Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/452

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

si-:r.BU HEBBE1). 445 A.gerogeng — — — — — — — — — 53.ekm.Z Sk0gcc.—ccccɔ-—-700.0„ Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr, sne, is 1793.4 „ 2547.o km.2 Gjenuemsnitsavl pr. maal a 10 ar var i femaaret 1891—95: Byg-.—c-—c 2—Ö0h]“ Blandkorn — — — — 3.oo .. Havre-—-—-— 3.ao.. Poteter — — — — — 24.oo ., Hø — — — — — — —500.ookg. I 1896 var der 52 slaa— og meiemaskiner. Uaar har ofte overgaaet Selbu, naar kornet frøs. Af disse uaar mærkes „Storkleinaaret“ 1812, i hvilket aar den saakaldte Selbygkrig indtraf, idet de sultne selbygger drog til Trondhjem for at tvinge kjøbmændene til at sælge korn eller for at tage det med magt. 1591 kaldes det „store svarte aaret“, da mange døde af sult i det nordenfjeldske, 1601 „det store dyre aar“, 1803 „grønt- aaret“ o. s. v. Herredsstyrelsen har angivet værdien af 1 maal jord til 40 kroner og omkostningerne ved dyrkningen af l maal til 30 kroner. ’ Dette udstrakte herred har vidtstrakte og gode beiter. I Selbu ligger de mest i skog og paa myr, medens Tydalen, som har de bedste beiter, har vidtstrakte havnegange i fjeldet. g Hver liden fjeldmyr benyttedes tidligere omhyggelig i Selbu. Udslaatterne og Sæterbruget er imidlertid i senere tid indskrænket. Hjemmejorderne er ikke store. Paa de fleste gaarde hentedes før en væsentlig del af foder-et tilfjelds, langt fra gaardene, og høet, ofte myrhø, kjørtes hjem med besvær om vinteren. Dette er nu forandret — Tidligere gav man hestene hjemmefoderet, og kjør-ene sulte- fodredes tildels. I de senere aar er produktionen af smør tiltaget betydelig, og der udføres nu meget smør; fra Selbu alene 500—700 kg.“ ugentlig. Der er i Selbu et dampmeieri. G jeder holdes overalt og med fordel, men de er i de senere aar aftaget. Sætre e1ler, som de her benævnes, volde ligger spredt, tildels i stor masse over det hele fjeld. Ofte er der flere Sætre til hver gaard, saa at der slaaes hvert andet aar og afbeites hvert andet aar. Høet sættes tildels i stak.