Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/206

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Lund herred. 1 9 9 ɔ har der hidtil ikke været kjørevei, hvorfor kommunikationen her hovedsagelig har maattet foregaa tilvands. I det a1lersidste aar er der imidlertid oparbeidet en bygdevei sydover til Hellemork. Siden 1883 er der i fart en liden dampbaad, som har offentligt bidrag og gaar i rute mellem Moi og Aaen Sire, anløbende Sirnes og Flikkeid paa østsiden af Lundevandet. Herved er der over Flikkeid opnaaet en betydelig lettere forbindelse med Flekkefjord end ad hovedveien gjennem Bakke. Statens telegratlinje følger hovedveien, men har ingen station i herredet. Postaabneri findes fra gammel tid paa Moi. Herredets kirke, der er hovedkirke i Lund prestegjæld, ligger paa et smukt nes ved Moielvens udløb i Lundevandet, i nærheden af prestegaarden og paa dennes grund, under 58 O 26 ‘ 48 “ n. hr. og 4 O ]0 ‘ 5 “ v. for Kristiania; den er en langkirke af tømmer, opført i 1810 og menighedens eiendom. Kirken har ingen formue men indtægt af tiende og landskyld inden sognet. – I henseende til skolevæsen er herredet delt i l0 kredse med 5 lærere. Tre kredse har faste skolestuer, nemlig paa Nygaard under prestegaarden, paa Eig i Hovsherred samt paa Rusdal øvérst i bygden. Lund sparebank er oprettet i 1878 og havde ved udgangen af 1886 en formue af kr. 4680 og en indskudskapital af kr. 59,080, tilhørende 254 indskydere. De ko1nmunale udgifter var i gjennemsnit for aarene 1884–86 kr. 6955, hvoraf kr. 2314 til fattigvæsenet og kr. 2415 til skolevæsenet, medens den udlig-nede herredsskat androg til kr. 5629. Særskilt for 1886 blev der som skat ud1ignet kr. 6307, hvoraf kr. 25ð1 paa indtægt efter forholdet kr. 2,4–: pr. l00– skat- bare kr. Kommunens gjæld var s a. kr. ]2,405, medens skatte- ydernes samlede formue blev ans1aaet til kr. 555,000. Antallet af fattigunderstøt-tede hovedpersoner var i middeltal for 1876–84 aarlig 33, hvilket svarer til 23 pro mille af folketallet i 1875 og altsaa er adskillig færre end overhovedet i amtets bygder. Herredsstyrelsen bestaar af 3 formænd og 9 repræsen- tanter. Sammen med annekset Heskestad havde herredet i 1882 193 ogi 1885 228 stemmeberettigede. Ældre inddeling. Indtil 1741 omfattede Lund prgd. foruden det nuværende herred tillige Tonstad. Bakke, Gyland og Nes eller Flekkefjord sogne. medens Hiterø sogn var anneks under SogndaI. Ved resk- 3 febr. 1741 blev prestegjældet delt i to, nemlig Lund prgd. med Nes eller Flekke- fjord og Bakke prgd. med Gyland og Tonstad. Ifølge resk. 9 Sept. 1803 blev ved res. 31 jan. 1820 Nes fraskilt Lund for sammen med Hiterø at danne et eget prgd. (Flekkefjord); samtidig blev Heskestad frasl(iIt Helle- land og henlagt til Lund. – I verdslig henseende indbefattede den alle- rede i middelalderen omtalte Lu?1dar skibrede foruden Lund herred tillige de gaarde af Bakke prestegjæld i Lister og Mandals amt, som ligger vestenfor Sireaaens vasdrag. Denne ordning bestod ligeindti1 res. 19 decbr. 1837, ved hvilken de nævnte dele af Bakke prgd. henlagdes fra Jæderen og Dalene til Lister fogde1–i. Fra 1837 til 1851 var Lund Sogn (herred) eget tinglag. Ved res. 12 novbr. l850 blev de1til knyttet Heske-