52 FosEN FoGm-:H1. Store Juledagen er i forhold til sin størrelse høi og steil, 25 m. Vestenfor Storfosen ligger den dyrkede og bebyggede ø, Kraakvaag9, med lave aasdrag. Den høieste del paa øens vestside er 34 m. høi. Den frugtbareste og tættest bebyggede del af Ørlandet er den halvø, som ligger paa nordsiden af indløbet til Trondhjemsfjordeu, og hvor løse messer med ler og sand danner undergrunden. Nogle af herredets øer og tildels fastlandet bestaar af konglomerat med sandsten. Elve. Der er ikke større elve. men kun bække. BaI.s-nes-elven løber i vestlig retning, danner Rusasætervatn og falder mod sydvest ud i Brekstadbugten. Der er 11 vande i Ørlandet. Det største er: Rusasætervatn, længde ca. 1 km., største bredde ca. O.4 km. Kys t. Trondhjems-leden gaar i nordøstlig retning og er grænd- sen mellem Ørlandet og Agdenes herred paa en strækning af ca. 15 km. Ledens bredde er 4—6 km.
- S‘kjø
- “nj’jo)—den, Trondhjemsledens forlængelse, er grændsen
mellem Ørlandet og Bjugn paa en strækning af ca. 3 km. Kmakvaagj“jorden gaar ind mellem Fjeldværø (i Fillan) og Kraakvaagø og dreier saa mellem denne og Leksenøerne (i Agde- nes). østover ind i Trondhjemsleden. Bredden mellem Fjeldværø og Kraakvaagø er ca. 6 a 7 km. I nord begrændses herredet af ]5Ïjugn.fjo1—den paa en stræk- ning af ca. 7 km. Dens bredde er yderst mellem Neset og Fest- holmen (i Bjugn) ca. 5.å km. Nordenom Storfosen gaar: Dyngholmraa.s-en ind i sydøstlig retning. Mellem Kraakvaagoerne er en bekvem havn. Kyststrækningen paa Ørlandet er flere steder 1av, flad og grund, og dette i forbindelse med fjære og flod gjør det vanske1igt, og ofte ikke godt muligt, for baade og fartøier at lægge bi; særlig gjælder dette strækningen mellem Haaøhaug og Bejan — den be- rygtede Grandem“k, hvor der er store sandører, der ved almindeligt høivand for størstedelen ligger under vand. Udenfor ligger grun- den (Rødsidgrumlen), og strømsætningen er voldsom. Mellem Ørlandet og Garten er det smale Beisund og paa Ørlandets østside to ved neset Hovdetaaen adskilte større bugter, nemlig bugten mellem Bejan og Hovdetaaen og Brekstadbugten mel- lem Hovdetaaen og Skjeghaugtaaen. Seilleden er i det hele ren og er tidligere omtalt (pag. 68 1ste bind). Strø m. Forskjellen mellem flod og fjære er stor— 2 á 2.e m. — og af denne grund saavel som paa grund af Trondhjemsfjordens
