232 XL Stavanger amt. blandt Jæderens bedste kornbygder. I denne jordbrugsgren udvikles- fremdeles megen flid, og alene i de sidste 25 aar er antagelig det dyrkede area1 bleven forøget med omtrent det halve. Sædveksling og græsfrøsaauing er almindelig, og tang, skjælsand og kunstig gjødning anvendes i stor udstrækning som jordforbedringsmidler. Hovedveksterne er som almindelig havre og poteter, hvoraf der avles- betydeligt til salg; ogsaa af byg haves lidt overskud, hvorimod rug maa kjøbes. Ogsaa kvægavlen har i den senere tid gjort store fremskridt, navnlig derigjennem at man ved rigeligere fodring og anvendelse af kraftfoder har opnaaet et betydelig forøget melke- udbytte. Salg af slagtekvæg, smør og tildels ungheste skaffer en væsentlig indtægt. Havnegangene er imidlertid gjennemgaaende magre og i regelen utilstrækkelige. Alle faar og tildels ogsaa storfæ sendes om sommeren til beite i de indre ijeldbygder. Angaa- ende udsæd og kreaturhold se side 42 og 46. Et lidet meier-i har siden 1879 været i virksomhed paa gaarden Kleppe. – Skov eksi- sterer nu ikke mere i hei-redet, men de store stammer og rødder af eg og furu, der findes i myrerne, vidner om gammel skovbestand,. og endnu i forrige aarhundrede vil man vide, at der fandtes tømmer- trær af furu *). Nu maa alle træmaterialier kjøbes, i regelen fra- Sandnes. Til brændsel bruges overalt torv, hvoraf de fleste gaarde har, hvad de tiltrænger. Paa Grude findes en omtrent 20 aar gam- mel skovplantning, som, uagtet den lagdes paa en vindhaard lyng- mark, staar ganske frodig; i 1884 maaltes lærketrær af 7ZZ2 m. høide og 12 cm. tvermaal. – Blandt l1erredets fiskerier er lakse- fisket det vigtig-ste. Dets aarlige udbytte er gjennemsnitlig 10 år 11,000 kg., hvoraf den aldeles overveiende del falder paa Figgja. Den største andel i denne fangst, der væsentlig foregaar i elvens- nederste del samt i selve havet ved mundingen, tilligger »Sele lakse- 1iske« og er, som ovenfor bemerket, særskilt skyldsat til mk. 13,o4. “) Paa gaarden Bore, altsaa lige ved flyvesandsstriben langs havstranden. staar et gammelt hus. hvis tømmer siges at være hugget paa den eien- dommen tilliggende Kjønnemyr, og i den saakaldte Skogsende under gaarden Grude paastaar man. at der ialfald endnu for 15O aar siden fandtes store tømmerfuruer, hvis gjenstaaende stubber kunde paavises 1igeindtil for ca. 50 aar tilbage (jfr. side 52). Sikkert er imidlertidǫ at forholdet idetmindste allerede for 30O aar siden har været nogetnær det samme som nu. I 1599 skriver saaledes Peder Claussøn følgende:. »Saa er oc nogen anden Pladaer ude ved Haffsiden, som er Listen Jederen, Karmesund etc. som iche er Schouff paa. oc hal-l’uer dog for et Hundret Aar eller thou Hundret veret Schouff noch, som mand indnu klar1igen kand see paa dj mange Røder, som mand opgraflï1er aff J orden, saavelsom Stubber naar mand graffuer Tyørreff, oc findes mangestedZ mange 1ange. Thi-ær under Jorden. oc staar der endnu Røgstufuer paa Jederen som er bugen samme-steds. oc der findes nu aldelis iche Schoufl’ paa J ederen, men huorledis den Sehouffer blefii1en forød er uvist« (jfr. P. Claussøns Samlede skriften udg. af dr. G. Storm, pag. 126). Som det sees, havde man ogsaa dengang de samme sagn om en forholdsvis nær fortid, da disse distrikter skulde have været skovbevoksede.
