Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/92

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

1usSEN HEBaED. 85 Paa det hele brug holdtes 1. januar 1891 saaledes: 16 heste, 160 storfæ, 168 faar, 51 svin, 342 høns, 4 ænder, og udsæden var i 189O: 38 bl. byg, 97 bl. havre, 289 bl. poteter. Der er 1289 maal dyrket jord, 4O0 maal naturligt england. Laksefiskeri for 880 kr. Reins nonnekloster (Nannu.s-etr á RPini) laa paa gaarden Rein Den var kongsgaard. og Olaf Kyrre gav den til Skule, søn af den engelske jarl Toste Godwinssøn. Skules søn, Aasulv paa Rein eiede gaarden, derpaa sønnen Guttorm paa Rein, fader til høv- dingen Baard, hvis søn var hertug Skule. Paa denne sin fædrene- gaard stiftede Skule et nonnekloster, hvori hans søster Sigrid Baardsdatter, enke efter Jon af Østraat, blev den første abbedisse. Sagaen beretter, at hertug Skule gav gaarden Rein, sin fædrenearv, til et kloster, lod der bygge en prægtig stenkirke, ind- rettede et nonnekloster og gav gods derti]. Klostrets Stiftelse falder omkring 1226. Det er ubekjendt, til hvilken orden nonnerne i Rein hørte; maaske har de været korfruer af augustinerordenen eller cister- cienserinder. Klosteret kaldtes Renis monasterium, elau-stram sanCtimonialium de Rein, nunnusetr eller .s-taða-rin (t Hei-ni. Gaardens navn skrives i middelalderen i genitiv Reins og i dativ Reini og maa derfor være maskulin eller neutrum; det synes ikke at kunne komme af hunkjønsordet rein. Mellem Skule og Aasulv af Østraat opstod der tvist om eien- domsretten til Østraat. Sigrid Baardsdatter havde nemlig bragt den med sig til klosteret som enke efter den forrige eier Jon, og ansaa den som sin medgift, medens Aasulv, der var gift med Jons datter og arving, Baugeid, vilde have godset betragtet som sin hustrus fædrenearv. Man enedes om, at Aasulv skulde beholde Østraat mod at erstatte Reinskloster tabet med andet gods. Skules datter, dronning Margreta, tilbragte sine sidste levedage i Reinsklostret og døde der i 1267. Klostret brændte i 1317. Fru Inger til Østraat lod sig af abl)edissen i Rein, Karine, vælge til forstanderske for k1osteret, sandsynligvis for at tilegne sig dets gods, og kom derved i strid med erkebispen Olaf. Af kong Fredrik I fik fru Inger 1532 bekræftelse paa valget af sig og sine børn som forstanderske for Reins kloster og dets gods, men sandsynligvis først efter erkebispens flugt er hun kommet i fuld besiddelse af klostret, paa hvilket hun fik livsbrev i 154l. Efter en jordebog fra denne tid hørte da til klostret 202 gaarde af 225 spands, 2 ørers og 2 marks aarlig landskyld, hvoraf 32 gaarde iRissen. 14 i Stadsbygden, 4 paa Bynes, 2 i ytre Skogn, 3 i 0rkedalen, 3 i Meldalen, 7 i Leksviken, 12 i Stjør- dalen, 1() i Frosten, 6 i Skogn og Værdalen, 16 paa Ytterøen, 13