Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/110

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


B.1AHKø HERRE1). 103 Saa bliver det Rygte desværre for sandt, At Trolddom —skal være i Norden bekandt, Dog ingen sig merke vil 1ade. Nu Tore forreiste til Helvede hen, Hans Søskende, frygter jeg, lever igjen, Thi Klinten vil vokse blandt Hvede, Indtil at den kommer, som skiller dem ad, Og Djævelen far i den hellige Stad, ()m Kristus er Selver tilStede.» Herredets største brug er Sørsand paa Sandsøen af skyld 7.25 mark med 7 husmandspladse, og hvor der 1ste januar 189l holdtes 2 heste, 26 storfæ, 4ð faar, 3 Svin og 1O høns. Ud- sæden i 1890 var: 8.5 hl. byg, O.5 hl. havre til grønfoder og 52.5 hl. poteter. Buvik paa Senjenøen, 3.21 mark, med 4 brugsdele, der drives for sig. 1ste januar 1891 holdtes her l hest, 10 Storfæ, 18 faar, og var i 189O saaet 1.5 hl. byg og 21 hl. poteter. Af skyld over l mark, men ikke over 3 mark er 54 brug. Gaarden Øvergaard har i det hele 10.88 mark skyld paa 10 brug. Senjehesten i 10 brug har 3.65 skyldmark. L6mlI“l-iTlgT2(ET’ nordre og søndre er efter matrikulen 2 brug, hvert paa 1.89 skyldmark. Leirvaag (Leirvágar) tilhørte i middelalderen dels erkebispen, dels kirkerne i Bjarkø, Kvæfjord, Trondenes og Sand. Først- nævnte kirke havde faaet Sin del ved mageskifte og dels som gave af Erling i Bjarkø 1264. Af Slagstad (Slagstaðir ?) tilhørte i middelalderen et spand kirken i Bjarkø, som havde faaet den af Peter Grione. Østnes (Austnes) paa Bjarkø tilhørte delvis kirkeni Bjarkø Af Altevik (.4lptam719 tilhørte en del i middelalderen kirken paa Sand. Skjelle.S—rik (SktjðZ(Y2lZfSl)‘t‘k 2) tilhørte dels Sands kirke, dels kir- ken paa Trondenes. Her er gamle navne paa gaarde i Bjarkø heri-ed: Bj arkø Bjarkøy. Lemmingvær Lömundave)—“. Buvik Búð arvík. Østnes .4ustnes. Leirvaag søndre Leir-vágar (flt). Fenes nedre Fénes. Skj ellesvik Sf.ýöldulfs-nik ? N ordsand Sandr. n Altevik Alptav-tk. Slagstad Slagstaðir K (flt.)