238 TROMSØ AmT. Undertiden er der blot et horn (hos h1mnerne), 1mdertiden 3, hvoraf et mÄ(1m“panden. Variationer i hornformerne er meget almindelige. Hunnerne har mindre horn end hannerne, finere og mindre grenede, og forøvrigt af en anden form. Renoksens horn naar sin fulde længde ved 41Z2, sim1ens ved 3 aars alderen. “ De rensdyr, som har hom, mister dem hvert efteraar, og alle hundyr, naar de faar ka1v, men de simler, som er ufrugt- bare, taber dem om vinteren, og derpaa kjendes deres ufrugt- barhed. De gildede rensdyr mister sjelden sine horn førend efter aars forløb; men jo friskere de er, jo snarere fælder de 1). Gjeldsimlerne (rodno-alddo en, der er uden kalv, et aar eller af og til, og stainak-alddo, der bestandig er ufrugtbar-) ansees for fortrinlige kjøredyr, da de er mere udho1dende end okserne. Oksen fæIder horn i midten af november, og de begynder at vokse straks efter fældingen, ved midtsommer er de halvt ud- voksede, i den næste halvdel af august helt udvoksede. Simlen fælder horn i midten af mai, omtrent 10 dage efter ka1vningen; begges horn er fuldt udvoksede til midten af august. De kjør, som kalver senere, faar ogsaa hornene senere. Om forsommeren pleier renen at gnide sine begyndende horn mod træstammerne. Paa det sted, hvor det gnides, siges der at fremkomme en horngren. Det er vel usikkert, om det er rigtigt. Det kan ligesaa snart være, at homet klør paa det sted, hvor grenen vil komme frem, og at renen derfor gnider det. De nye hom, som kommer frem, er først myge og huden meget ømfindtlig for den mindste berøring. Paa denne tynde hud holder gjerne myggene til, og maaske er dette ogsaa grunden til, at renen gjerne vil gnide dem. De vilde ren, som gjerne lever længer end de tamme, skal ikke kunne opnaa høiere alder end 14 a 16 aar. Tamme derimod, især hvis de melkes, beholder ikke deres livskræfter over den halve tid. Von Diiben siger, “at renen blir i almindelighed ikke ældre end 14—16 aar. Dog har man eksempler paa, at renen har naaet en alder af over 20, ja indtil 3O aar, naar det er vel indkjørte renokser, ’) Tarandi autem hoc modo (—mxtrantur, ut prima iam aetate vitae testi- (äu1i VîfIll01’H1l1 omnium, qui pro1em propagare non Sl’I11t destinati, — sarvvak V0(“1l1lÍlll’ — mordendo contunduntur, dum ne quid detriment1i («utis l0Sl’l(?1ll01’ll11l capiat ant S(’lIl(ÄlHtl11’, (åavetur.
