiet i den
Form, det endnu har. Han støbte smukkere Typer og
fandt en passende haard Blanding af Skriftmetallet
og den Sammensætning af Sværten, som endnu
er brugelig. Gutenberg høstede dog liden Lykke af
sin Kunst; Fust lod ham 1455 stevne for det Be
Løb, han havde forskudt ham, og tog hans Tryfferi
og alle hans Materialier som Udlæg. Gutenberg
fik imidlertid Hjelp, saa han kunde anlægge et nyt
Trykkeri, først i Mainz og senere (1460) i Eltville.
Hos Fust og Schöffer blev den første med Typer
trykte Bog, Gutenbergs paabegyndte Udgave af
den 42liniede Bibel, færdigtrykt 1455. Derefter
fulgte Psalterium 1457 og Biblia sacra latina
1462. Da Mainz i dette Aar blev overfaldt af Her-
tugen af Nassau, brændte de derværende Trykkerier,
og Gutenbergs ledige Elever spredte sig da over
hele Europa og tog sin Kunst med sig. Italien
fit fit første Bogtrykkeri 1465, Frankrige 1470, Bøh-
men 1471, Nederlandene 1473, Spanien ca. 1474,
England 1474, Danmark 1482, Sverige 1483, Polen
1491, Rusland 1493, Jsland 1528 og Norge 1650.
I Løbet af det 16de Aarh. udviklede Bogtrykker-
funften sig til stor Fuldkommenhed. Fyrster og
Lærde kappedes om at hæve den nye Kunst, og
fremragende Bogtrykkere i de forskjellige Lande satte
en Ere i at levere de smukkeste og bedste Bøger.
1750 blev Stereotypien (s. d.) opfunden af William
Ged i Stotland. Efterhaanden udbredtes Bogtrykker-
kunsten ogsaa udenfor Europa. Missionærer bragte
den i Slutningen af det 16de Aarh. til Kina og
Japan; 1540 bragtes den til Merito, 1638 tryktes
