1864 og 1868–69. Til de mellemliggende Thing frabad han sig Gjen- valg og efter Indførelsen af aarlige Storthing trak han sig tilbage fra det politiske Liv (ved en Erklæring af 9 Juni 1870, indført i Corr.> for 14de s. M.) I 1845 valgtes han til Præsident i Odelsthinget, afvexlende med L. Kr. Daa, og fra 1851 til 1869 valgtes han uafbrudt til Præsident i Storthinget, alternerende med Vicepræsidenten G. P. Harbitz. I 1842 var han Medlem af og Sekretær i Kriminalkomiteen, i hvilken Egenskab det tilfaldt ham at forfatte Indstillingen angaaende den fra foregaaende Thing gjentagne kgl. Prop. til ny Kriminallov, hvis Gjennemførelse paa dette Thing for en væsentlig Del skyldtes A. (se J. H. Vogts «Optegnelser >, S. 171). Paa dette Thing var han tillige Sekretær i den specielle Ko- mite til Behandling af den kgl. Prop. til Lov om civile og militære Em- bedsgaarde. 1845 og 1854 var han Formand i Justitskomiteen No. 2, i 1851 Formand i Militærkomiteen No. 2, 1859-60 Formand i Vejkomi- teen, 1862-63 Formand i Militærkomiteen og 1868-69 Medlem af Budget- komiteen. I Aarenes Løb hædredes han derhos med Valg til Fuldmagts- komiteen og Valgkomiteen uafbrudt fra 1845-69; som oftest var han tillige disse Komiteers Formand. Blandt specielle Komiteer, som nedsat- tes i hans Thingtid, var han Medlem, tildels Formand, af Fængselsreform- Komiteen i 1845 og af Komiteen ang. Lovarbejdernes Fremme samme Aar; af Adressekomiteen i 1851; af Komiteen ang. extraordinær Bevilg- ning i Anledning af de europæiske Forviklinger i 1854; af Adressekomi- teen i Anledning af Statholdersagen i 1860%; af Stemmerets- og Jernbane- komiteerne i 1869. Under Ministerkrisen i Decbr. 1861 blev han ind- trængende anmodet om at indtræde i Statsraadet, men han afslog Kal- delsen. Ved Kjøbenhavns Universitets Jubelfest 1879 blev han kreeret til Æresdoktor i det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. Han blev ud- nævnt til Ridder af St. Olafsordenen ved dens Stiftelse 21 August 1847; 12 Juli 1858 blev han Kommandør og 22 August 1864 Storkors af samme Orden. Da han Høsten 1846 skulde forlade Bergen, gav Byens Bor- gere en Æresmiddag for ham, ved hvilken Leilighed der blev overrakt ham, en blandt disse subskriberet Kapital, hvorfor der skulde oprettes et Legat til Erindring om Amtmand Aalls Fortjenester af Bergens By», (se N. Stift. III. 610-11). Da han i 1871 fejrede sit 25 Aars Jubilæum som Amtmand, udstedte Amtsformandskabets Medlemmer samt Formand- skaberne i Skien, Porsgrund, Brevik og Kragerø Indbydelse til Subskrip- tion af en Kapital, som overraktes ham af Amtsformandskabets samtlige Medlemmer og Ordførerne i Amtets Byer i Juni 1872 og hvorfor der blev stiftet et Legat til Minde om hans Fortjenester som Amtmand (som hans største Fortjeneste som saadan kan merkes Skienskanalens Anlæg.) 17 Juli 1838 med sit Søskendebarn Mariane Møller (f. 26 Marts
1812), D. af Grosserer Hans M. i Porsgrund († 1860) og Inger Aall.
