Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/296

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Finnø heri-e(l. g 289 “med hovedøen, men adskilt fra denne ved en dyb dal. Hvor fjeldet er ’bestigeligt, har der været opført en tyk og høi mur ’). Ogsaa paa en lhøide ved Østeþø paa Talgø og paa Varhaug ved Varland paa Fogn om- tales rester af gamle mure. der ogsaa kan tænkes at skrive sig fra bygdeborge. – Paa en døbefont i Finnø kirke, –som for en del aar siden blev slaaet i stykker. der anvendtes som grundstene, fandtes en rune- indskrift, hvoraf efter en bevaret afskrift synes at kunne læses navnene Adam, Eva og Kain (“?). I den udvendige side af Talgø kirkes søndre væg er paa forskjellige steder indsat 4 stene med runeskrift, der alle blot indeholder stumper af indskrifter, som ialfald tildels synes at tilhøre en -og samme indskrift- Paa en af stenene staar tydelig: . . . L– DYRþAR -OUK GAF TIL SEGS . . . d. e .... (Gud til “?) ære og gav dertil seks . . . Paa en anden: . . . KIRKIO þÆSSE TIL KERþAR . . . d. e til -denne kirkes opbyggelse. Man kan derefter formode. at her har været en indskrift, sat af en mand, “der har ladet kirken bygge eller reparere -og skjænket jordegods til den. Stenene staar aabenbart ikke paa sin op- rindelige plads (en af dem er“endog sat ind med runerne op og ned); -de maa være galt ind1nurede ved en on1bygning af denne del af kirke- muren (muligt i aaret 1608. da dette aarstal findes indhngget omtrent i -mandshøide paa samme væg). .Etsteds paa Finnøen er fundet en i en privatsamling bevaret smuk fingerring af guld fra middelalderen, hvori er indfattet en usleben dia- mant, og som har følgende emaljerede latinske indskrift: O FlLI DEI “MlSERERE MEI IASPAR MELCHIOR BALTASAR d. e. O Guds søn8 forbarm dig over mig. Jaspar, Melchior, Baltasar (de tre hellige kongers navne). Gaarden Hesby (indtil omkring aar 1800 skrevet Hr-stb(Pr, senere Hestbýr) har i middelalderen været et anseet høvdingssæde. Den Aslak .af F innø. som i Olaf den Helliges tid var lendermand i Ryfy1ke, og som anførte Rogalands bønder i slaget ved Stiklestad.,hvor han fal(lt, var saa- ledes rimeligvis fra denne gaard. I 1239 omtales Baard i Hestbø som hertug Skules Sysselmand i Ryfylke; han sluttede sig dog til kong Haa- kon l-Iaakonssøn. hvem han ogsaa fulgte paa toget til Skotland i 1263. ved hvilken leilighed der ogsaa nævnes en Jon af llestbø. maaske .Baards søn. Senere forekommer hr. Agmund Sigurdssøn († l320). der var merkesmand og baron, som eier af gaarden mellem aarene 1295 og1311, og efter ham hans søn h.r. Finn Agmundssøn, sysselmand i Bergen, der -døde c. 1343, hvorefter sønnen hr. Agmund Finnssøn. som var drotsete 1:366–1371 og 1381–1:387 og døde 1388. eiede gaarden Hans enke Ka-

tharina Knutsdatter. en datter af hr. Knut Algotssøn. besad den derpaa

.til Sin død l407, hvorefter hendes arvinger afstod den til kongedømmet for dettes fordringer paa hende. I lang tid var nu gaarden bolig for de kongelige lensmænd i Ryfylke, hvorefter den senere var henlagt til de -stavangerske lensmænd og fogderne i Ryfylke- Ogsaa gaarden Tolga, der var hovedgaa1–den paa Talgø og af den grund fik sit nuværende navn. Gar, har i fortiden havt mægtige beboere. I sidste halvdel af det 1:3de aarhundrede nævnes ofte lendermanden hr. -Gaute Erlingssøn i Tolga, der 1288 uforvarende blev dræbt af Halvard af Harde. Hans søn hr. lsak Gautessøn. ligeledes baron og rigsraad, lod faderens drabsmand henrette. skjønt han havde søgt tilflugt i Svithuns- kirken i Stavanger, og blev derfor fredløs, men sees dog nogle aar senere jgjen i sin forrige stilling og levede endnu 1:302. Hans søn hr. Gaute lsakssøn i Tolga nævnes sidste gang 1322. Hans dattersøn eller søster- søn har vel den Gaute Haakonssøn været, der i 1331 beboede gaarden, -og som var død 1373, da flere udarvinger gjør fordring paa hans gods. Kort efter maa den ovenfor nævnte drotsete hr. Agmund Finnssøn paa

–.–Z–;c1–J

ä=) Jfr. den nærmere beskrivelse af I. Ross i Aarsl)eretn 1S85. side 63. med tilhørende l(art. Den samlede murla-ngde har været 86;) fo11. Norges –land og fOlk. XL I9