Hopp til innhold

Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 1.djvu/150

Fra Wikikilden
Det oppsto et problem da denne siden skulle korrekturleses
Berg
Bergen
142

garn 1849, hvor han tillige udmærkede sig som Diplomat, ledede under Krimkrigen Forsvaret af Østersjøprovinserne, blev 1856 Statholder i Fin- land til 1861, da Keiseren maatte tilbagekalde ham paa Grund af hans Upopularitet, undertrykte som Statholder i Polen den polske Opstand med grusom Strenghed og udnævntes 1866 til Felt- marstal. Som Leder af den russiffe Generalstabs topografiske Arbeider udfoldede han stor Virksom- hed og Dygtighed. Han døde i St. Petersburg 1874 under et Besøg, Keiseren aflagde ham.

Berg, Jens Kristian, norst Historieforster, f. 1775, blev Student ved Kjøbenhavns Universitet 1792, var 1795-98 ansat som Amanuensis ved det store kongelige Bibliothek i Kjøbenhavn, tog 1803 juridist Embedseramen i Modersmaalet og udnævntes samme Aar til Birkedommer i Søndre Jarlsbergs Sorenbirkeftriveri. Han var Medlem af det overordentlige Storthing 1814 og valgtes til Formand for den Komité, som blev nedsat for at redigere den forandrede Grundlov. Samme Aar udnævntes han til Justitiarius i Akershus Stiftsoverret, var 1828-35 Medlem af en Kom mission, som skulde gjøre Udkast til en ny Straffe- lov, og fra 1835 til 1844 Administrator ved Norges Banks Filial i Kristiania. Det er imid- lertid ved sin videnskabelige Virksomhed, Berg har indlagt sig størst Fortjeneste af sit Fædreland. Han besad usædvanlig grundige og detaljerede Kund- staber i Norges Historie i de sidste tre hundre Aar. Sit store Kundskabsforraad meddelte han for det meste i Noter og Bemærkninger til andres Ar- beider, ligesom han ofte har været den Kilde, hvoraf andre har øst. De historiske Afsnit i Krafts Vert over Norge hidrører saaledes for en væsent- lig Del fra Bergs Haand. Hans Afhandlinger i "Budstikken", som han redigerede 1821-26, og Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie", hvis Hovedudgiver han var 1833-38, sætter disse Skrifter blandt de mest værdifulde og paalidelige af vore historiske Kildeskrifter. Hans eneste større særskilte Verk, er,Historist Underretning om Land- værnet" (1830), hvilket udmærker sig ved den samme Stofrigdom som alle hans øvrige Arbeider. Desuden deltog han i Pressen i Behandlingen af forskjellige af Dagens mere nærliggende Spørgs maal. I al fin Virksomhed var han besjelet af en levende Fædrelandskjærlighed, men ogsaa af et stærkt Had til Danmark. Berg døde i Kristiania den 4de Juni 1852.


Berg, Magnus, norst Billedstjærer, f. 1666 i Romsdalen, d. 1739 i Kjøbenhavn, reiste med Understøttelse af Kristian den femte og Fredrik den fjerde i Italien og Frankrige og vandt megen Berømmelse for fine Arbeider, af hvilke navnlig de i Elfenben udmærkede sig ved stor Kunstfærdighed.


Bergakademi eller Bergskole, en Skole, hvori der meddeles theoretist og praktist Under- visning i de Fag, som hører til Bergvidenskaben, med det Formaal at uddanne høiere og lavere Bergverksfunktionærer. I de fleste Lande, der har nogen Bergverksdrift, findes flere saadanne Skoler, i Sverige 3: i Stockholm, Falun og Filipstad. Norge har intet Bergakademi; paa Kongsberg findes derimod en elementær Bergstole. I Tyskland er Bergakademiet i Freiberg i Sachsen det mest ansete.

Bergama, det gamle Bergamus, By i det asiatiske Tyrki, ved Middelhavet, med 12,000 Indb.

Bergamo, 1) Provins i Lombardiet i Nord- italien, 50 kv.mil stor med 368,000 Indb. 2) By i Provinsen, 5 Mil nordost for Mailand, med 37,000 Indb. Byen, der nævnes allerede i Roms første Tider, er Sæde for en Biskop, har en Kathedralkirke, en rig Malerisamling, Silfe-, Uld og Bomuldsvæverier samt en livlig Handel. Tassos Fødeby.

Bergamotte, se Pære.

Bergart faldes ethvert enkelt Mineral eller enhver Samling af flere Mineralier, som paa en tørre Strætning bevarer fine væsentlige Egen- skaber uforandrede og derhos optræder i jaa stor Mængde, at denne kan betragtes som en Byg- ningsdel af Jordens faste Masse. Bergarterne fan enten bestaa udelukkende af Smaadele af et og samme Mineral og kaldes da enkelte eller ensartede, f. Ex. Stensalt, Marmor, Kvarts, Stenkul, Torv, eller de kan bestaa af en Sammen sætning af flere forskjellige Mineralier og kaldes da blandede eller uensartede, f. Ex. Gneis, Granit, Lava, Sandsten. Petrografien eller Bergartlæren danner den første Del af Geogno- fiens Elementer.

Bergasse (udt. Bergas), Nikolas, fransk Stats- mand og Forfatter, f. 1750, d. 1832, udgav under Revolutionen flere Smaastrifter mod forskjellige af Nationalforsamlingens Forholdsregler og senere filosofiske Arbeider, som udmærker sig ved stor Idérigdom og en glimrende Stil.


Bergen, Norges næststørste By, ligger paa Vestkysten i det gamle Hordaland i Form af en Hestesto om Baagen" (den inderste Bugt af den saakaldte Byfjord), under 60° 24' nordlig Brede paa Vestsiden af den Halvo, der stikker ud mellem Osterfjord og Samnangerfjord. Byen, som ved en Række Der har Værn mod Havet, og som har en aldeles fortrinlig Havn, der mod Nord er beskyttet ved en Molo og rummer ca. 300 Stibe, omgives af 7 høie Fielde, blandt hvilke Fløifjeldet, Sandvigsfjeldet, Ulriken, Løvstakken og Lyderhorn. Den egentlige Hovedby ligger paa Vaagens Vest- fide og kaldes Strandsiden (de Gamles Haakarle- strand); paa Østsiden er den saakaldte Tyskebrygge. Sandvigen, Nøstet, Skudevigen og Nord- nces er Dele af Bergen. Byen, der har ca. 40,000 Indb. (1879), er i de indre Dele smukt be- bygget; set fra Vaagen tager den sig særdeles godt ud. Paa Vaagens Østside ligger Fæstningen Ber- genhus med Levninger af den af Sverre opførte Fæstning Sverresborg. Paa Nordnæs, paa Havnens Vestside, laa før en liden Fæstning, Fre driksberg, der nu kun benyttes som Depot og Brandvagt. Byen udgjør et eget Amt og er Sæde for Bergens Stifts Bistop, Stiftamtmand og Stiftsoverret. Den fender fire Repræsentanter til Storthinget. I geistlig Henseende inddeles den i 5 Kirkesogne; desuden har dens Arbeids- anstalt, Fattighuse, Sygehus og Sindssygeasyl særskilt Prest, ligesaa St. Jørgens Hospital. Af dens offentlige Bygninger fan nævnes: Haakons hallen (se d. Art.), Valkendorfs Taarn, Museet, der indeholder rige videnskabelige Samlinger, den nye smukke Børsbygning, Domkirken, opført i Midten af det 13de Aarh., Korskirken, der alle- rede omtales i Slutningen af det 12te Aarh., og "Tyskekirken" (Maria-Kirke). Af Undervisnings- og Kunstanstalter har den en Latinskole, en Real-