Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/396

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Suleda1 l1erred. 3 8 9 Herredet har et par legater af nyere oprindelse, nemlig Ras- mus Larsen Vashus og hustrus legat til Skolevæsenet ifølge recip1–okt testamente af 17 decbr. 1866, stadfæstet ved res. 23 juni 1885, stort oprindelig kr. 2000, der nu med oplagte renter er steget til kr. 2379, samt Paal BakkaS legat til bedste for fattige, stadfæstet under 19 juli l887, til beløb kr. 800. Ældre inddelin g. “ Suleda1 prestegjæld har tidligere havt to anneks- sogne, nemlig Sande og Roldal. Ved res. 18 decbr. 1848 bestemtes, at Røldal skulde bestyres som et eget prestegjæld ved en konstitueret, og ved res. 22 mai 188ð overgik det til selvstændigt prestegjæld. efterat det allerede ved res. 1O mai 1862 var henlagt fra Ryfylke provsti til Hard-

1nger og Voss provsti. Sande Sogn blev ved res. 24 april 1858 overført

til det samtidig oprettede Sand prestegjæld. I judiciel henseende faldt den gamle Suledal skibrede sammen med den ved res. 11 aug. 1841 op- rettede tinglag af samme navn, alene med den l1Il(ltilgOlS(3, at de 4 i lÎlladalen liggende gaarde tidligere var indbefatte(le under Hjelmeland Skibrede (jfr. side 89). Fornlevninger. G1’aV11RI1gOl’ fandtes tidligere i stor 1llH)llg1l0 paa prestegaarden og de andre gaarde omkring kirken. De fleste er nu Ode- lagte; nogle er endnu levnede paa G1u1narsmoen ll1l(1Gl’ prestegaarden, paa Fisketj(m og paa 1Ioftun. Paa den sidste gaard vari 1870 endnu over 2O hauger tilbage, deriblandt adskillige trekantede. I det nævnte aar under- søgtes endel af ha-ugerne paa Hoftun og FiSketj(m af antikvar Nicolaysen Der gjordes ikke betydelige fund, men hvad der fandtes, viste, at disse IiaugSamlinger tilhører den yngre jernal(ler. Fomvrigt kjendes hauger i større antal paa Sørestad, Lnn(le, Steine og Ritland. – Med undtagelSe af et enkelt fI1I1(l fra stena1de1–en tilhører alle de temmelig talrige i heri-edet gjorte oldsagfund den yngre jernalder. Flere Smaa fund af Selvsager fra denne tid kjendes Paa Herabakke fandtes 1857 en af to stænger snoet iIl’I1l1’lllg af Solv, af Vegt 7ð gr. (Berg. 1nus.). Paa stolen V:eting under Helgenes er fundet en anden sølvarmring af samme slags arbeide, af Vegt 64 gi-., paa Braatveit 2 engelske sølvmynter af kong Aetl1e1red II (978–- 1016), en liden sølvring og et lidet bammerfor1net l1ængesmykke af Selv ( en saakaldet xɔTors-l1annner«, afb. i Norske oldsager fig. 679) m. 111. Paa ukjendt sted i Suledal er f1mdet en stor smykkenaal af selv af sin1pelt ar- l)eide, oventil bøiet sammen i form af et kløverblad (afb. samn1estedsfig. li81). De:3 sidste fund er i univ. sa1nl. Paa prestegaarden er i en haug fundet endel jernsager (Sverd, spyd, økse, knjv, mundbid m. m.) og en liden beta1ingSring af guld (Stav. 111ns.). Paa Vaage er bl. a. fimdet et par ovale spa)nder af bronce og l’îllg(“ll af en stor ringspa:n(le af bronce med O1’11filIl(?I1t(PI’ i irsk stil (afb. i Aarsberetn. 1879 fig. 5O; ligeledes i Stat-. muS.). Ogsaa paa gaardene omkring S“uledalsvandets øvre ende er enkelte fun(l gjorte, saaledes paa Roaldkvam (jernvaaben, Berg 1nus.) og paa Gautetun (et korsformet forgyldt beslag med i1–ske O1’Ilfil1l(?llÍel’, fundet paa Bakkene under Gautetun, univ. San1l.).