Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/271

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


264 TROMSØ AMT. mere, ligesaa ved Tønsnes, Kva1sund og flere steder; i Kalfjord er simpel torv, ligesaa i Skulsfjord. Der er god torv paa Sand- vikeidet. Der er fururødder i myrene. Skjæring af torv begyndte først for 30 aar siden. p- Skog. Der er lidt ung furuskog paa Balsnes. Lidt furu- skog har der været paa eidet mellem HaukøbotnW og Strømmen. Der er birkeskog i Ramfjord; flere steder har til husbehov, men der bruges mest torv. Der sælges ved fra Ramfjorden. Birkeskog er der ogsaa paa Breivikseidet, og paa det til l1erredet hørende faste land nord for Breivikseidet er der paa flere steder skog paa fjeldene til en høide af 1 O00 til ] 20O fod, ligesom skog findes i Tromsda1en. Af f11ru har der tidligere været ikke sa-a lidet paa Tromsøen og tildels af ret anseelige dimensjoner efter de gjenstaaende stubber at dømme; nu findes kun nogle busker nordpaa øen samt et enligt træ a-f 3—4 meters høide sydligst paa øen. Største parten a-f Tromsøen er bedækket med tæt birkeskog, hist og her indsprængt med rogn, or, Silje og sortvie (sali.xC (:aprea og mJgrieans) af forholdsvis kraftig vækst. Ingen af de øvrige saliCes, selv ikke s. penta-ndra, overskrider buskdimensjonen; hæg findes ikke vildtvoksende (derimod i Tromsdalen), asp optræder kun Som buske. Alt bygningstømmer maa kjøbes, og der —kjøbes endel favne- ved og kul. Planker, bord, ba-rk og tjære kjøbes. Middelpris l895 pr. meterfavn ved var for birk kr. —8.00, furu kr. 6.00. Skogen tilhører indenbygdsboende. S(?hnitler skriver i 1743. «En birkeskogdal er imellem Ram- fjordsbugten, der hvor den vender sig fra nord ad sør; fra denne bugt strækker dalen, ligesom Ramfjordens første halve del sig i 11.n.ø. over 1 mil lang og 1Z2 mil bred, hen til UlSfjordens søndre side; denne dal benytter de svenske østlapper sig af, og er derfor rig paa græs, dog er den ubeboed af bønder, fordi paa søndre side Ramfjorden er, som om vinteren tilfryser, og gjør veien til søefiskeriet længere, og paa nordre side fra Ulsfjorden gaar bor- rene til dalen Saa sterk, at de gjør landingen til, og farten fra dalen vanskelig. I fordums tider skal her paa fjeldene have været fuldt af vilde ren, men den have disse svenske østlapper afskudt og bort- skræmt; thi idet de ere saa mange, saa er ingen plet i fjeldene, som de jo om sommeren overfare.» Om et sagbrug ved Bentsjord i Tromsøsundet i 1807 skriver ]‘eopold von Bu(ïh. « Vi saa med glæde den vakre sag paa Bentsjord, som gaar her nær huSene; thi sage er vigtige i et land, hvor der kun blir