C 282 XL Stavanger amt. i temmelig stor udstrækning i vaarsildfangsten, enkelte ogsaa i Nord- lands-fisket. Paa de forhen rige østersbanker i sundet mellem Idsal og “fastlandet har Stavanger esterskompagni i de senere aar udlagt millioner af østersyngel fra Ostravigtjernet ved Rægefjord, hvilke skal trives særdeles godt. – Foruden fiskeri drives ogsaa tildels lidt anden senæring. Enkelte personer eier nemlig skibsparter, ligesom der ved udgangen af 1885 i herredet var hjemmehørende 11 smaa- farteier med en samlet drægtighed af 145 ton, hvilke beskjæftigedes i kystfart. – Fabrikindustrien skaffer ligeledes endel af befolk- ningen sysselsættelse. Det største anlæg er Tau brug-, omfattende et i 1856 anlagt betydeligt mellebrug, der i 1885 for1nalede 35,000 hl. korn, samt et i 1858 oprettet ølbryggeri, hvis produktion i 1885 var 550,000 liter el. Det hele brug, der eies af et interessentskab i Stavanger og drives ved turbine fra Tauelvens vandfald, sysselsatte i 1885 omtrent 40 arbeidere foruden kontor- og opsynsfolk. Det har eget skolevæsen, og i dets nærhed har der dannet sig et lidet sti-andsted„ som i 1875 talte 7 huse og l19 indb., væsentlig brugs- arbeidere med deres familier. Jerpelands brug, et mekanisk snedkeri, hidflyttet fra Heiland i 1882, beskjæftiger et halvt snes arbeidere. væsentlig med tilvirkning af simple mebler. Nogle mindre sagbrug findes ogsaa i herredet; de betydeligste af dem er ved- Jørpeland, hvor der findes baade opgangssag, cirkelsag og baandsag, samt i Fiskaaen ved Aardalsfjorden, hvor der tillige drives et lidet melle- brug. Bergverksdrift foregaar derimod ikke, skjønt malmanvisninger er bleven skjerpede paa flere steder. – Husfliden staar i det hele ikke meget høit; dog medfører det betydelige faat-ehold, at der til- virkes adskilligt af garn, tildels ogsaa vadme1og spød, og i herredets sydlige del er det derhos temmelig almindeligt, at mændene arbeider træsko, skuffer, aarer og lignende trævarer. Havevæseuet staar til- bage; dog sælges lidt æbler og forskjellige bærsorter. Bygden havde i 1887 4 landhandlere. Hovedveie findes ikke. Derimod opgives herredeti 1887 at have omtrent 30 km. kjø1–bare bygdeveie, som dog ikke endnu er rodelagte og tildels er af en tarvelig beskaffenhed; de vigtigste af dem er de tvende, som udgaar fra Strandestø ved kirken, den ene sydover langs kysten til Tungland (9V2 km.), den anden mod N over Kvam og Voster til Fiskaaen (12Vs km.). ’ I kolde vintre kan Bjørei1usvandet bruges som vinter-vei; selv Botnefjorden belægges ikke saa sjelden med is. Tau og Fiskaaen anløbes flere gange ngentlig af de dampskibe, der fra Stavanger gaar i rute paa Ryfylke- fjordeue. Paa de samme steder findes ogsaa postaabnerier, oprettede henholdsvis 1853 og 1878. Tau er desuden tilsigelsesstation f0Y baadskyds. Et postaabneri med bipost fra Tau er nylig besluttet oprettet i Jørpelandsvaagen. Strand l1ovedkirke er en ny bygning, opført af tømmeri 1874 som langkirke med taarn. Den ligger paa gaarden Strand- un(ler 59C’ 3 ‘ l2 ” n. hr. og 4Ò 52‘ 39 “ v. f. Kristiania ei88 siden 1865 af menigheden og har ingen formue, men er tillagI
