Bela, Navn paa 4 ungarske Konger af Dynastiet Arpad i det 11te, 12te og 13de Aarh. Bela den første (1061-63) indførte en repræsentativ Rigs- dag. Bela den fjerde (1235-70) maatte 1241 under Mongolernes Indfald flygte til Østerrige, vendte senere tilbage, beseirede 1246 Hertug Fredrik af Østerrige, 1262 Mongolerne og ophjalp Lan- dets Agerbrug og øvrige Næringsveie ved at ind- talde Nybyggere.
Belad el Dscherid, se Sahara.
Belcher (udt. Beltsjer), Sir Edvard, engelsk Admiral, f. 1799, foretog 1825 en Reise til Berings- ftrædet og 1836-42 en Jordomseiling, forestod 1843-48 Opmaalingen af det Indiske Havs Ky- ster og ledede 1852-53 en mislykket Expedition til Polarlandene for at opsøge Franklin. Sine Reiser har han beskrevet i flere Berker.
Beldenak, Jens Andersen, Søn af en Sko- mager, blev 1501 Bisp i Fyen, var Kristian den andens Haandlanger ved det stockholmske Blodbad, fradømtes paa Herredagen i Kjøbenhavn 1530 Eren for injurierende Ytringer om Konge og Rigsraad, blev 1533 overfaldt, mishandlet og ført som Fange til Holsten af en Adelsmand, Rantzau, og døde, Løskjøbt af fine Slægtninger, 1537 i Lübek.
Bele, i de norske historiske Sagn en Konge i Sogn, som havde sluttet Fostbroderskab med Vi kingen Torstein, den navnkundige Fridtjovs Fader. Bele havde to Sønner, Helge og Halvdan, og en Datter, Ingebjørg hin fagre.
Beleiring. Beleiring af en Fæstning eller By sker ved at omslutte den med en krigs- styrke, som dels ved at forhindre al Tilførsel, dels ved Beskydning og Angreb søger at tvinge Stedet til Overgivelse. —— Beleiringstilstand beteg- ner den retlige Tilstand, i hvilken den øverste saa- vel civile som militære Myndighed i en By, Fæst- ning eller et helt Land er henlagt under en militær Autoritet. Beleiringstilstand erklæres i Regelen fun i Tilfælde af fiendtligt Anfald, men under- tiden ogsaa i Fred, for at beherske oprørste Be- vægelser, Pest, Oversvømmelser m. m.
Belemniter, se Blæksprut.
Bel-etage (udt. Beletasi), den bedst udstyrede Etage i et Vaaningshus, sædvanlig anden Etage.
Belfast, By ved Laganflodens Munding i Provinsen Ulster i Irland, med 174,000 Indb. Den er Irlands betydeligste Handelsby, har et fatholst Universitet, 73 Kirker, talrige Fabriker og en rummelig Havn med en fortrinlig Dok.
Belgam, By i Præsidentskabet Bombay i en- gelst Ostindien, med 27,000 Indb. Britist Mi- fitærstation.
Belgien, Kongerige mellem Frankrige i Syd-
vest, Tyskland i Øst samt Holland og Nordsjøen
i Nord og Nordvest, 535 kv.mil stort med ca.
5,403,000 Jndb., af hvilke 3 Mill. er Flamlæn-
dere, som taler det flamste, en Gren af det neder-
tyte Sprog, og ca. 2½ Mill. Valloner, som
taler Franft, hvilket siden 1794 er Belgiens officielle
Der Sprog og af de dannede Klasser nu ogsaa almindelig benyttes som Talesprop. Med Undtagelse af ca. 15,000 Proteftanter bekjender hele Befolkningen sig til den romersk-katholste Religion. Landet hører til den store nordeuropæiske Slette; kun enkelte for det meste skovbevorede Høidedrag hæver sig over det sær- deles frugtbare, tildels sumpede Fladland. De be- tydeligste Floder er Schelde og Maas, hvilke i For- bindelse med sine mange Bifloder danner et rigt Vandsystem, som ovenikjøbet ved ca. 30 Kanaler er udnyttet for Landets Samfærdsel. Klimatet er mildt tempereret og især ved Kysterne og Flod- bredderne noget fugtigt. Belgien er et af de bedst dyrkede og frugtbareste Lande i Europa. Befolk- ningens gjennemsnitlige Tæthed er større end i noget andet europæisk Land og udgjør ca. 9,983 pr. Kv.mil. Hovednæringsveie er Agerbrug, Fa- drift, hvilke staar paa et meget høit Trin, samt Bergverksdrift. Af Mineralier frembringer det meget Jern og især Stenkul. Det aarlige Ud- bytte af Belgiens ca. 280 Stenkulsminer udgjør over 330 Mill. Francs. Industri og Fabrikdrift er udviklet til meget stor Fuldkommenhed og omfatter foruden Tilvirkning af de berømte bel- giffe Kniplinger Lin-, Bomulds- og Uldvarer, Geværer, Maskiner m. m. Handelen med Nabo- staterne er særdeles livlig og lettes meget ved et tæt Jernbanenet. Den lavere Undervisning, som hidtil for en væsentlig Del har ligget i det katholffe Prestestabs Hænder, er temmelig forfømt. imod har Belgien 4 ansete Universiteter: i Löwen, Brüssel, Lüttich og Gent, flere lærde Skoler, ca. 150 Middelstoler foruden talrige Fagskoler af for- ftfelligt Slags. Akademiet for de skjønne Kunster i Antwerpen, Maleri- og Skulpturmuseet i Brüssel og Musikkonservatorierne i Gent, Lüttich og Brüssel er berømte. Vaa Romernes Tid dannede Bel- gien, som var beboet af germaniste og teltiske Stammer, under Navnet Gallia belgica en Del af Provinsen Gallien og kom efter Forliget til Verdun 843 under den franske Krone. De belgiske Lande blev derefter splittede i flere Dele, som i Begyn- delsen af det 15de Aarh. forenedes af og under Huset Burgund. Da Maria af Burgund 1482 ægtede Erfehertug Maximilian af Østerrige, til- faldt de belgiske Provinser Huset Habsburg og for enedes 1555 ved Filip den andens Tronbestigelse med Spanien. Med Undtagelse af Aarene 1598 -1621, da de under Isabella af Spanien dan- nede en selvstændig Stat, blev de bestyrede som Provins af spanske Statholdere og reves med i det spanske Riges Forfald uden at have høstet Frugter af dets Storhed. Efterat Ludvig den fjortende ved Fredsslutningerne af 1659, 1668 og 1678 havde tiltvunget sig Afstaaelsen af flere Pro- vinser paa Belgiens Sydgrændse, tilfaldt de spanske Nederlande ved Freden til Utrecht 1713 Øster- rige, som under den østerrigske Arvefølgekrig tabte Størstedelen af dem til Frankrige, der imidlertid ved Freden til Aachen 1748 gav dem tilbage. Josef den andens Reformer vatte hos det religiøst fonservative Folf 1789 en Opstand, som efter et Bar Aar blev dæmpet. Under den franske Revo- lution blev Belgien 1794 erobret af Pichegru og 1795 forenet med Frankrige, i hvis Besiddelse det var til 1814. Paa Wienerkongressen 1815 for- enedes de nordlige og de sydlige Nederlande til Kongeriget Nederlandene. De mellem de nordlige - -
