Hopp til innhold

Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 1.djvu/157

Fra Wikikilden
Det oppsto et problem da denne siden skulle korrekturleses
Berruguete
Berwick
149

Berruguete, Alfonso, berømt spansk Maler, Billedhugger og Arkitekt, f. 1480, d. 1561, stude- rede i Italien under Michel Angelo, hvis Stil han med stort Talent forplantede til fit Fædreland.

Berryer (udt. Berrie), Pierre Antoine, berømt franft Advokat, Taler og Politiker, f. 1790, d. 1868, sluttede sig først til Napoleon den første og senere til Bourbonnerne uden dog at fornegte sit Fri- hedssind, valgtes 1829, efterat han havde vundet et berømt Navn som Advokat, til Medlem af Deputeretkammeret, befjæmpede efter 1831 Juli- kongedømmet med Liberalismens Vaaben og for- svarede politist anklagede fremtrædende Mænd af det republikanske Parti og 1840 endog Prins Lud- vig Napoleon. Efter Statskupet, som han søgte at forhindre, arbeidede han for en Forsoning mel- lem de to bourbonske Linier og valgtes 1863 til Medlem af den lovgivende Forsamling. 1854 var han bleven Medlem af det franske Akademi. 1872 -74 udkom hans parlamentariffe Taler i 5 Bind.

Bersaglieri (udt. Bersaljeri), Betegnelse for Skarpsfytterne i den italienske Hær.

Berserk (af de oldnorske Ord berr, d. e. nøgen, bar, og serkr, Brynje), Benævnelse paa de gamle nordiske Kjæmper, som uden Hjelm og Harnist gif til Kampen, idet de alene stolede paa sin Styrke. - Berserkergang, en Tilstand af vildt Raseri, hvori Kjæmperne, Berserkerne, styrtede sig ind i Striden.

Bersøglisviser (af de oldnorske Ord berr, d. e. bar, ligefrem, og segja, at sige) d. e. Fri talenhedsviser, faldtes en Flof (et mindre Kvad), som Sighvat Stald digtede for at udtale for Kong Magnus Olavsson Bøndernes Uvillie mod hans haarde og lovløse Fremfærd mod dem. Magnus lagde Staldens frimodige Ord paa Hjerte og blev siden saa mild og vennesæl, at han fik Tilnavnet den gode.

Berthelot (udt. Bertelaa), Marcellin Pierre Eugène, befjendt fransk Kemiker, f. 1827, har især gjort sig fortjent ved fine Studier i den organiste Kemi.

Berthier (udt. Bertie), Alexandre, Fyrste af Neufchatel og Wagram, Marstal af Frankrige, f. 1753, blev 1770 Løitnant i den franske Hærs Ge- neralstab, deltog under Lafayette i den amerikanske Frihedskrig, blev 1791 Chef for Nationalgarden i Versailles, 1792 Brigadegeneral og 1795 Divi- sionsgeneral og Chef for Generalstaben ved den franske Hær i Italien. Da Bonaparte 1796 fir Overbefalingen over denne, traadte Berthier i et fortroligt Venskabsforhold til ham; han fulgte ham 1798 som Generalstabschef til Egypten og hjalp hant 1799 til at iverksætte Statskupet den 18de Brumaire. 1800 blev han Krigsminister og lagde samme Aar en usædvanlig Dygtighed for Dagen under Toget over Alperne til Italien, ud- nævntes 1804 til Marstal, var i Krigene mod Østerrige, Preussen og Rusland 1806 og 1807 Chef for Hærens Generalstab og blev det sidste Aar regjerende Fyrste af Neufchatel og Valengin. 1808 ægtede han Marie Elisabeth Amalie, Datter af Hertug Vilhelm af Baiern-Birkenfeld, fik efter Slaget ved Wagram 1809 Titel af Fyrste af Wagram og var i Krigene 1812-14 Hærens øverste General og Chef for Generalstaben. Efter Napoleons Fald underkastede han sig Ludvig den attende, der udnævnte ham til Pair af Frankrige. Efter Keiserens Tilbagevenden fra Elba drog han, raadvild og tungsindig, til sin Svigerfader i Bam- berg, hvor hans Tungsind undertiden gik over til Sindsforvirring. Rystet ved Synet af en russisk Troppeafdeling, som marserede mod hans Fædre- lands Grændser, styrtede han i Juni 1815 ned fra Slottets Balkon, hvorefter han strar døde. Hans Memoirer udkom 1826 i Paris. To af hans Brødre, Leopold Berthier (f. 1770, d. 1807) og César Berthier (f. 1765, d. 1819), udmærkede sig og- saa som Generaler i Napoleons Krige. Hans Son Alexandre Berthier, Fyrste af Wagram, f. 1810, var en ivrig Tilhænger af Napoleon den tredie, som 1852 udnævnte ham til Senator.

Berthold af Regensburg, Franciskaner- munt, d. 1272, bekjendt som den største tyske Folke- taler i Middelalderen.

Berthollet (udt. Bertolle), Claude Louis, Greve af, en af sin Tids mest fremragende Kemikere, f. 1748 i Savoyen, d. 1822 som Pair af Frankrige, havde stor Indflydelse paa Udviklingen af den femiste Teknik og udgav flere udmærkede Verker, af hvilke hans Skrift om den kemiske Affinitet (Essai de statique chimique) var epokegiørende.

Bertin (udt. Berteng), Louis François, f. 1766, d. 1841, grundlagde 1800 det bekjendte franske Blad Le Journal des Débats, som under Stif terens og senere under hans to Sønners Ledelse ved sin maadeholdne Tone har øvet betydelig Ind- flydelse paa Frankriges indre Politik lige til den sidste Tid.

Berton (udt. Bertong), Henri Montan, frugt- bar fransk Tonedigter, f. 1767, d. 1844 som Pro- fessor ved Konservatoriet i Paris.

Bertrand (udt. Bertrang), Henri Gratien, Grev, fransk General, f. 1773, d. 1844, deltog i alle Na- poleons Krige og lagde for Dagen en Dygtighed og personlig Tapperhed, der erhvervede ham Kei- serens særlige Gunst. Med sin Familie fulgte han Napoleon til Elba og efter Slaget ved Wa- terloo til St. Helena, hvor han søgte at lindre fin faldne Herres Fangenskab ved den mest hengivne Trostab. Da han efter Keiserens Død vendte til- bage til Frankrige, blev han gjenindsat i alle sine Bærdigheder og valgtes 1830 til Medlem af De- puteretkammeret, hvor han arbeidede for de fri- sindede Anskuelser og navnlig fjæmpede for Presse= frihed.

Bertrand de Born, fransk Troubadour fra det 12te Aarh., d. 1210 i Kloster.

Berufjord, en 2 Mil lang Fjord paa Islands Østkyst.

Berwald, Frans Adolf, svensk Tonedigter, f. 1796, d. 1868 som Lærer i Komposition ved det musikalske Akademis Konservatorium i Stockholm, komponerede Operaer, Symfonier og Kantater, hvilke udmærkede sig ved udpræget Originalitet.

Berwick on Tweed (udt. Berrik on Twiid), By i Northumberland i England, ved Floden Tweed, 13 Mil nord for Newcastle, med 13,000 Indb.

Berwick (udt. Berrif), James Fitzjames, Her tug af, f. 1670, uægte Søn af Jakob den anden af England, tjæmpede under Hertug Karl af Lo- thringen mod Tyrkerne i Ungarn, og i Ludvig den fjortendes Tjeneste 1691 i Flandern, blev 1706 fransk Marstal, hvorefter han 1707 vandt Seiren ved Almanza i Spanien, hvis Konge, Filip den femte, til Belønning herfor udnævnte