Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/245

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


238 XL Stavanger amt. de 4 sidste runer nær (Stav. mus.). Ved nedrivningen af Klep kirke i 1846 fandtes en norsk sølvmynt fra 14de aarhundrede. af kong Haakon V eller VI, og maaske flere mynter. Time her-red [184,–11 km2, 2467 indb.] ligger i Ø for Haa og Klep og grænser forøvrigt til Høiland i N., Gjesdal og Bjerkreim i Ø samt Ogne i S. Det er et indlandsberred, hvis største udstræk- ning fra N–S er omtrent 20 km. og fra Ø–V omtrent 15 km. Det omfatter Time (þimin) hovedsogn af Lye prestegjæld, hvortil Gjesdal hører som anneks, og danner eget tinglag under Jæderens sorenskriveri samt eget lensmandsdistrikt. Heri-edets vestlige del er ligesom den øvre del af Klep et af grusbakker kuperet lavland, hvor den dyrkede mark afveksler dels med udstrakte torvmyrer, dels med golde, stenopfyldte lyngheier, og hvor det faste fjeld kun paa ganske faa punkter kommer frem i dagen. Det østlige parti danner derimod overgangen til det mere bjergrige indland og er opfyldt af isolerede., af myrlændte dalføret- adskilte aasdrag, som i Sikve1andskula i grænsen mod Gjesdal bæver sig til 418 m. o. h. Søndenfor denne ligger det lavere fjeld Sulken og endnu længere i S, henimod grænsen af Ogne og Haa, Synesvarden (338 m.), en langsomt opadskraanende høide, der, ligesom den steile Aaslandsnut (309 m.) paa heri-edets nord- grænse mod Høiland, bruges som overlandsmerke af de søfarende. – Bergarten er hovedsagelig grundfjeld og jordbunden for en stor del tung lei-sand og lerjord. I det vestlige lavland, hvor der i de frem- stikkende bergknauser ogsaa optræder skifer, gabbro og granit, har de fleste gaarde sand- eller grusjord, som tildels endog er temmelig skarp. Men-gel forekommer dog paa flere steder; navnlig ligger om- trent 30 m. mægtige lag med 10–-12 % kalk i dagen paa gaarden Aasland, en eiendom paa grænsen af de egentlige Jæder-gaarde og fjeldgaardene. – Haae1ven, hvis nedbørsdistrikt omfatter omtrent Ve af herredets hele areal, har sit udspring af Store Mosevand (1,se km2) paa nordsiden af Synesvarden og gaar i nordlig retning til Taksdalsvandet (O,s4 km2), som for nogle aar siden er sænket samtidig med, at selve elveleiet paa et kort stykke ved gravning blev flyttet. Herfra løber elven mod NV til gaarden Garpestad, hvor den bøier mod SV, danner ved Fotland et vandfald, som er det største paa Jæderen, og træder 5 km. nedenfor ind i Haa herred. Den modtager tah-ige tilløb fra herredets østlige del, bl. a. fra Kjaalandsvandet (0,2s km2), Haalandsvandet (O,s-i kmY), Mælsvandet (0,s-1 km2) og Aasenvandet (0,so km9); dens bielv Tveraaen danner paa en længere strækning grænsen mellem Time og Haa.1 Ro slands- eller Bryneelven opstaar ved sammenløbet af 2 bække, den ene fra Mosevandet (O,9s km2) paa østsiden af Njaafjeldet, den anden fra det i grænsen mod Gjesdal liggende