sig med en Rigdom, Dybde, Kraft og Skjønhed, der hidtil er uopnaaet. Han var stor paa alle Musikens Omraader og bragte navnlig Instrumentalmusiken til den høieste Fuldkommenhed, idet han byggede videre paa den af Mozart og Haydn lagte Grundvold. Af hans talrige Verker, Sonater, Variationer, Piano-Trioer, Strygekvarteter og Orkesterverker, er den 9de Symfoni den mest geniale.
Beets, Nikolas, f. 1814, Prest og Profesfor i Theologi ved Universitetet i Utrecht, er en af de betydeligste nulevende nederlandske Digtere. Mest bekjendte er hans under Titelen Camera obscura 1837 udgivne humoristiske Noveller og Skizzer.
Befolkning kaldes hele den Menneskemængde, som bebor et vist Omraade; saaledes en Bys, et Lands Befolkning osv. Befolkningens Stør relse paa et givet Sted afhcenger af dens Evne til at forstaffe sig de fornødne Tilfredsstillelses midler for sine Behov, hvilken atter er afhcrngig af ikke alene geografiske og klimatiske, men ogsaa af kommersielle, fociale og andre Forhold. I ældre Tider ansaaes den størst mulige Befolkning i et Land som et ubetinget Gode og som et ubestrideligt Tegn paa Landets Lykke og Fremgang. At denne Betragtning var feilagtig, søgte i Begyndelsen af dette Aarh. den skotske Prest Malthus at bevise, idet han fremsatte den Lære, at et Lands Befolkning er tilbøielig til at voxe i et geometrisk Forhold (2. 4. 8. 16. osv.), medens i samme Tid Næringsmidlerne kun voxer i et arithmetisk (2. 4. 6. 8. osv.). For at hindre, at Menneskeslægten efterhaanden skulde nedsynke i almindelig Fattigdom, maatte den derfor, fagde han, ved sædelig Afholdenhed begrændse Folkemængdens Forøgelse, saa at denne holdt Skridt med Naringsmidlernes Tilvert. Irland og Frankrige har i hver sin Retning varet nævnte som Exempler, der skulde stadfeste Rigtigheden af Malthus’s Lære. I det ftrste Land har den uforholdsmessig store Folke formerelfe, navnlig i dette Aarh. i Forbindelse med andre Aarsager, bl. a. politiske Forhold, medftrt national Armod, medens Frankrige, hvor Folke mængden næsten ftaar stille, er vedblevet at gaa stærkt fremad i materielt Velvære. Ved disfe og lignende Iagttagelser er det imidlertid ikke bevist, at serlige Foranstaltninger skulde vere nødvendige for at regulere det her omhandlede Forhold. Viftnok har Overbefolkning i Tidernes Løb ofte fremkaldt Dyrtid, blodige Krige og Farsotter, der har virket til at formindste den; men ligesom Menneskeslægtens Fremgang i Kultur lærer den at udnytte Jor dens Frugtbarhed og Naturens øvrige Kræfter i sterre Mon end før og derved sætter den istand til at underholde et stedse voxende Antal Individer, saaledes maa det forudsettes, at naar Befolknin gens Størrelse har naaet et vist Høidepunkt, vil dens videre Tilvext hemmes, dels ved at ferre sEgtestaber bliver indgaaede, og dels ved Ud vandring. — Befolkningsstatistiken med deler Oplysning om Folkemængdens Størrelse og aarlige Bevægelser. Jordens samlede Folkemængde anslaaes nu til ca. 1,400 Mill.; men sikre statistiske Opgaver besidder man endnu kun for omtrent Halvparten af dette Antal. Tillige har man fra alle Kulturlande temmelig paalidelige Angivelser over Forholdet mellem de forskjellige Aldre og Kjøn, mellem Fødsler og Dødsfald, mellem By og Landbefolkning, Gifte og Ugifte osv., og ved
Begravelse
at belyse de forskjellige Foreteelser i de menneskelige Samfund med dette righoldige statistiske Materiale har man vundet en i høi Grad forøget Indsigt i Samfundenes organiste Bygning og indre Liv. Det har vift sig, at disse ligesom den ydre Natur beherskes af almengyldige Love, at f. Ex. Forbrydelser, set i det store, er Samfundssygdomme, som finder sin Forklaring i bestemte sociale Mangler og Ufuldkommenheder.
Befragtning, Leie af et Skib eller en Del af dets Skibsrum til Vareførsel. — Leietageren kaldes Befragter, Udleieren Forfragter og Kontrakten Befragtningskontrakt eller Certeparti.
Befrugtning betegner i Fysiologien den Indvirkning as det mandlige Avlestof paa det kvindelige Æg, hvorved dette bringes til at voxe og udvikle sig. Hos Planterne er det kvindelige Organ en enkelt Ægcelle, Frugtknuden, som optager Hanplantens Blomsterstøv.
Befæstningskunst er den Kunst ved Anlæg af Murverk, Jordvolde eller lignende at sætte en mindre Krigsstyrke istand til at forsvare et strategisk eller taktisk vigtigt Punkt mod en overlegen Fiende. Den passagère Befæstningskunst, der sedvanlig kommer til Anvendelse i Felten, har til Opgave i kortest mulig Tid ved Hjelp af Spader og Hakker at omdanne et vist Terrænomraade til den stcerkest gjørlige Forsvarsstilling. Den permanente Befæstningskunst beskjeftiger sig med Anlcrg af varige Forsvarsverker, Fæstninger. Se forøvrigt Artikelen Fæstning.
Beg, den kogte Harpix af enkelte Bartræer. — Begpap, der udmærker sig ved sin Styrke, tilberedes af det malede Affald af tjæret Tougverk.
Beg eller Bei, egentlig „Herre“, hos Tyrkerne Titel for høierestaaende civile og militære Embedsmænd.
Begas, Karl, bekjendt tysk Historie- og Portrætmaler af Berlinerskolen, f. 1794, d. 1854. Hans Søn Reinhold Begas, f. 1831, er en meget fremragende, stærkt realistisk Billedhugger.
Begna eller Beina, ** NB staves vel dels Bægna i dette verket? ** Elv i Valders, Kristians Amt, løber ud fra Strandefjord, gjennemstrømmer Aurdal og falder i Spirillen; 6 Mil lang.
Begonia, en Planteslægt fra det varme Asien og Amerika; mange af dens talrige Arter dyrkes almindelig som Sirplanter.
Begravelse kaldes den i Regelen med reli giøse Ceremonier forbundne Handling, hvorved Lig fjernes fra de Levendes Tal ved enten at nedgraves i Jorden eller brændes. De gamle ALgypter balfamerede Ligene og henfatte dem derpaa i Gravkamre. Hinduerne, Perserne, Græ kerne og Romerne brcendte sine Døde. Hos Grækerne og Romerne foregik Opbrcrndingen og Bisettelsen af de Døde under mange Ceremonier og høitidelige Festligheder. Asken af Liget op samledes i en Urne, som sattes i Gravkamret, over hvilket hos Grcekerne opkaftedes en Jordhøi. De gamle Kelter og Germaner brændte i Regelen de Dødes Lig. Disse blev i Norden i Stenalderen ubrændte hensatte i Gravkamre af Sten, medens de i Broncealderen brændtes, og Asken lagdes i en Krukke, der sattes ind i Gravhøien. I Jernalderens senere Tid lagdes Ligene ofte ubrændte i Gravhaugen, hvorpaa reistes Rune- og Bautastene. Jøderne, Muhamedanerne og de Kristne af alle Troesbekjendelser har altid begravet sine Døde. I den
