Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/464

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

HANnEL. 453 nødt til at inddrive dem. Naar handelsmanden maa opgive sit bo eller dør, brister kreditforho1det, og gjælden maa inddrives ved rette11. Ogsaa præsterne synes, efter Petter Dass, paa sine steder at have benyttet krediten hos hande1smænde11e vel stærkt. Thi han beretter fra Skjervø: “ Et Rygte forle(len i Landet 01ll(h’Og, A At Presten Udredning hos Kræn1me1—en tog Og var hannem skyldig en Hopen. Naar Bonden en Skilling paa Alteret gav, Stod Kræmmeren færdig og tog den deraf: Dat ist nah de Dyvel to loopen. MaI’I(ede1’. Et vigtigt marked holdes i Skibotn. . Dette marked er kommet istand uden nogen forord.11ing. Det blev først i 184O autoriseret, men havde allerede 1ænge, før Tromsø fik kjøbstadrettigheder, været igang som bygdemarked og besøgtes af folk fra de omliggende bygder, der her drev tusk- handel med finnerne og med handelsmænd fra Torneå og Hapa- randa. Markedet holdtes i november — det saakaldte fjeldfin- marked —, i januar —— det saakaldte borger— eller mellemmarked — samt i marts. Fra norsk side fremmødte her hande1smænd fra det omliggende diStrikt, og efter kjøbstadens anlæg paa Tromsø tillige kjøbmænd herfra. Fjeld1inner, hande1smænd fra Nord- Sverige samt kvæner indfandt sig her, transporterende sine varer med rensdyr, forspændte for rensdyrslæden, kjærisen. Varerne, som de førte med sig, var især renkjød, renskiud, rentunger, Smør og enkelte andre landma-ndsprodukter, der ombyttedes mod fiske- varer, saasom sei, frossen torsk, mel, kolonialvarer osv. Markedet var baade dengang og er nu af adskillig vig”tighed; det bidrager meget til Tromsø bys kjødforsyning, der vilde blive baade ad- skillig dyrere og knappere, hvis man ikke havde Skibotns marked med alle sine halvrener (rittabeller) og rensteger at ty til. S(—h-nitle“r beretter i 1743, at et lappemarked forestoed at holdes i Skibotn af Lyngensfjord hvorhen de svenske østlapper pleie at komme ned en 4 uger før jul, imod indeværende november maa- neds udgang. Markedet synes efter dette at være gamme1t. Det omtales i en dansk departementsSkrive1se af 14de september 1790 som dengang bestaaende. Markedet holdes endnu 3 gange om aaret i maanederne no- vember, januar og mai-ts, og nu kommer der til markedet kvæner og fje1dfinner dels fra Finland og dels fra Sverige, saaledes folk fra Muonio og Gota i Finland og fra Karesuando og Sappora i Sverige. Af nordmænd møder handelsmænd og bønder fra Lyngen,