i literært Øjemed, har et bestemt Tidspunkt givet, fra hvilket man kan fortsætte sine Undersøgelser paa egen Haand, indtil det hele Værk foreligger afsluttet og Lejlighed gives til i et Tillæg af Rettelser og Supplementer at give det hele Arbejde den sidste og afsluttende Begrænsning saavel i Tid som Indhold.
Ved Siden af Tidsgrænserne har selvfølgelig Bestemmelsen af Udtrykket «Forfatter», Spørgsmaalet om, hvilke Forfattere og hvilke Skrifter der skal optages, været et af de principielt vigtigste Spørgsmaal, men tillige et af de vanskeligste og tvivlsomste at afgjøre. Der foreligger om dette Emne saavel i den danske Literatur fra Begyndelsen af dette Aarhundrede, da Nyerup i 1815 havde udgivet en Plan og Prøve af sit Lexikon, som i flere fremmede Literaturer, fornemmelig i Fortalerne til de tyske provinsielle Forfatterlexika, tildels ogsaa fra den allersidste Tid i de engelske Journalers Recensjoner af det iaar paabegyndte Dictionary of National Biography, en hel Del skarpsindige og træffende Bemærkninger af kyndige Mænd. Mening staar imidlertid her mod Mening og Skjøn mod Skjøn. I de fleste Tilfælde har de, som har været nødte til praktisk at træffe en Afgjørelse, Udgiverne selv nemlig af dette Slags Arbejder, stanset ved den Anskuelse, at det var rigtigst at tage med saavidt muligt alle Forfattere og alle Skrifter, «fordi et Forfatter-Lexikon ikke, som en Literaturhistorie, kan gjøre en kritisk Vurdering af en Forfatters eller et Skrifts Betydning til Hovedbasis, og fordi det ikke altid lader sig bestemme, hvilken Vigtighed en Forfatter eller et Skrift kan have i de forskjellige Perioder eller ved særegne Lejligheder»; eller — som Recensenten af det nævnte engelske Værk nylig skrev i The Athenaeum — i et Arbejde af denne Art maa Oplysninger findes om hver den, som mindes i sit Land, selv om hans Bedrift var en Forbrydelse og hans Skrift kun en Skandale». Begge disse Anførsler fra to forskjellige Literaturer og fra vidt forskjellige Tidspunkter maa naturligvis forstaaes med den nødvendige Reservation. Selv med den her givne tilsyneladende Ubegrænsethed for Kvalifikationerne hos dem, der gives en Plads i et Arbejde som nærværende, forudsættes der hos vedkommende Udgiver en literær Indsigt og et skarpt Skjøn, der paa den ene Side ikke optager enhver Udgiver af «Nyeste og paalidelig Drømmebog» eller af «Anvisning til at udrydde Rotter» eller af enhver oversat Indre-Missjons-Traktat, men paa den anden Side ikke udelukker den, som kanske blot har skrevet en enkelt Recensjon i et videnskabeligt Tidsskrift eller kun udgivet en kritisk-systematisk Katalog over et Billedgalleri eller en Haandskriftsamling. Ved Afgjørelsen af, hvilke Forfattere og hvilke Skrifter der optages i mit Arbejde, har jeg — ogsaa her i Tilslutning til mine Forgjængere i
