den dog giver enhver Finder Tilsagn om paa visse Betingelser at blive forlenet med Statens Ret. Under Kristian den fjerde blev ved Forordning af 29de Juli 1632 Bergverksdrift efter uædle Me- taller erklæret fri, idet fremdeles Grundeieren ikke tillagdes større Ret end enhver anden med Hensyn til Metaller og Ertfer. 1783 blev ogsaa Driften efter ædle Metaller fri udenfor Kongsberg Sølv- verks Distrikt. De nu gjeldende Bestemmelser om Bergverksdriften i Norge indeholdes i Lov af 14de Juli 1842 med Tillægslove af 28de Septbr. 1857 og 7de Febr. 1866.
Berhampur eller Burhampur, By i Mahrat- terstaten Gwalior, ved Floden Tapty, i Ostindien, med 50,000 Indb.
Bering, Vitus, dansk Opdagelsesreisende, f. 1680 i Jylland, udmærkede sig i russist Tjeneste som uforfærdet Sjømand i Krigen mod Karl den tolvte, foretog 1728 en Opdagelsesreise til Kamtschatka, under hvilken han gjennemseilede det efter ham opkaldte Beringsstræde mellem Aften og Ame- rika, og døde paa de Aleutiske Øer under en Op- dagelsesreise 1741.
Beringshavet, den nordligste Del af Stille- havet, begrændses i Øst af Nordamerika, i Syd af Halvøen Alaska og de Aleutiske Øer og i Vest af Aften. I Nord staar det i Forbindelse med Nordishavet ved Beringsstrædet, en 8 Mil bred Havarm mellem Østkap i Asien og Prins Wales Kap i Amerika. Beringsbugten eller Ad- miralitetsbugten, en Havbugt, som fra Be- ringsstrædet stjærer ind i Nordamerikas Vestkyst.
Beringskjold (egentlig Bering), Magnus, danff Eventyrer og politist Konspirator, f. ca. 1720, d. 1803 i Stavanger, deltog 1762 i Mordet paa Peter den tredie af Rusland og var 1772 en af Hovedmændene i den Sammensværgelse, som styr- tede Struensee.
Bériot (udt. Beriaa), Charles Auguste de, ud- mærket belgist Violinist, f. 1802, d. 1870, ægtede 1833 Sangerinden Malibran-Garcia; han udgav talrige meget yndede Violinkompositioner.
Berislav, By i Guvernementet Cherson i Nus- land, ved Floden Dnjepr, med 8,000 Indb.
Berkeley (udt. Berklei), George, engelsk Geistlig og Filosof, f. 1684, d. 1753, gjorde 1728, efterat han ved at ægte den rige Stella Johnson havde er- hvervet en stor Formue, et mislykket Forsøg paa at oprette en Missions- og Læreanstalt paa Rhode- Island for Amerikas Vilde og blev 1734 udnævnt til Bistop af Cloyne i Irland. Berkeley var en adel Karakter med omfattende Kundskaber paa den menneskelige Videns hele Omraade. Han opstil- lede et idealistisk filosofist System", hvori han, i Modsætning til den herskende Materialisme og Realisme, negtede Tilværelsen af en Udenverden, som kun skal være Skin, fremkaldt ved Menneskets egne Forestillinger, og paastod, at alene den fuld- fomne Aand i Virkeligheden kan siges at være til.
Berlat, By ved Floden af jamme Navn, i Rumænien, med 26,500 Indb.
Berlengas, en Samling smaa Hippefulde Der ca. 1 Mil i Vest for Kysten af den portugisiske Provins Estremadura.
Berlichingen, Götz von, tyst Ridder, f. 1480, mistede 1504 ved Beleiringen af Landshut sin høire Haand og brugte siden en Jernhaand, tjæm- pede 1519 mod det schwabiske Forbund og var 1528 Bøndernes tvungne Anfører i Bondekrigen, deltog 1541 og 1544 i Reiser Karl den femtes Krige mod Tyrkiet og Frankrige og døde 1562. Af hans Selvbiografi, der først udkom 1731, tog Goethe Stoffet til sit første større Arbeide: „Gößz von Berlichingen".
Berlin, Hovedstaden i det tyske Keiserdømme og i Kongeriget Preussen, ligger i Provinsen Brandenburg, paa begge Sider af den seilbare Flod Spree, i en sandig, nøgen Egn. Den er Sæde for de høieste Regjeringsmyndigheder og Forsamlingssted for den tyske Rigsdag og den preussiske Landdag, har ca. 17,900 Vaaningshuse og 968,600 Indb. Af Byens 517 Gader er Unter den Linden", som er ca. 60 Alen bred og beplantet med 4 Ræffer Lindetræer, den mest pragtfulde. Byen har 61 offentlige Pladse, af hvilke kan mær- fes: Operapladsen med Fredrik den stores ca. 39 Fod høie Nytterstatue af Rauch, Schillerplads med det nye Theater og Schillermonumentet, Vilhelms- plads, Belle-Allianceplads med Fredsspilen, Pa- riferplads og Kongeplads med den 1873 reifte 153 Fod høie Seierssøile. Af offentlige Byg= ninger fan nævnes det kongelige Slot, det nye Museum, Nationalgalleriet, den nye Børs, det nye Raadhus, flere Paladser, 60 Kirker og Ka- peller foruden mange andre. Videnskabelige og Kunstanstalter: Universitetet, det kongelige Bi bliothek (710,000 Bind og 18,000 Haandskrifter), Akademier for Videnskaber og for Kunster, flere Museer, den zoologiske og den botaniske Have, Akvarium, flere lærde Selskaber, Krigsakademiet, ca. 20 Theatre, 10 Gymnasier, 8 Realskoler og over 200 offentlige og private Elementærstoler. Af dens mange Hospitaler har Charité-Hospitalet Plads for 1350 Syge. Den er Tysklands vig- tigste Industri- og Fabrikby, har betydelig Han- del og danner Knudepunktet for Nordtysklands Jernbanenet. Berlin bestaar af 16 gamle Bydele, af hvilke de ældste, Kölln og Berlin, fik Kjøbstads- ret henholdsvis 1232 og 1242. Efterat de 1307 var blevne forenede, valgte Kurfyrst Fredrik den anden 1448 Berlin til Residensstad. Under den store Kurfyrste tiltog Byen hurtig i Folketal og Vel- stand (6,000 Indb. i 1640, 140,000 i 1760). Dent blev besat og brandstattet af Russerne 1760 og af Franskmændene 1806. Efter en Lov af 1875 danner Byen med nærmeste Omegn en egen Provins.
Berlin, Nils Johan, fremragende svensk Ke- miter og Naturforster, f. 1812, blev 1845 Pro- fessor i Farmakologi, 1847 i Remi og Mineralogi ved Lunds Universitet og 1862 Professor i medi- cinst og fysiologist Kemi sammesteds. 1864 ud- nævntes han til Generaldirektør og 1873 til Ord- fører i det svenske Sundhedskollegium. Berlin er en af Nutidens betydeligere Naturforstere. Hans Evne til at fremstille fine Meninger og Resultater i en flar og letfattelig Form har gjort ham til en akademist Lærer af sjelden Dygtighed og sat ham istand til at skrive videnskabelige Lære- og Læsebøger, som har faaet en overordentlig stor Udbredelse. Hans Lärobok i naturläran för folk- skolor och folkskollärare-seminarier (1852) har oplevet 9 Oplag og hans Läsebok i naturläran för Sveriges allmoge (1852) er oversat paa flere Sprog og har alene i Norge været oplagt 5 Gange (mest fjendt under Benævnelsen Berlins Natur- lære"). Af hans videnskabelige Verker stal her
