Haa herred. 225 til opkjøbere østenfra. Ogsaa slagtekvæg, melk og smer er vigtige salgsgjenstande. Faarene gaar l1er., som ellers ved kysten, ude om -dagen næsten den hele vinter, men fodres morgen og aften. Om sommeren drives de til fjeldbeiterne paa grænsen af Lister og Man- dals amt. Om udsæd og kreaturhold se tabellerne side 42 og 46. Meierier findes ved stationerne Nærbe og Vigrestad. –- Selvsaaet skøv mangler ganske, og alle slags træmaterialier maa kjabes. Der- imod er Nærbø Sogn nogenlunde forsynet med torv, medens der i Varhaug tildels er mangel ogsaa paa dette brændsel. Paa flere gaarde findes mindre skovplantninger, bl. a. paa Neseim og Hobberstad, hvis ca. 2O aar gamle anlæg staar ganske frodige, især paa sidstnævnte sted, hvor terrainet giver nogen beskyttelse mod vinden. Paa den dæmpede Nærlands flyvesand er der i de senere aar udplantet naale- trær 11middelbart ved havstranden. Det hele i herredet beplantede areal udgjør omtrent 6 ha. – Det vigtigste fisk eri foregaar efter laks, dels langs kysten, dels og fornemmelig i Haaelven. Fangsten i denne 1ille, men usedvanlig rige lakselv, herunder indbefattet det umiddelbart udenfor mundingen beliggende, særskilt til mk. 6,ås skyldsatte Haavaags notkast, har i gjennemsnit for aarene 1876–-79 og l88O–83 udgjort henholdsvis 4737 kg. og 694.9 kg., medens kilenotfisket i det til elven hørende sedistrikt for den sidstnævnte periode er opgivet til et gje11ne1nsnit af 3024 kg. aarlig. Det bedste laksefiske tilligger Haa prestegaard og Nærland. Langs kysten dri- ves lidt hummer1iske, hvorhos nogle makrelskjøiter har sin station i Obrestad havn. Fiskeriernes samlede bruttoværdi opgives for 1881 -–8ð til gjennemsnitlig ca. kr. 21,000 aarlig. I Haaelven har der været fisket perlemuslinger. – Af anden sønærin g er det væsentlig lodsning. der giver lidt fortjeneste. Bergverksdrift foregaar ikke, og af industrielle anlæg findes kun et lidet tegl- verk paa Opstad med 5 arbeidere samt mindre møllebrug paa Nesei1n og Vigre. hvert med 2 arbeidere. Den kvindelige husflid staar heit, og en betydelig del strikkede uldsager, vadmel, stof og tildels lærreder sælges dels paa Stavanger markeder, dels til bygdens ha11– delsmænd. Paa flere gaarde, navnlig paa de mange smaabrug under gaarden Høiland, drives meget paa med vævning af sivmatter. Langs kysten skaffer brænding af tangaske i de sidste aar nogen bifortjeneste; der sælges adskillige tusinde vaag aske til Bergen. Havedyrkning og frugtavl har ingen betydning-; paa gaarden Kvie findes dog et smukt haveanlæg. Herredet havde i I887 12 han- delsmænd. Det vigtigste kommunikationsmiddel er nu J æder-banen, der gjennemskjærer heri-edet efter hele dets længde fra Ogne til Time herred, ca. 16 km. Den gaar i en stor bue, som paa den længste strækning ligger i en afstand af kun et par km. fra havet. Stationer paa 3 steder i herredet, nemlig paa Vigrestad, 26 km. fra Egersund, Varhaug, 6 km. nordenfor Vigrestad, og Nærbø, 6 km. nordenfor Varhaug og 38 km. fra Stava.nger. Ved Nærbø station, der ligger paa gaarden Skjerpe i nærheden af hovedkirken og næst Sandnes Norges land og folk. XL l5
