46 Amberg men Tilhørerne ſlygtede næsten alle ud af Salen, før Hr. A. var færdig med sin første Sang. (Ny Hermoder, II. H. 10).
Amberg, Herman, blev født 20 Maj 1754 i Helsingør, hvor Fa- deren Lars A., en Gudbrandsdøl, var Guldsmed; Moderen hed Anne Elisabeth Wallbom. 1772 (ikke 1775) blev han Student fra Helsingørs Skole, fik 1787 Ansættelse som Femtelektiehører ved Kristiania Kathedral- skole, hvor han 1799 blev Overlærer, da Skolen ved Rektor (senere Stats- raad) N. Treschows Bestræbelser fik en forandret Organisation. 19 Septbr. 1806 blev han udnævnt til Rektor i Kristianssand, fra hvilket Embede han tog Afsked 1825. Han levede forøvrigt i Kristianssand til sin Død 23 Decbr. 1837. 1798 Marthe Bonsach (f. 1758). Jfr. Hædersminde fra Aaret 1825 for en fratrædende Lærer, saml. af tak- nemlige Disciple. Chr.sand 1828. 8. m. A.'s Portræt; Dagen 1825, No. 182; Mgbl. 1838, No. 52 [Mindedigt over A. af C. D. U. Foltmar]; Erslevs Forf. Lex. I. 14 og Suppl. I. 16; N. C. Østs Materialier», Sp. 1047; Pavels's Dagbogs - Optegnelser 1815—16, S. 462; Fru Dunkers Gamle Dage», S. 69 og 126–27; L. Daae's Det gamle Christiania», S. 274; A. Munchs Barndoms- og Ungdoms-Minder», S. 128–30 og 146-49; Hist. Tidsskr. (Kra.), 2 R., III. 74; N. M. Petersens Bidrag t. d. d. Lit. Hist. (se Reg.); F. E. Hundrups Biogr. Efterr. om phil. Kand., H. 2, S. 2. • Meget, til Bedste for Opdragelse og Undervisning, begyndt med Lidet, og under guddommelig Velsignelse beundringsværdigen fremmet ved Aug. Herm. Frankes chriſte- lige Nidkjærhed. Et Jubel-Minde fra sidst afvigte Aarhundrede. (Indbydelsesskrift til Reformationsfesten] Chr.sand. 1817. 4. 12 G. Absolvitur translata e Germanico disputatio Garviana De amore inimicis præstando». Christianssand 1824. Fol. 4 S. Discedenti in academiam filio præcipiens idonea pater, d. e.: En Faders belærende Afsked fra sin til Academiet gaaende Søn [etc.] (Oversættelse, paa Latin og Norsk, efter C. F. Gellert). Chr.sand 1826. 8. XV. 47 S. Før 1814 udgav han: Millots Verdens Historie ved Chriſtiani. Overs. 3-5 Del. Kbhvn. 1782. 8. - Flere Skoleprogrammer, hvoriblandt Nyerup og Erslev nævner følgende: Om de lærde Sprogs Vigtighed i Opdragelsen. Chra. 1802. 4. (indf. i Minerva 1803. I. 35-48). - De vocabulorum latinæ præcipuæ linguæ accurate intelligendorum diffi- cultate. Chr.sandi 1807. 8. (anm. i Engelstofts Annal. 1810. I. 114). De habitu Christiansandiæ ad scholam literariam. ib. 1808. 4. (anm. samst. 1810, I. 107–115). In veterum literarum disciplina esse præsidium vernaculæ exercendæ excolendæque. ib. 1809, fol. (anm. samst. 308–310). - Han havde betydelig Del i Broderen H. C. Ambergs Tydsk-dansk og Dansk- tydsk Ordbog I-III. Kbhv. 1797-1810, hvilket Lexikon har gaaet under Badens Navn, idet nemlig Forf, var anonym, mens Prof. J. Baden under sit Navn skrev en Fortale til Iste Del ang. det tyske Sprogs og den tyske Literaturs Værd for Danske. Digitized by Google
