Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/295

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

288 XL Stavanger amt (Fogn). Annekssognet omfatter 2 skolekredse med 2 lærere og skolehuse paa Gar og Eide (Fogn). I 1853 oprettedes en sparebank, hvis plan approberedes ved res. 17 marts 1860. Den forvaltede i l886 et beleb af kr. 56,943, hvoraf kr. 7778 var bankens egen formue og kr. 49,165 indskud. tilhørende 184 indskydere. I herredet findes tillige en brand- forsikringsforening, som efter den oprindelige, ved res. 2O aug. l859 approberede plan kun skulde omfatte husebygninger, men ved res. 22 febr. 1883 blev udvidet til ogsaa at omfatte lesøre, avling. kreaturer m. v. Dens samlede forsikringssum var ved udgangen af 1885 kr. 354,470 for huse og kr. 10,4O0 for løsøre m. m. De kommunale ndgifter var i gjennemsnit for aarene 1884–86 kr. 8027. hvoraf kr. 3925 til fattigvæsenet og kr. 2407 til skolevæsenet. medens den udlignede hei-redsskat androg til kr. 6206. Særskilt for 1886 blev der som skat ud1ignet kr. 6647, hvoraf kr. 4613 paa indtægt efter forholdet kr. 7.s2 pr. 100 skat- bare kr. Kommunens gjæld var s. a. kr. 11,242, medens skatte- ydernes samlede formue blev anslaaet til kr. 1,075.590. Blandt kommunens eiendele opføres-i 1885 en lægebolig, der med grund og have ansættes til en værdi af kr. 5000. Herredet har forholds- vis faa fattige; antallet af understøttede hovedpersoner var i middel- tal for aarene 1876–84 kun 43, hvilket svarer til 25 pro mi1le af folketallet i 1875. Herredsstyrelsen bestaar af 4 for-mænd og 12 repræsen- tanter, hvoraf l1enholdsvis 3 og 9 fra l1ovedsognet samt 1 og 3 fra annekssognet. Antallet af sten1meberettigede var i 1882 9(1 og i 18S5 119. Legat-. Ved gavebrev af 5 Sept. 1819, konf. 3 novbr. 182O. skjænkede 138 navngivne indvaanere af Finne prestegjæld (saavidt vides samtlige daværende opsiddere) sit indskud i Norges bank. af samlet beløb kr. 6320, som 1egat til skole- og fattigvæsenet. Ældre inddeling. Efter matrikulen af 1838 henhørte 3 af her- redets gaarde. nemlig de tvende gaarde I–Ianesand paa Rennesøen samt Øst-ebø paa Talgø, i judiciel henseende under Hausken tinglag. medens resten af hei-redet dannede Hesby ting1ag. I middelalderen kaldtes skib- reden almindelig Sæbø Skr. (S(Bbj(íl’ s –ipr) efter Sæbø paa Fogn, under- tiden ogsaa Sjernerø skibrede, da den tillige omfattede Sjernero herred. Den nugjældende tinglagsordning er indført ved res. 11 aug. 1841. Fornlevninger og historiske notitser. Paa Finneen er der eller har der været gravhauger paa de fleste gaarde. navnlig paa preste“ gaar-den, Vestbø. Nordbø, Hesby, Vignes og Hausken; derhos har her været mange bautastene. Ligesaa omtales flere hauger og en bautasten paa Trevland paa Fogn. I Talgø Sogn kjendes hauger paa Gar. Meling og Hanesand. – Enkelte fund haves fra stenalderen og fra begge jern- aldre. Deraf er at merke et gravfund fra den ældre jernalder fra Vestbø, gjort i et gravkammer af mandslængde i en haug og bestaaende af en finge1–ring af guld, 2 glasper1er. sverd og spyd (Stav. mus ). Paa Hesby skal være fundet en 3 tommer lang guldstang (udentvil betalingsguld tabt). – Paa Kingestad sydlig paa Finnøen er der ruiner af en bygde- borg paa et hoit, kegledannet, isoleret field. kaldet Borgaasen. der for den største del er omgivet af søen og kun paa en’side sammenhængende