Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/454

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Si-:1.BU HEB.mÐ1). 447 Det siges, at almen ikke længer er synderlig udbredt i Selbu, fordi den er forbrugt til barkebrød i uaar. Dette er maaske rigtigt; i et andragende af 2den juni 1742 fra 2O bønder i Tydalen om halv skattefrihed heder det, at „vi for den meste tid af aaret maa til vores livsophold bruge bark af træerne, som og nu formedelst skogens aftagelse er vanskelig at finde.“ Til barkebrød angives vistnok at være benyttet birkebark og den glatte bark paa de øverste ender af furutræer, men iet skog- distrikt som Tydalen og Selbu kan birkebark og furubark ikke være vanskelig at finde, saa den nævnte udtalelse maa vel for- staaes saaledes, at det er vanskeligt at finde bark af alm, der er den almindeligst benyttede bark til barkebrød. Vistnok siger Schi1beler, at hvor lidet bark man end blan- der med melet, saa er det baade et unyttigt og skadeligt emne, men da nu barkebrød har været almindelig benyttet i trange aar og særlig bark af alm, saa er der vel erfaring for, at bark af alm er tjenlig til at opholde livet med. Mange skoge her er værnskoge. Strandfjeldene ligger paa — bygdens nordside og tiltrænger sine nuværende skogrester for at mildne uveiret, førend det falder ned i bygden. Ved Rensjøen og Renaaen, ved Sørungsjøen og ved Østrung- . sjøen er fjeldskoge af store udstrækninger; de ligger paa sydvest- og vestsiden og saaledes egnede til at værne bygden. I Tydalen er der overalt fjeldskog af sen vækst og forhuggen — undtagen hvor stiftelserne eier. Skogen leverer noget kjøbmandslast og andet stort tømmer. “ Bygningstømmer og brændeved kjøbes ikke; der sælges lidt brændeved. Skogen gaar mærkbart tilbage. Store dele af herredets skoge tilhører udenbygdsboende (de Angellske stiftelser), intet tilhører udlændinge. I Selbu og Tydal vasdrag, hovedsagelig fra Selbu i Nea, Garberg,Gulset og Tømra flødedes i 1891—95 resp. 6121,6301,4438, Ö574, 4780 tylvter tømmer. Fremkjørt for Angellske stiftelser direkte til Selbusjøen resp. 166, 108, 33, 66, O tylvter. I flødningen er medregnet smaalast for alle aar tilsammen 5533 tylvter. Dimensioner 6 m. langt, 2 dcm.s top. O. Stv. Hansen skriver i sine bygdefortællinger: “ I gamle dage maa dalen ovenfor granbæltet have havt stor furuskog Tyk og mægtig har den strakt sig over alle voler og “ kjøler, som nu er øde, lige til Storfje1dene, da dy og dike, myr og mose, tjern og sumper overalt er opfyldt af store rødder og „læg“. Der findes .ogsaa mange elggrave i skogbandet. Disse sørgelige ruiner af en gammel kjæmpeskog gjør det allerede i sig