Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/280

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

FINNER OG REN. 269 oprindelig været omkring midten af august, idet de i midten af september maaned ialfald har været paa svensk gTund. Naar de her omhandlede gjærder holdes stængte til de sidste dage af september, blir renens ophold her i landet forlænget ogsaa om høsten udover den sædvanemæssige tid. Nogen hjemmel til opførelsen af afstængningsgjærder har finnerne ikke. De første gjærder er opførte for i det høieste 25 aar siden. Før denne tid har gjærder af denne art ikke været opført her i landet af svenske finner, ligesaalidt som der i ældre tider overhovedet har været noget behov for dem. Nu benyttes antagelig kun gjærderne ved Sarevuobme, Astajok og Gaivarre. Gjærdernes opføre1se og ved1igeho1de1se øver en skadelig ind- flydelse paa skogbestanden efter forstmændenes erklæringer. Klager Og iSt1’îdîghed01’c Det er selvsagt, at naar tusener af rensdyr drives over land, der ligger under ku1tur, da voldes skade paa jordene, og klager over finnerne er mange og stridig- hederne med dem ikke faa. Den Skade, hvorover der klages, er af forskjellig art: rens- dyrene ødelægger beiterne og slaatteme, river op tilsaaede potet- agre og kaster sig over høstakke, og derhos ødelægger baade finner og rensdyr skog. Klagerne er gamle, og flere love er ved- tagne for at ordne forholdet. En del af disse klager hidsættes her fra ældre og nyere tid, hvilket maaske er den bedste maade til at give en saavidt mulig upartisk skildring af tilstanden, hvorhos dog bør erindres, at ved lov af 1883 er tilstanden i nogen grad forbedret. Fra —S’(“h-nitlers eksaminationsprotoko1 fra 1743 hidsættes her nogle uddrag: Fra Astafjord (Ibbestad) heder det: «Ellers forestillede laugrettet, at disse svenske østfinner kom- me dem tid efter anden for nær, endog ind til deres bumark, hvor de have deres fæ gaaendes, dennem til trængsel, og omskjønt bønderne forestille finnerne det og advare dem, at blive derfra, synes dog de svenske østfinner lidet eller intet at agte det. De svenske østfinner have ingen forlov af den norske øvrig- hed, ei heller videre ret, til at sidde paa denne side af Lands- kjølen, end at de have saa holdet det saaledes fra Ari1ds tid, og ligget her i Norge, som deres forfædre for dennem gjort have. De norske kirker søge de ikke, ei heller i trætte sager gaa de til det norske thing, de have og ikke svaret noget i skat til den norske øvrighed.» Fra Sørreisen og Malangen oplyser Schnitler: