Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/301

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


294 XL Stavanger amt. Heri-edsstyrelsen bestaar af 3 fo1–mænd og 9 repræsen- tanter-, hvoraf l1enhol(lsvis 2 og O fra hovedsognet, 1 og 3 fra annekset. Antallet af Stemmeberettigede ihele Rennesø preste- gjæld, altsaa indbefattet MoSterø herred, var i 1882 107 og i 1885 l47’. x’Eldre indde1ing. I judiciel henseende l1enlaa indtil res. 11 aug. 1841 herredet i sin helhed. alene med undtagelSe af Brimsø, til Hausken skibrede. i middelalderen Hauskeiðs eller Hauskeinis sk. Nabo- herredet Mosterø hørte derimod til Askø skibrede, Aah-s sk., som. foruden den nævnte Brimsø. derhos bl. a- omfattede hele Aamøen, altsaa ogsaa de tre gaarde paa denne ø. Lunde søndre og nordre samt Meling. der i geistlig henseende var indbefattede under det tidligere Frue Sogn af Stav- anger preStegjæld. Ved den nævnte resolution blev de tvende skibreder sammenslaaede til en, RenneSø, tinglag, som fremdeles vedblev at ind- befatte de anførte tre gaarde paa Aamøen, indtil disse ved res. 12 nov. 1850 blev overførte til det samtidig oprettede Het1and tinglag under Jæ- deren og Dalenes fogderi. Ved res. 5 decbr. 1883 deltes Rennesø preste- gjæld i 2 herreder, nemlig Rennesø herred, udgjørende som ovenfor an- ført Hausken og Sørbø sogne. og Mosterø herred, udgjørende ASkø. Utstein kloster og Kvitingsø Sogne. Fornlevninger. Grav-hauger omtales for hovedsognets vedkom- mende særlig paa prestegaarden. Paa Ask i samme Sogn var der i 1842 to tæt ved hinanden staaende bautastene. den ene l6. den anden 15 fod høi, tilligemed en mindre. Saadanne stene findes ogsaa paa Helland Og Haavestein. I annekssognet kjendes en 16 fod høi bautasten og flere hauger paa Sørbø Samt en bautasten af 18Ve fods høide paa Galte. Paa Asmarvigen i samme Sogn siges der at være en helleristning. Blandt old- sagfund kan nævnes en halsring af bronce med ornamenterede knopper paa endeme, tilhørende den tidligere del af den ældre jernalder og funden i 1847 i en haug paa Sørbø. Paa Hodne paa Rennesøen, paa den flade top af et høit fjeld. har der ialfald tidligere været ruiner af en bygde- borg; der saaes at have været opført en »temmelig bred, høi og vel lagt stenmur« omkring toppen. Paa hovedkirkens kirkegaard laa endnu i forrige aarhundrede en runeligSten. hvis indskrift, forsaavidt den kjendes, maa have lydt saaledes: ARTlþAR TAHER 0SOLFS A H;l03LHA LAN’I’E ER FEOROM N0 . . . [d. e. aartidedagen for AaSolv paa Helga- 1a11d (nu Helland) er fire nætter . . .]. Ifølge Kraft var denne sten forsvunden før 1829. Ogsaa ved Sørbø kirke har der været en lignende runesten. som dog maa være ødelagt endnu tidligere. Og hvoraf ingen brugbar afskrift haves I kirkegaardsn1uren sammesteds skal der være ind1agt 2 Stenkors, der uden tvil i sin tid har været reiste paa stederi nærheden I muren har ogsaa ligget 2 ligkister fra middelalderen ud- hugne af Klæbersten. Mosterø heri-ed [27,s2 km2, ]2(34 indb.] bestaar af tvende i Boknfjordens sydlige og ytre del liggende øgrupper. Den inderste og største af disse strækker Sig fra NV mod SØ mellem Rennesoen og TungeneSet, adskilt fra den første ved Mastrafjorden og fra det sidste ved Byfjorden. Hovedøen er M oSterøen (I0,19 km2), paa hvis nordvestlige side ligger de mindre øer Klosterøen (1„6v k1n“=) og Fjøløen, alm. Skr. Fjeldøen (1,S1 km2), alle tre indbyrdes af- sondrede ved ganske trange Sund, hvorover der fører broen-. Søn-