legende Lidenskabelighed, med revolutionært Vid og træffende Satire de bundne Frihedsfølelser og den herskende Trældom. Hans Sange er trods fit eiendommelige franske Præg blevne oversatte paa de fleste europæiske Sprog.
Berar, et Landskab i det nordlige Dekan i Ostindien, 1853 indlemmet i de engelske Befid- delser, 800 Kv.mil stort, med ca. 22 Mill. Indb. Hovedstad Akola.
Berat eller Arnaut, Beligrad, befæstet By i den tyrkiske Provins Albanien, med 12,000 Indb.
Berber, se Berberiet.
Berberah, Havnestad og vigtig Handelsplads paa Nordkysten af Somalilandet, ved Adenbugten i Østafrifa. 1875 annekteret af Egypten.
Berberiet, den fælles Betegnelse for Staterne ved Afrikas Nordkyst, mellem Middelhavet og Sa hara: Marokko, Algerien, Tripolis og Tunis, hvis samlede Befolkning udgjør ca. 11/2 Mill. Største- delen af denne bestaar af Berber, d. e. Nord- afrikas oprindelige Indbyggere, som i det 7de Aarh. e. Kr. blev beseirede af Araberne, hvis Tro de antog. Allerede i Oldtiden opstod betydelige Stater i denne Del af Afrika. Omtrent Aar 1000 f. Kr. anlagde Fønikerne en Koloni her, det for fin Rig- dom og Magt senere saa berømte Karthago. I det 7de Aarh. f. Kr. grundede Grækerne Kolonier i den østlige Del, af hvilke Kyrenaika var den vigtigste. Paa Romernes Tid var foruden Karthago Numi- dien og Mauritanien mægtige Niger. Efter den anden puniske Krig 146 f. Kr. fom hele Afrikas Nordkyst i Romernes Besiddelse. Under Folke- vandringerne grundede Vandalerne her 429 e. Kr. et Rige, som 533 omstyrtedes af den østromerſte Feltherre Belisar. Efterat Araberne i det 7de Aarh. havde udbredt sit Herredømme til denne Del af Afrika og udryddet Kristendommen her, blev Ber- beriet indlemmet i Kalifatet. Forskjellige arabiske Dynastier afløste hverandre, indtil de saakaldte Bar- bareskstater eller Røverstater opstod i det 16de Aarh. som tyrkiske Lydriger. Disses Magt blev først knækket 1830 ved Frankriges Erobring af Algerien (se denne Art.). arre rais
Berberin, et Alkaloid, der danner det Farve- stof, som indeholdes i Berberistræets Nod. Det er gule Krystaller, der smager bittert og er op= løselige i Vand og Alkohol. Berberin tjener til Fremstilling af gule og brune Farver.
Berberis, en 3-5 Alen høi tornet Buff- plante af Berberisfamilien, med syltandede, glatte Blade og gule, stærkt lugtende Blomster i hæn- gende Klaser. Den dyrkes i Haver, men vorer ogsaa vildt i Asien og Europa. Bærrene bruges i Medicinen, og Veden, som er af lysgul Farve, anvendes til finere Træarbeider.
Berditschew, By i Guvernementet Kiew i Syd- rusland, med 52,000 Indb., af hvilke de fleste er Ipder. Stort Hestemarked.
Berdjansk, By i Guvernementet Taurien i Sydrusland, ved det Asowske Hav, med 12,000 Indb.
Berengar, Navn paa to Konger af Italien. Berengar den første (888-924) blev af Pave Johan den tiende kronet som Keiser 915 og snig- myrdedes 924. Berengar den anden (950 -961), blev 964 tagen til Fange af Keiser Otto den første og ført til Tyskland, hvor han døde i Bamberg 966.
Berengar af Tours, frimodig, lærd og med
filosofist Starpfind begavet Skolaftifer, f. 1000 i
Tours, blev 1040 Erfediafon i Angers, befjæm-
pede Læren om Brødets og Vinens Forvandling
i Nadverden, blev gjentagne Gange tvungen til
at tilbagekalde fine Meninger og maatte paa Grund
af de heftige Forfølgelser, hvorfor han blev udsat,
1080 træffe fig tilbage til Den St. Come ved
Tours, hvor han 1088 døde.
Berengaria, i Danmark kaldet Bengjerd, d. 1221, en portugisist Prinsesse, blev Valdemar Seiers anden Dronning og Moder til Kongerne Erik, Abel og Kristoffer. Efter Folkevisen var hun stjøn, men blev for sin Stolthed hadet af Folket, som i hende saa en Modsætning til den blide Dagmar (se d.)
Berenikes Haar (Coma Berenices), et Stjer- nebillede paa den nordlige Himmel lige under Stjernebilledet Jagthundene. Da Ptolemæus den tredie Evergetes, Konge af Egypten (246-221 f. Kr.), frigede i Asien, afftar hans Hustru Berenike fit stiønne Haar og bragte Gudinden Afrodite det som Offer, for at denne sfulde stjænke hendes Mand Seier. Efter Sagnet blev det af Guderne hensat blandt Stjernebillederne.
Berenike, Navn paa flere Byer i Oldtiden, saaledes Berenike ved det Røde Hav og Bere- nife i Kyrenaifa.
Beresford (udt. Birsford), William Carr, Viscount, bekjendt engelsk General, f. 1768, d. 1854, deltog 1795-1807 i forskjellige Expeditioner til Vestindien, Ostindien, Middelhavet, Sydafrika og Sydamerika, omorganiserede 1809 den portugisiske Armé, udmærkede sig ved personlig Tapperhed i Krigene paa den spanske Halvø 1812-13, ophøiedes 1814 til Peer af England og udnævntes 1828 til Felttøimester.
Beresina, Biflod til Dnjepr, udspringer i Kred- sen Borissow i det russiske Guvernement Minsk, gaar i fydlig Retning og falder i Dnjepr ved Byen Lojev; 76 Mil lang. Ved Beresinakanalen staar den i Forbindelse med Dünafloden og Øster- sjøen. Berefina er bleven verdensbekjendt ved Franst mændenes ulykkelige Overgang (27de-29de Novbr. 1812) paa Napoleons Tilbagetog fra Rusland, under hvilken Størstedelen af den talrige Hær, som var udmattet af Sult og Kulde, druknede i Beresina eller nedskjødes af de fremſtormende Russer.
Beresowski, A., f, 1847, en Polak, som under Udstillingen i Paris 1867 forsøgte at myrde Keiser Alexander den anden af Rusland; han dømtes til livsvarigt Strafarbeide og deporteredes til Ny- Kaledonien.
Berettini, Pietro da, se Cortona.
Berg, 1) Prestegjeld i Smaalenenes Amt, bestaar af Sognene Berg, Rokke og Asak. 2) Prestegjeld i Tromsø Amt, paa den nordvestlige Side af Senjengen, med Sognene Berg og Torsken.
Berg, forhen et selvstændigt tysk Fyrstendømme ved Rhinen, aftraadtes 1806 til Frankrige, ud- videdes og ophøiedes til Storhertugdømme af Napoleon den første, som gav det til sin Svoger Murat; indlemmedes 1815 i Preussen.
Berg, Fredrik Vilh. Rembert, Grev, rusfift General og Statsmand, af en bekjendt liflandst Adelsslægt, f. 1790, deltog med Udmærkelse i Kri- gen mod Tyrkiet 1828-29, i Polen 1831 og Un-
