Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/113

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


106 TBoMSø AMT. Sidste eid gaar fra Gratangen op i en høide af 1 O00 m. og er derpaa næsten horiZontalt. Nærmest Gratangen er der paa eidet en række vande og temmelig myrlændt. Eidene saavelsom fjeldsiderne er bevoksede med tynd birkeskog til en høide af 250 m. i de yderst mod havet liggende strøg og til 3O0 m. i de indre dele. Skogen er temmelig medtagen. Hvor fjeldene ikke er for steile, er græsvegetationen rig, med gode beitemarker, navnlig omkring Høitind, StO)“8IlP]ÏjPZd og Mi(ldag.Sfjel(l. Kun om- kring bunden af Gratangen samt ved elvens udløb i denne er der plads for nogle gaarde. Halvøen mellem Lavange11, Spansdalen og Gra- tangen har ogsaa temmelig høie, om end ikke saa vilde fjelde. Sto1fleld tr. p. naar op til l 286 m. De nordlige skraaninger er svagere og rigt græsbevoksede, medens de mod syd styrter sig steilt ned mod Gratangen med liden plads for bebygning. Naar man fra Lavangen af har naaet skoggrændsen, kommer man til et græs- bevokset, myrlændt plateau, der i en bredde af et par km. strækker sig hen til foden af Storfjeld. Mod østfortsættes Storfjeld i en række af græsklædte fjelde, der bliver lavere, eftersom de nærmer sig det mellem bunden af Lavangen og Gratangen gaaende eid. Storfjeld er let bestigeligt fra nord. Det nævnte eid, der indesluttes af Stor-. fjelds lavere skraaningeri vest og den steile, alpeformige Sp(mstiml med dens sydlige forgreninger i øst, — gaar med svag skraaning op fra bunden af Lavangen til en høide af ca. 5OO m. og fører derpaa meget steilt ned til den inderste bund af Gratangen. Begge skraaninger er bevoksede med birk. Skraaningen mod Gratangen har rig birkeskog og den yppigste græsvegetation. Eidet, der gaar i næsten ret linje, har en bredde af omkring 2 km. og en længde af omtrent 11 km.; i sin nordlige del er det fast og be- vokset med kort, men tæt græs, i det sydlige er der store myr- strækninger. “ Ogsaa paa Vestsiden af Storfjeld fører et farbart skar over mellem Hestnes ved Lavangen og Hesjeberg ved Gratangen; dette skar er uret, — især er skraaningen mod Gratangen steil og vanskelig farbar. Halvøen udenfor dette skar har lavere, temme- lig golde fjelde; kun i den nedre del er de sparsomt bevoksede med tynd birkeskog, ligesom græsvegetationen er tarvelig. Bred- derne af den indre del af Lavangen er lavlændte og frugtbare med mange gaarde. Strækningen omkring J[elk(:fleld tr. p. mellem Ibbestad og Bardo har en hel del skar og fjeld1ier, der er rigt bevoksede med græs; der er flere let tilgjængelige snefjelde, og let adgang til skog, saa det er et af amtets bedste beitestrøg. Navnlig kan mærkes dalen Boksac-uobme. Spansdalen gaar fra— bunden af Lavangen i sydøstlig rett-