Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/172

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Bykassens indtægter og udgifter stillede sig i aarene Skudeneshavn. 1 6 5 Stedets udenrigske skibsfart er ikke stor og indskrænkede sig i gjennemsnit for aarene l881–85 til 9 med ladning ankomne og-28 afgaaede fartøicr, drægtige henholdsvis ca. 900 og 1800 tons. Heri er imidlertid indbefattet den ved deltagelsen i Islandfisket for- anledigede far-t. Udenfor denne er det kun undtagelsesvis, at der kommer et og andet far-tøi med salt fra Portugal, stenkul fra Eng- land eller pilebaand fra Holland De udekspederede skader gaar i regelen enten til Sverige med sild eller til England med hummer eller fersk fisk. Fra indenrigske steder ankom der i 1885 ialt l92 seilfarteier dr. ti1s. 3355“tons (l1voraf 18O dr. 3013 tons med ladning), medens der til saadanne steder afgik 175 seilfartøier dr. 2550 tons (hvoraf 66 dr. 1395 tons med ladning). Dertil kommer dampskibsforbindelsen med Stavanger by, som under-holdes af et af det stavangerske dampskibsselskabs skibe med 2–3 ture ugentlig i rute over Rennesø og Kvitingseerne. Den i ladestedet hjemmehørende handelsflaade talte i l860 77 farteier paa tilsammen 1047 komm.–læster, i 187O 66 fart. dr. 1827 k.–læster, i l875 72 fart. dr. 2638 k.–læster, i 1880 71 paa 5920 tons og i 1885 68 paa 5012 tons, hvoraf 26 over 50 tons med en samlet drægtighed af 4027 tons. Tidligere var stedets farteier næsten udelukkende beskjæftigede i si1detrafiken. Efter den- nes aftagen slog man sig mere paa almindelig fragtfart, hvilken ogsaa i en del af syttiaarene skaffede god fortjeneste, men det tildels for- cerede indkjøb af skibe, som da fandt sted, har under de senere aars faldende fragter bidraget til end yderligere at formindske byens ressurcer. Haandverket talte tidligere navnlig et stort antal bødkere og tømmer-1nænd, men befinder sig ligesom de øvrige næringsveie for tiden i tilbagegang. Af industrielle virksoml1eder er blot at nævne en i 188O oprettet fabrik for taagelure til skibsbrug og fyr- væsen. hvilken sysselsætter 8 å ]0 mand, og hvis arbeider (åoo å. 60O stkr. aarlig) har vundet adskillig indgang ogsaa udenfor landet. Et skibsverft, som i syttiaarene dreves med ca. 20 faste arbeidere, har siden l880 været nedlagt. I l883 oprettedes et lidet fælles- meien-i, som i 1885 modtog 64,8O0 kg. n1elk, kjernede omtrent 880 kg. smer og ystede 879 k’g. mager ost. l884–-86 saaledes: l88?1 l885 1886 Indtægter: Kr. Kr. Kr. Skat indbetalt . 7,986 7,815 8.994 Øl- og vinafgift . . . 180 12O – Af skolen . . . . 1,68l 1,411 I,108 0l’fentlige bidrag . . I.20O 1,100 l,10O Ievrigt ..... . 432 669 207 Tñ1sam111c11 . . 11,4v9 ll,l15 1l,409